USA, oktober ca 1992.
Gerald, 46 år, og Jessie Mahout Burlingame, 39 år, er gift med hinanden. De har ingen børn, men de har et fritidshus ved et øde sted nær en sø, og denne weekend har de tænkt sig en lille sexleg med håndjern. Eller rettere Gerald har, for Jessie er træt af det og får det for en gangs skyld sagt, men først efter at håndjernene, M-17 og ikke F-23, har sagt klik. Gerald lader som om han ikke fatter det og Jessie kvitterer med et spark i skridtet. Det udløser et hjerteanfald og Gerald falder død om. Nøglerne til håndjernene ligger på natbordet, men Jessie kan ikke nå dem.
Gerald lukkede ikke yderdøren, så efter et døgns tid kommer en omstrejfende hund, Prince, forbi og tager for sig af Geralds lig.
Jessie er låst fast til sengen, har kun et par nylonstrømpebukser på og yderdøren står åben. Jessie har en indre dialog eller samtale med forskellige stemmer, som er forskellige aspekter af hendes personlighed, fx er Goodwife ikke begejstret for den refleks, der fik Jessie til at sparke Gerald i skridtet.
Mens Jessie ligger lænket til sengen, spekulerer hun over en episode den 20 juli 1963, hvor hendes far under en solformørkelse misbrugte hende seksuelt. Jessie får en mærkelig oplevelse af at en anden kvinde et andet sted samtidigt tipper sin mand ned i en brønd. Det er en forbindelse til historien fortalt i Dolores Claiborne.
Fortællingen er lidt langsom. Fra Gerald falder om og til hun har listet en vandglas tættere på så hun kan drikke lidt af det, går der 10 kapitler. Efter 18 timer kommer vi til kapitel 22. Det er næsten realtime.
På et tidspunkt vågner Jessie midt om natten og synes at der står en meget høj og mærkelig mand i et hjørne af rummet. Hun besvimer og da hun vågner igen, er der et fodspor i hjørnet. Hun har ikke for godt styr på tiden, for der er godt nok en clock-radio i rummet, men strømmen har været afbrudt, så den blinker 12:00 hele tiden.
Hun tænker på den mærkelige fyr som The Space Cowboy.
Jessie får fat i en dåse Nivea, men forskrækkes af Prince, så hun taber den. I stedet skærer hun sig, så hun kan få den ene hånd fri af mandehåndjernene, trække sengen hen til skabet, hvor nøglerne til håndjernene ligger og komme helt fri.
Anstrengelserne og blodtabet får hende til at besvime og Space Cowboy er der igen, da hun vågner. Hun kommer ud til sin bil og kører langsomt væk, men da hun kigger i bagspejlet ser hun væsenet på bagsædet og kører galt.
Hun bliver reddet, men fortæller ikke nogen om Space Cowboy og der er heller ikke spor efter det i huset.
Politiet har i 7 år jagtet en fyr med mærkelige vaner og en dag er der bid. Raymond Andrew Joubert bliver pågrebet af Alan Pangborn's efterfølger som sherif, Norris Ridgewick. Joubert ser meget mærkelig ud og har myrdet adskillige foruden at han har leget gravrøver og indbrudstyv i stor stil.
Jessie får bevis for at Joubert var i værelset og får dermed fred for sine mareridt.

King blev åbenbart ikke træt af at skrive om personen lænket til en seng, for Misery ligner jo på det punkt meget.
Introduktionen til sidst af et mystisk monster, ligner lidt The Girl, who loved Tom Gordon og den lange forklaring til sidst minder om Hitchcocks udgave af Psycho. ( )