På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
The White City er den columbianske udstilling på verdensudstillingen i Chicago i 1893, hvor de fleste større bygninger var malet hvide. Anledningen var en fejring af 400-året for Columbus' opdagelse af Amerika. Bogen fletter udstillingens arkitekt, Daniel Hudson Burnham's og en stedlig læge, massemorderen H.H. Holmes' (egentlige navn: Herman W. Mudgett) historier sammen. De mødte ikke hinanden.… (mere)
thatwordnerd: Both books tell a true story, with a multitude of sources, but are written in a way that makes the reader feel as if it is almost fiction. The reader (see more) is not hit over the head with facts and is able to get sucked into the story and the era.
BookshelfMonstrosity: Offering rich details of Savannah in the 1980s (Midnight in the Garden) and Chicago in the 1890s (Devil in the White City), these well-researched and dramatic recreations of terrible crimes are equally compelling, despite differences in time period and location.… (mere)
CarlT: Though AMERICAN GOTHIC is fiction and THE DEVIL IN THE WHITE CITY is non-fiction, both books are based on the Chicago World's Fair of 1893 (nicknamed "The White City") and the horrific murders committed by serial killer Henry H. Holmes.
Stbalbach: Both concern late-19th C American killers in the backdrop of a bigger social story of advancement (Chicago Fair and Oxford English Dictionary).
BookshelfMonstrosity: The Devil In the White City and The Suspicions of Mr. Whicher are compelling and richly detailed books about historical true crime. These stories present not only details about the crime but also about the social mores of the time.
Da jeg læste anmeldelse af bogen, blev den omtalt som et forsøg på at skrive ”den store amerikanske roman”, og det kan jeg godt undre mig over nu. På biblioteket stod den nemlig opført i decimalsystemet som en fagbog – det mener jeg så også var en fejl – og jeg synes heller ikke, at bogen levede op til mine forventninger.
I 1893 blev der holdt verdensudstilling i Chicago, og den begivenhed er omdrejningspunktet for romanen. (Og ja, det er en roman. Godt nok er citater fra samtidige dokumenter placeret i citationstegn, men der er alt for mange steder, hvor historie og fiktion flyder sammen til at kalde det faglitteratur. Eftersom jeg forventede en roman, så oplevede jeg det så heller ikke som et problem.) To mænd står helt centralt: arkitekten Daniel Burnham, der havde det overordnede ansvar for opbygningen af udstillingen, og vaneforbryderen og massemorderen H.H. Holmes
Udstillingsområdet fik navnet Den hvide by, fordi alle de centrale udstillingsbygninger blev malet hvide, men der var gået mange sværdslag forud. Først skulle opkomlingene fra Chicago vinde retten til overhovedet at arrangere en udstilling i anledning af 400-året for Columbus opdagelsesrejse, og det var en kamp, der igen bragte den latente underlegenhedsfølelse over den kultiverede østkyst på banen. Men da den først var vundet blev alle sejl sat til for at vise, hvad byen duede til og for at sætte franskmændene og deres Eiffeltårn på plads.
Chicago var en brutal by, der var vokset op på rekordtid. Det var her, at kvæg og svin fra farmene i midtvesten blev slagtet og udskibet, og stanken af blod og indvolde fra slagterierne var i høj grad med til at definere byen. Det var også et mekka for forretningsmænd og lykkeriddere, der håbede på en hurtig profit. Midt i mængden færdedes Holmes som en fisk i vandet. Han var enestående dygtig til at snakke sig ud af, at han ikke havde betalt sine regninger. Han var også en sadistisk morder, der udnyttede storbyens vrimmel og det sociale kaos til at slippe af sted med langt værre forbrydelser.
Og det er her, jeg godt kan se, hvorfor bogen kan tolkes som et forsøg på at skrive den store amerikanske roman. Både skyskraberne, som Burnham var pioner for, og den forstyrrede massemorder er blevet ikoniske elementer i vores opfattelse af den moderne amerikanske storby. Samtidig var verdensudstillingen i 1893 en national manifestation med gigantiske besøgstal og et vigtigt vendepunkt i amerikansk historie.
Der er noget fundamentalt spændende over de to historier. Opbygningen af udstillingen var forsinket og fuld af problemer, men der var også en fantastisk energi og store triumfer. Holmes karriere er skræmmende, og det virker helt ufatteligt, at han ikke blev afsløret noget før. Bogen taber dog pusten i anden halvdel, fordi vi har hørt om Burnhams problemer før, og selv Holmes’ forbrydelser bliver trivielle. Det skyldes nok også, at Larson aldrig for alvor trænger ind i Holmes og giver et troværdigt psykologisk portræt af ham. Han forbliver et mysterium, der ses udefra.
Djævelen i den hvide by er afgjort værd at læse. Det vigtigste trækplaster er beskrivelsen af Chicago og udstillingens enorme betydning for byen, men Larson skriver så godt, at intrigerne i tidens amerikanske arkitektmiljø bliver interessante at følge. