Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Mr. Mercedes (original 2014; udgave 2015)af Stephen King
Work InformationMercedesmanden : roman af Stephen King (2014)
ALA The Reading List (34) Books Read in 2014 (75) Books Read in 2016 (263) » 29 mere Top Five Books of 2021 (257) Books About Murder (18) Books Read in 2020 (900) Edgar Award (11) Books Read in 2023 (1,360) To Read (25) Best Crime Fiction (146) Finished in 2020 (2) Books Read in 2017 (2,973) Thrillers (2) Read in 2016 (8) Everand 2023 (9) Detective Stories (94) MysteryCAT 2014 (2) READ in 2023 (54) Books read in 2015 (41) Luetut kirjat (37) Protagonists - Men (26) Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog. USA, april 2009 til juni 2010 Indeholder afsnittene "Grå mercedes", "Fhv. opdager", "Under Debbies blå paraply", "Forgiftet madding", "Telefon til afdøde", "'Kisses on the midway'", "Erklæringen", "Blå mercedes". Til sidst er der en "Forfatterens note", der stort set bare er en tak til dem, der har hjulpet. Augie (August) Odenkirk venter i en kø af andre arbejdsløse, da en stor grå mercedes SL 500 kører lige ind i gruppen. En ung kvinde, Janice Cray, venter også og hun har sit spædbarn Patti med, fordi hun ikke har nogen andre til at passe det. En pensioneret politimand Bill (Kermit William) Hodges på 62 år keder sig gevaldigt. Han er skilt fra konen Corinne og de har en voksen datter Allie på tredive, der bor i San Francisco. Han ser lorte-tv og spiser lorte-mad og har taget 15 kg på. De sager, han ikke fik løst, nager ham. En dag kommer et brev fra 'Mercedesmorderen', som et år tidligere kørte ind i køen af arbejdsløse ved City Center og dræbte 8 (heriblandt Patricia Cray). Han håner Hodges og giver ham en mulighed for at få kontakt via et chatroom, kaldet Debbies Blå Paraply. I stedet for at give brevet til politiet ringer Hodges til sin ligeledes pensionerede makker, Pete Huntley. Mercedesmorderen hedder Brady Hartsfield, er 28 år og fuld af had til alt og alle, men skjuler det under en pæn facade. Han er god til at sprede gift, fx fik han prikket nok til den gamle dame, Olivia Trelawney - hvis mercedes han stjal og brugte til City Center massakren - til at hun begik selvmord. Han forsøger også at prikke til Hodges, men denne begynder seriøst at efterforske sagen hjulpet af Olivia Trelawneys søster Janey Patterson og af en meget kvik ung sort fyr på 17 år, Jerome, der både kan klippe græs ved Hodges og finde ud af computere. Det hele bliver en tand mere klamt og uhyggeligt ved at Brad har legitime jobs med at passe en isbil (i stil med Hjemis) og med at fikse computere. Jerome har en hund, Odell, og kan godt lide at lege nigger engang imellem, hvor han kalder sig Tyrone Feelgood Delight i stedet for Jerome Robinson og taler som en niggah. Hodges er god til at fiske, så han ved lige hvornår han skal afvise merckiller (som er Brady's onlinenavn på Debbies blå paraply), og hvornår han skal lade ham løbe med linen. Mens Brady lægger planer for at få Hodges til at give op og begå selvmord, efterforsker Hodges på egen hånd og går endda i seng med Olivias yngre søster, Janey på 44, til begges store fornøjelse. Hodges har gode gæt på hvordan merckiller er skruet sammen og han vender ideerne med Janey. Imens er Brady rasende fordi Hodges tilsyneladende ignorerer ham og tilkendegiver at hans brev er fup. Som Hodges gætter er Brady i tyverne, bor sammen med sin mor og har noget seksuelt kørende med hende. Han har forresten også slået sin bror ihjel. Hodges tirrer Brady lidt mere ved at lade som om en nyligt anholdt massemorder også var Mercedesmorderen. Brady bliver ude af sig selv af raseri og fremskynder en plan om at slå Jerome-familiens hund, Odell, ihjel med stryknin. Han køber muldvarpegift og blander det i hakket oksekød og venter på en lejlighed til at give hunden det. I mellemtiden når hans mor at opdage kødet og lave sig en gang frokost af det. Hun dør på uhyggelig vis og giver derved Brady et problem mere, foruden en grund til at hade Hodges endnu mere. Janeys mor Deborah dør af en hjerneblødning og nogle af Janeys slægtninge kommer til bisættelsen og er i sig selv en plage, der forværrer sorgen. Hodges er klar over at det er en galning, han tirrer og indvier Jerome i stort set alle sine oplysninger og overvejelser. Brady hører om en stor koncert, hvor mange boybands vil optræde og han begynder at tænke over hvordan han kan komme ind til koncerten med en selvmordsvest på og lade det hele gå op i en stor finale. Imens er Hodges og Jerome ved at spekulere på om merckiller har pillet ved Olivias computer inden hun døde. Måske så den gav lyde fra sig om natten? Og måske blev Mercedes-bilen stjålet vha lidt high-tech elektronik i stedet for ved at Olivia glemte nøglen i tændingen? Brady truer Hodges med at slå ham ihjel uden at han vil nå at opdage noget og det er ikke tomme trusler, for han sprænger