På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Six days ago, astronaut Mark Watney became one of the first people to walk on Mars. Now, he's sure he'll be the first person to die there. After a dust storm nearly kills him and forces his crew to evacuate while thinking him dead, Mark finds himself stranded and completely alone with no way to even signal Earth that he's alive--and even if he could get word out, his supplies would be gone long before a rescue could arrive. Chances are, though, he won't have time to starve to death. The damaged machinery, unforgiving environment, or plain-old "human error" are much more likely to kill him first. But Mark isn't ready to give up yet. Drawing on his ingenuity, his engineering skills--and a relentless, dogged refusal to quit--he steadfastly confronts one seemingly insurmountable obstacle after the next. Will his resourcefulness be enough to overcome the impossible odds against him?… (mere)
sboyte: One is fiction and one is nonfiction, but the subject matter is similar and I think both will appeal to anyone who enjoys science with a dash of humor.
rakerman: In The Mysterious Island, a small group lands on an island with no technology other than a watch and proceed to rebuild Victorian industrial civilization. The scientific details of creating each new device and system are carefully described. In The Martian, similar care is taken to describe the modified systems and devices needed to sustain the astronaut on Mars.… (mere)
g33kgrrl: Disaster hits and you have to engineer the impossible in a low-resource setting. In Kowal's book, it's getting a habitable off-world environment using 1950s tech before earth becomes unlivable. Highly recommended.
dClauzel: Deux histoires autour du voyage vers Mars : comment y aller, et aussi comment en repartir. Problématiques scientifiques, difficultés d’ingénierie, et troubles politiques.
CGlanovsky: Both are extensively researched, mathematically-grounded descriptions of kluged solutions to "real-world" problems by web comic authors with backgrounds in STEM careers.
electronicmemory: Andy Weir and James S. A. Corey met at a book signing and agreed that The Expanse series and The Martian set in the same time-line. So, if you're a fan of The Martian and want to find out what happened after Mars was colonized, read Leviathan Wakes. If you're a fan of The Expanse series, and want to read about the very first Martian colonist, read The Martian.
For proof, check a 3 Oct 2015 tweet by @JamesSACorey for confirmation. One of The Expanse books also references a Martian ship named the 'Mark Watney'.… (mere)
Mars, 2035 Astronauten Mark Watney er uheldig og bliver efterladt som død på overfladen af Mars, da de øvrige er nødt til at tage tilbage til Jorden fordi en meget kraftig støvstorm truer med at ødelægge returfartøjet. Hans rumdragt redder ham og de andres efterladte rationer giver ham i alt fald et års tid inden sultedøden truer. 6 mennesker i 50 dage = 1 menneske i 300 dage. Deres lille marsbase på 92 kvadratmeter er også intakt, men kommunikationsantennen er ødelagt. Mark er biolog, så han begynder at indrette køkkenhave i en blanding af afføring, jord fra Jorden og marsjord fra Mars. Problemet er at næste mission Ares 4 først er planlagt til at lande om 4 år og Mark har kun mad til 400 dage. Hvis han får gang i kartoffeldyrkningen kan han holde den gående 490 dage, men det er stadig meget for lidt. Han kan dyrke kartoflerne intensivt og lave midlertidig plads til flere, men han skal også bruge vand. Det klarer han ved at brænde hydrazin af, men det er lidt farligt og han får lavet en lille eksplosion og i anden omgang opdager han at atmosfæren i basen er mest brint, så det kunne være gået galt. Imens opdager NASA på satellitfotos at han må være i live, men de kan lige så lidt kommunikere til ham som han til dem. Men de går i tænkeboks med ideer til at hjælpe ham. Lederen Venkat Kapoor er meget ihærdig og astronauter er udvalgt efter at være smarte og trænet til at overleve hvis det overhovedet er muligt. Mark graver den RTG op, som ekspeditionen havde med, men ikke mere havde brug for. Den leverer 100 watt elektricitet, men 1500 watt varme og det kan han fint bruge som varmeanlæg i den Mars rover, som han har udset sig som køretøj på en lang ekspedition. Hans langsigtede plan er at komme hen til det sted, hvor den næste ekspedition Ares-4 skal lande, men der er 3200 kilometer, så det kræver omhyggelig forberedelse og testkørsler. Han starter med en "lille" tur hen til en gammel marssonde, Pathfinder og dens lille ledsager Sojourner. Via den får han etableret forbindelse til Jorden omend det er ret primitivt i starten. De bemærkede turen til Pathfinder via satellitovervågning af ham og samlede deres gamle Pathfinder team, så da der kom signal fra Pathfinder var de klar. Mark kan klart skelne mellem 16 forskellige vinkler for kameraet på Pathfinder, så han kan få 4 bit pr kamerabevægelse, men der er dog hul igennem. Via dette kan de få ham til at patche en smule af Pathfinders operativsystem, så det logger ting, fx en hel ny opdatering af operativsystemet, så de kan sende beskeder frem og tilbage. De informerer også besætningen på Ares-3, der ellers er på vej hjem til Jorden og ikke har fået noget at vide om at Mark er i live. Det booster moralen hos både Mark og folkene på Jorden at der er to-vejs kommunikation. Mark fortsætter dog med at fikse ting, der skal fikses i stedet for at vente på at en komite ved NASA kommer frem med den rigtige NASA måde at gøre det på. Mark er dog nødt til at bevæge sig ind og ud fra HAB'et for at kunne sende og modtage emails og det slider på teltdugen, så på SOL 109 revner den og slynger både luftsluse og Mark flere meter væk. Desuden mister HAB'et selvfølgelig trykket. Han klarer at lappe en lille revne i luftslusen og får sig kæmpet ind i HAB'et og får fat i en anden dragt, for hans egen er blevet slemt beskadiget. En hjælpesending af mad fra Jorden fejler under opsendelsen og i stedet får en af nørderne en ide til at bruge Ares 3 rumskibet Hermes der ellers er på vej tilbage til Jorden. En kinesisk raket bliver brugt til at sende en ny hjælpepakke op, som Hermes kan samle op i en forbiflyvning tæt på Jorden og så ellers tilbage mod Mars, hvor en forbiflyvning kan bruges til at samle Mark op. Det kræver at Mark kører til MAV'en for Ares-4, som er 3200 kilometer væk. Han ombygger de to rovere, så han får en rover med trailer, som kan have solcellepaneler, oxigenator og vandindvindingsapparatet med. Undervejs kommer han til at stege Pathfinder og mister derved muligheden for at få budskaber fra NASA. Han taber ikke modet, men fortsætter planen med at køre til MAV'en. Han passerer en støvstorm undervejs og kører også galt, men når dog frem. Nu kan han snakke med NASA og de har en plan for hvordan han stripper MAV'en ned til det minimale og når op i rendezvous højde og matcher hastighed med Hermes. Med lidt improvisation lykkes operationen og alle er glade. I alt fald indtil de opdager at han ikke har kunnet tage et bad de sidste mange måneder.
Udmærket science-fiction der er nogenlunde oversat til dansk, selv om amperetimer bliver til ampere per time og den slags. Ares 3 missionen starter den 7 juli 2035. De lander på Mars den 7 november 2035 (Sol 1). (Årstallet bliver ikke nævnt, men man kan regne baglæns fra Thanksgiving, som gør det nødvendigt at have kartofler med og uden dem ville Mark ikke holde det kørende så længe.) ( )
The Martian is technically a “hard science fiction” book – a subgenre of science fiction so firmly rooted in science that the story wouldn’t work without it. And certainly, Weir’s first work is science-heavy; he even mentioned in an interview that the book was an exercise in whether he could make a fictional narrative out of the scientific premise of the novel. The answer, obviously, is “yes,” and The Martian is an intriguing exercise in the way that science itself can create plot.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
For Mom who calls me "Pickle," and Dad, who calls me "Dude."
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
I'm pretty much fucked.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Also, I have duct tape. Ordinary duct tape, like you buy at a hardware store. Turns out even NASA can't improve on duct tape.
I need to ask myself, "What would an Apollo astronaut do?" He'd drink three whiskey sours, drive his Corvette to the launchpad, then fly to the moon in a command module smaller than my Rover. Man, those guys were cool.
Yes, of course duct tape works in a near-vacuum. Duct tape works anywhere. Duct tape is magic and should be worshipped.
