De fleste science fiction og fantasy serier handler dybest set om genkendelige problemer. Det siger jeg ikke for at trivialisere dem, for opbygningen af en ny verden kan være forløsende og åbne nye erkendelser for både kunstner og læser, men hovedpersonerne og deres problematikker er næsten altid menneskelige. Det gælder også for Saga, som Brian Vaughan (bl.a. kendt for Bagdads løver som jeg var alt andet end begejstret for) har skabt sammen med Fiona Staples.

Serien åbner dramatisk. Markos kæreste Alana er ved føde seriens fortæller i et tvivlsomt værksted, og selvom de har menneskelige træk, så er de forskellige. Han har vædderhorn, hun har nogle små vinger på ryggen, som hun næppe kan flyve med. Hun er fra planeten Landfall, han er fra dens måne Wreath, og de to racer har foragtet og bekriget hinanden i årtusinder i en sådan grad, at konflikten har bredt sig over hele galaksen.

Markos og Alanas kærlighed er en skandale, som folk fra højeste sted vil have sat en stopper for. Planetfolket sætter en robotprins (ligner mennesker men har et tv-apparat som hoved) til at opspore dem på planeten Cleave, og det viser sig også snart, at månefolkene har indgået aftale med dusørjægerne Stilken og Viljen om at bringe deres hoveder på et fad.
Men det er ikke det hele. Marko har ved flere lejligheder brugt magi, og da han og Alana krydser Cleave for at komme til rumraketskoven, støder de på ”rædslerne” – spøgelser af børn, der er blevet dræbt mens de planet- og månefolkene har kæmpet om Cleaves naturressourcer. Måske kan de blive deres redning og hjælpe dem med at finde et skib, der kan føre dem væk fra planeten?

Illustrationerne er lavet i en tynd streg, der fint udtrykker personernes følelser, og der er bestemt originale ideer på billedsiden, men hvor Mézières i Linda og Valentin giver læseren en fornemmelse af at se en helt ny verden folde sig ud, så virker billedsiden mindre organisk ægte her.

Jeg følte mig underholdt, og jeg skal bestemt se, hvor de næste bind bærer hen, men indtil videre hæver serien sig ikke over det jævne. ( )