Hodges bil i luften med en bilbombe. Hodges var godt nok ikke i bilen, men det var Janey. Hun bliver sprængt i stumper og stykker og Hodges bliver nødt til at lade sorgen træde i baggrunden. Hodges og Jerome får hjælp fra Olivias kusine Holly Gibney, der faktisk er lidt bims, men ganske glimrende til computere. Hun finder ud af at nogen har installeret et fjernstyringsprogram og ud fra datoen kan de regne ud at det er en af de lokale pc-nørder. Lidt mere efterforskning finder Brady Hartsfields navn og så er jagten gået ind i slutfasen. Det lokale politi har gjort et kæmpekup og da Hodges ringer til dem, har de ikke rigtigt tid. I stedet bryder Hodges ind i Hartsfields hus og finder dels liget af Deborah og dels Bradys computere. Holly får hacket sig ind i computerne og de opdager at Brady har tænkt sig at lave en selvmordsaktion mod dagens koncert. Hodges finder Bradys selvmordsvest, som han har demonteret, men hvor er stålkuglerne og sprængstoffet så? De er nu overbeviste om at koncerten er målet og at Brady allerede er inde i hallen sammen med flere tusind unge, fortrinsvis af hunkøn. Og Jeromes mor og hans søstre er også derinde. Holly, Hodges og Jerome kører som lyn og torden ind til koncerten og får fat i en vagtmand, Gallison. Han lukker Holly og Jerome ind i salen og Holly finder Brady på kørestolspladserne og smadrer skallen på ham med en sok med stålkugler i. Han får kramper og når ikke at udløse bomben. Imens får Hodges et hjerteanfald og er lige ved at dø. Hodges vågner op på hospitalet hvor hans gamle makker Pete Huntley kan fortælle ham at bomben ikke gik af, og at Brady formentlig dør af den hjerneskade, som Holly tilføjede ham med slaget. Borgmesteren i byen hædrer Holly og Jerome. Hodges får en pacemaker og en diæt, så han taber sig 18 kg. Han får også et tiltalefrafald. Men han skal ikke gøre sig håb om at få en licens som privatdetektiv. Tiden går og efter halvandet år i koma vågner Brady Hartsfield op og klager over ondt i hovedet og spørger efter sin mor. Velskrevet, hurtigt læst thriller uden det mindste pust af noget overnaturligt. (Ud over den her skurk, der er ond, fordi det er han bare.) Forsidebilledet med en blå paraply er selvfølgelig inspireret af navnet på websitet i bogen: Debbies blå paraply, hvor man kan mødes anonymt, hvis man er lidt sky og genert. En sød detalje er at computerbutikken Discount Electronix i bogen (side 60) har ondt i cd og dvd-salget på præcis samme måde som de danske Fona-butikkerne har det i skrivende stund (april 2016) og som fik StereoStudio til at gå konkurs. Det her er bare allerede i 2010. Måske læser Fona direktørerne ikke King eller følger i alt fald ikke med i markedet i USA? Jeg elsker King for at lade 'The Good Guys' faktisk snakke sammen og sammenligne notater. I alt for mange andre thrillers finder forfatterne på at lade de gode gøre jagten på de onde alt for besværlig på. Fx ved at A ikke fortæller B at han går ud for at jagte en øksemorder, for ikke at gøre B urolig. Så går B ud for at lede efter A og løber i øksemorderen, osv osv osv. HæderspriserDistinctionsNotable Lists
"In a mega-stakes, high-suspense race against time, three of the most unlikely and winning heroes Stephen King has ever created try to stop a lone killer from blowing up thousands. In the frigid pre-dawn hours, in a distressed Midwestern city, hundreds of desperate unemployed folks are lined up for a spot at a job fair. Without warning, a lone driver plows through the crowd in a stolen Mercedes, running over the innocent, backing up, and charging again. Eight people are killed; fifteen are wounded. The killer escapes. In another part of town, months later, a retired cop named Bill Hodges is still haunted by the unsolved crime. When he gets a crazed letter from someone who self-identifies as the "perk" and threatens an even more diabolical attack, Hodges wakes up from his depressed and vacant retirement, hell-bent on preventing another tragedy. Brady Hartfield lives with his alcoholic mother in the house where he was born. He loved the feel of death under the wheels of the Mercedes, and he wants that rush again. Only Bill Hodges, with a couple of highly unlikely allies, can apprehend the killer before he strikes again. And they have no time to lose, because Brady's next mission, if it succeeds, will kill or maim thousands. Mr. Mercedes is a war between good and evil, from the master of suspense whose insight into the mind of this obsessed, insane killer is chilling and unforgettable"-- No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)813.54Literature English (North America) American fiction 20th Century 1945-1999LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Indeholder afsnittene "Gray mercedes", "Det. Ret.", "Under Debbie's blue umbrella", "Poison bait", "Call for the dead", "'Kisses on the midway'", "The proclamation", "Blue mercedes".
Til sidst er der en "Author's note", der stort set bare er en tak til dem, der har hjulpet.
Augie (August) Odenkirk venter i en kø af andre arbejdsløse, da en stor grå mercedes SL 500 kører lige ind i gruppen. En ung kvinde, Janice Cray, venter også og hun har sit spædbarn Patti med, fordi hun ikke har nogen andre til at passe det.
En pensioneret politimand Bill (Kermit William) Hodges på 62 år keder sig gevaldigt. Han er skilt fra konen Corinne og de har en voksen datter Allie på tredive, der bor i San Francisco. Han ser lorte-tv og spiser lorte-mad og har taget 15 kg på. De sager, han ikke fik løst, nager ham. En dag kommer et brev fra 'Mercedesmorderen', som et år tidligere kørte ind i køen af arbejdsløse ved City Center og dræbte 8 (heriblandt Patricia Cray). Han håner Hodges og giver ham en mulighed for at få kontakt via et chatroom, kaldet Debbies Blå Paraply. I stedet for at give brevet til politiet ringer Hodges til sin ligeledes pensionerede makker, Pete Huntley. Mercedesmorderen hedder Brady Hartsfield, er 28 år og fuld af had til alt og alle, men skjuler det under en pæn facade. Han er god til at sprede gift, fx fik han prikket nok til den gamle dame, Olivia Trelawney - hvis mercedes han stjal og brugte til City Center massakren - til at hun begik selvmord. Han forsøger også at prikke til Hodges, men denne begynder seriøst at efterforske sagen hjulpet af Olivia Trelawneys søster Janey Patterson og af en meget kvik ung sort fyr på 17 år, Jerome, der både kan klippe græs ved Hodges og finde ud af computere.
Det hele bliver en tand mere klamt og uhyggeligt ved at Brad har legitime jobs med at passe en isbil (i stil med Hjemis) og med at fikse computere. Jerome har en hund, Odell, og kan godt lide at lege nigger engang imellem, hvor han kalder sig Tyrone Feelgood Delight i stedet for Jerome Robinson og taler som en niggah.
Hodges er god til at fiske, så han ved lige hvornår han skal afvise merckiller (som er Brady's onlinenavn på Debbies blå paraply), og hvornår han skal lade ham løbe med linen. Mens Brady lægger planer for at få Hodges til at give op og begå selvmord, efterforsker Hodges på egen hånd og går endda i seng med Olivias yngre søster, Janey på 44, til begges store fornøjelse. Hodges har gode gæt på hvordan merckiller er skruet sammen og han vender ideerne med Janey.
Imens er Brady rasende fordi Hodges tilsyneladende ignorerer ham og tilkendegiver at hans brev er fup. Som Hodges gætter er Brady i tyverne, bor sammen med sin mor og har noget seksuelt kørende med hende. Han har forresten også slået sin bror ihjel. Hodges tirrer Brady lidt mere ved at lade som om en nyligt anholdt massemorder også var Mercedesmorderen. Brady bliver ude af sig selv af raseri og fremskynder en plan om at slå Jerome-familiens hund, Odell, ihjel med stryknin. Han køber muldvarpegift og blander det i hakket oksekød og venter på en lejlighed til at give hunden det. I mellemtiden når hans mor at opdage kødet og lave sig en gang frokost af det. Hun dør på uhyggelig vis og giver derved Brady et problem mere, foruden en grund til at hade Hodges endnu mere. Janeys mor Deborah dør af en hjerneblødning og nogle af Janeys slægtninge kommer til bisættelsen og er i sig selv en plage, der forværrer sorgen.