As with most of life's problems, this one can be solved by a box of pure radiation.
It's true, you know. In space, no one can hear you scream like a little girl.
Teddy swiveled his chair and looked out the windows to the sky beyond. Night was edging in. "What must it be like?" he pondered. "He's stuck out there. He thinks he's totally alone and that we all gave up on him. What kind of effect does that have on a man's psychology?"
He turned back to Venkat. "I wonder what he's thinking right now."
LOG ENTRY: SOL 61
How come Aquaman can control whales? They're mammals! Makes no sense.
Venkat pinched the bridge of his nose. "How could we overlook this?"
Chuck shrugged. "Never occurred to us. We never thought someone would be on Mars without an MAV."
"I mean, come on!" Morris said. "What are the odds?"
Chuck turned to him. "One in three, based on empirical data. That's pretty bad if you think about it."
After setting up the solar panels today, I went for a little walk. I never left sight of the rover; the last thing I want to do is get lost on foot. But I couldn’t stomach crawling back into that cramped, smelly rat’s nest. Not right away. It’s a strange feeling. Everywhere I go. I’m the first. Step outside to rover? First guy ever to be there! Climb a hill? First guy to climb that hill! Kick a rock? That rock hadn’t moved in a million years! I’m the first guy to drive long-distance on Mars. The first guy to spend more than thirty-one sols on Mars. The first guy to grow crops on Mars. First, first, first! I wasn’t expecting to be first at anything. I was the fifth crewman out of the MDV when we landed, making me the seventeenth person to set foot on Mars. The egress order had been determined years earlier. A month before launch, we all got tattoos of our “ Mars numbers” Johanssen almost refused to get her “15” because she was afraid it would hurt. Here’s a woman who had survived the centrifuge, the vomit comet, hard-landing drills and 10k runs. A woman who fixed a simulated MDV computer failure while being spun around upside-down. But she was afraid of a tattoo needle. Man, I miss those guys. Jesus Christ, I’d give anything for a five-minute conversation with anyone. Anyone, anywhere. About anything. I’ m the first person to be alone on an entire planet. Okay, enough moping. I am having a conversation with someone: whoever reads this log. It’s a bit one-sided but it’ll have to do. I might die, but damn it, someone will know what I had to say. And the whole point of this trip is to get a radio. I could be reconnected with mankind before I even die. So here’s another first: Tomorrow I’ll be the first person to recover a Mars probe.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Six days ago, astronaut Mark Watney became one of the first people to walk on Mars. Now, he's sure he'll be the first person to die there. After a dust storm nearly kills him and forces his crew to evacuate while thinking him dead, Mark finds himself stranded and completely alone with no way to even signal Earth that he's alive--and even if he could get word out, his supplies would be gone long before a rescue could arrive. Chances are, though, he won't have time to starve to death. The damaged machinery, unforgiving environment, or plain-old "human error" are much more likely to kill him first. But Mark isn't ready to give up yet. Drawing on his ingenuity, his engineering skills--and a relentless, dogged refusal to quit--he steadfastly confronts one seemingly insurmountable obstacle after the next. Will his resourcefulness be enough to overcome the impossible odds against him?
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Astronauten Mark Watney er uheldig og bliver efterladt som død på overfladen af Mars, da de øvrige er nødt til at tage tilbage til Jorden fordi en meget kraftig støvstorm truer med at ødelægge returfartøjet. Hans rumdragt redder ham og de andres efterladte rationer giver ham i alt fald et års tid inden sultedøden truer. 6 mennesker i 50 dage = 1 menneske i 300 dage.
Deres lille marsbase på 92 kvadratmeter er også intakt, men kommunikationsantennen er ødelagt. Mark er biolog, så han begynder at indrette køkkenhave i en blanding af afføring, jord fra Jorden og marsjord fra Mars. Problemet er at næste mission Ares 4 først er planlagt til at lande om 4 år og Mark har kun mad til 400 dage. Hvis han får gang i kartoffeldyrkningen kan han holde den gående 490 dage, men det er stadig meget for lidt. Han kan dyrke kartoflerne intensivt og lave midlertidig plads til flere, men han skal også bruge vand. Det klarer han ved at brænde hydrazin af, men det er lidt farligt og han får lavet en lille eksplosion og i anden omgang opdager han at atmosfæren i basen er mest brint, så det kunne være gået galt. Imens opdager NASA på satellitfotos at han må være i live, men de kan lige så lidt kommunikere til ham som han til dem. Men de går i tænkeboks med ideer til at hjælpe ham. Lederen Venkat Kapoor er meget ihærdig og astronauter er udvalgt efter at være smarte og trænet til at overleve hvis det overhovedet er muligt.
