Marokkanske Jelloun bor i Frankrig (og skriver på fransk). I ’Rejsen’ udnytter han denne erfaring til at skrive indfølende og vedkommende om udlængslen og emigrantens vanskelige liv. Det lykkes ikke helt at bære romanen i mål, men de første 2/3 er rigtig gode.

’Rejsen’ er en kollektivroman med den unge jurist Azel som omdrejningspunkt. Han bor i Tangier, hvor han trods en udmærket eksamen ikke kan få job, fordi han ikke har de nødvendige forbindelser til at operere i det dybt korrumperede system. I stedet hænger han på caféerne sammen med alle de andre fortabte, der spejder ud over havet efter det forjættede land, Spanien.

Desperationen driver dem i armene på skruppelløse menneskesmuglere eller til at prostituere sig. Det er netop, hvad Azel ender med at gøre, da den rige spanske kunstner Miguel viser interesse for ham. Azel er ganske vist ikke homoseksuel, men sådan en chance kommer ikke igen, så han lukker øjnene og tænker på sine veninder i stedet. Prisen er fremmedgørelse og voksende lede ved både Miguel og sig selv. Det ender ikke godt.

Udlængslen og problemerne i eksilet er godt beskrevet, og indblikket i det muslimske samfund i både Marokko og Spanien, hvor ekstremister hele tiden fisker i rørte vande, er godt. Interessant er det også, at Azel og omgangskredsens liv er fyldt med sex og erotik. Kyskheden synes ikke mere udbredt her end andre steder.

Til gengæld slutter romanen lidt tamt. Det er som om Jelloun løber tør for gode ideer. I hvert fald bliver handlingen meget melodramatisk og kliche-fyldt de sidste halvtreds sider. Det trækker også lidt ned, at der er en god mængde slåfejl i den danske udgave. Ærgerligt, men ’Rejsen’ er stadig en læsning værd. ( )