Hodges er klar over at det er en galning, han tirrer og indvier Jerome i stort set alle sine oplysninger og overvejelser.
Brady hører om en stor koncert, hvor mange boybands vil optræde og han begynder at tænke over hvordan han kan komme ind til koncerten med en selvmordsvest på og lade det hele gå op i en stor finale. Imens er Hodges og Jerome ved at spekulere på om merckiller har pillet ved Olivias computer inden hun døde. Måske så den gav lyde fra sig om natten? Og måske blev Mercedes-bilen stjålet vha lidt high-tech elektronik i stedet for ved at Olivia glemte nøglen i tændingen?
Brady truer Hodges med at slå ham ihjel uden at han vil nå at opdage noget og det er ikke tomme trusler, for han sprænger Hodges bil i luften med en bilbombe. Hodges var godt nok ikke i bilen, men det var Janey. Hun bliver sprængt i stumper og stykker og Hodges bliver nødt til at lade sorgen træde i baggrunden.
Hodges og Jerome får hjælp fra Olivias kusine Holly Gibney, der faktisk er lidt bims, men ganske glimrende til computere. Hun finder ud af at nogen har installeret et fjernstyringsprogram og ud fra datoen kan de regne ud at det er en af de lokale pc-nørder. Lidt mere efterforskning finder Brady Hartsfields navn og så er jagten gået ind i slutfasen. Det lokale politi har gjort et kæmpekup og da Hodges ringer til dem, har de ikke rigtigt tid. I stedet bryder Hodges ind i Hartsfields hus og finder dels liget af Deborah og dels Bradys computere. Holly får hacket sig ind i computerne og de opdager at Brady har tænkt sig at lave en selvmordsaktion mod dagens koncert. Hodges finder Bradys selvmordsvest, som han har demonteret, men hvor er stålkuglerne og sprængstoffet så?
De er nu overbeviste om at koncerten er målet og at Brady allerede er inde i hallen sammen med flere tusind unge, fortrinsvis af hunkøn. Og Jeromes mor og hans søstre er også derinde. Holly, Hodges og Jerome kører som lyn og torden ind til koncerten og får fat i en vagtmand, Gallison.
Han lukker Holly og Jerome ind i salen og Holly finder Brady på kørestolspladserne og smadrer skallen på ham med en sok med stålkugler i. Han får kramper og når ikke at udløse bomben. Imens får Hodges et hjerteanfald og er lige ved at dø.
Hodges vågner op på hospitalet hvor hans gamle makker Pete Huntley kan fortælle ham at bomben ikke gik af, og at Brady formentlig dør af den hjerneskade, som Holly tilføjede ham med slaget.
Borgmesteren i byen hædrer Holly og Jerome. Hodges får en pacemaker og en diæt, så han taber sig 18 kg. Han får også et tiltalefrafald. Men han skal ikke gøre sig håb om at få en licens som privatdetektiv.
Tiden går og efter halvandet år i koma vågner Brady Hartsfield op og klager over ondt i hovedet og spørger efter sin mor.
Velskrevet, hurtigt læst thriller uden det mindste pust af noget overnaturligt. (Ud over den her skurk, der er ond, fordi det er han bare.) Forsidebilledet med en blå paraply er selvfølgelig inspireret af navnet på websitet i bogen: Under Debbie's blue umbrella, hvor man kan mødes anonymt, hvis man er lidt sky og genert.
En sød detalje er at computerbutikken Discount Electronix i bogen (side 45) har ondt i cd og dvd-salget på præcis samme måde som de danske Fona-butikkerne har det i skrivende stund (april 2016) og som fik StereoStudio til at gå konkurs. Det her er bare allerede i 2010. Måske læser Fona direktørerne ikke King eller følger i alt fald ikke med i markedet i USA?
Jeg elsker King for at lade 'The Good Guys' faktisk snakke sammen og sammenligne notater. I alt for mange andre thrillers finder forfatterne på at lade de gode gøre jagten på de onde alt for besværlig på. Fx ved at A ikke fortæller B at han går ud for at jagte en øksemorder, for ikke at gøre B urolig. Så går B ud for at lede efter A og løber i øksemorderen, osv osv osv. ( )