Mark graver den RTG op, som ekspeditionen havde med, men ikke mere havde brug for. Den leverer 100 watt elektricitet, men 1500 watt varme og det kan han fint bruge som varmeanlæg i den Mars rover, som han har udset sig som køretøj på en lang ekspedition. Hans langsigtede plan er at komme hen til det sted, hvor den næste ekspedition Ares-4 skal lande, men der er 3200 kilometer, så det kræver omhyggelig forberedelse og testkørsler. Han starter med en "lille" tur hen til en gammel marssonde, Pathfinder og dens lille ledsager Sojourner. Via den får han etableret forbindelse til Jorden omend det er ret primitivt i starten. De bemærkede turen til Pathfinder via satellitovervågning af ham og samlede deres gamle Pathfinder team, så da der kom signal fra Pathfinder var de klar. Mark kan klart skelne mellem 16 forskellige vinkler for kameraet på Pathfinder, så han kan få 4 bit pr kamerabevægelse, men der er dog hul igennem. Via dette kan de få ham til at patche en smule af Pathfinders operativsystem, så det logger ting, fx en hel ny opdatering af operativsystemet, så de kan sende beskeder frem og tilbage. De informerer også besætningen på Ares-3, der ellers er på vej hjem til Jorden og ikke har fået noget at vide om at Mark er i live. Det booster moralen hos både Mark og folkene på Jorden at der er to-vejs kommunikation. Mark fortsætter dog med at fikse ting, der skal fikses i stedet for at vente på at en komite ved NASA kommer frem med den rigtige NASA måde at gøre det på. Mark er dog nødt til at bevæge sig ind og ud fra HAB'et for at kunne sende og modtage emails og det slider på teltdugen, så på SOL 109 revner den og slynger både luftsluse og Mark flere meter væk. Desuden mister HAB'et selvfølgelig trykket.
Han klarer at lappe en lille revne i luftslusen og får sig kæmpet ind i HAB'et og får fat i en anden dragt, for hans egen er blevet slemt beskadiget. En hjælpesending af mad fra Jorden fejler under opsendelsen og i stedet får en af nørderne en ide til at bruge Ares 3 rumskibet Hermes der ellers er på vej tilbage til Jorden. En kinesisk raket bliver brugt til at sende en ny hjælpepakke op, som Hermes kan samle op i en forbiflyvning tæt på Jorden og så ellers tilbage mod Mars, hvor en forbiflyvning kan bruges til at samle Mark op. Det kræver at Mark kører til MAV'en for Ares-4, som er 3200 kilometer væk. Han ombygger de to rovere, så han får en rover med trailer, som kan have solcellepaneler, oxigenator og vandindvindingsapparatet med. Undervejs kommer han til at stege Pathfinder og mister derved muligheden for at få budskaber fra NASA. Han taber ikke modet, men fortsætter planen med at køre til MAV'en. Han passerer en støvstorm undervejs og kører også galt, men når dog frem. Nu kan han snakke med NASA og de har en plan for hvordan han stripper MAV'en ned til det minimale og når op i rendezvous højde og matcher hastighed med Hermes. Med lidt improvisation lykkes operationen og alle er glade. I alt fald indtil de opdager at han ikke har kunnet tage et bad de sidste mange måneder.
Udmærket science-fiction der er nogenlunde oversat til dansk, selv om amperetimer bliver til ampere per time og den slags. Ares 3 missionen starter den 7 juli 2035. De lander på Mars den 7 november 2035 (Sol 1). (Årstallet bliver ikke nævnt, men man kan regne baglæns fra Thanksgiving, som gør det nødvendigt at have kartofler med og uden dem ville Mark ikke holde det kørende så længe.) (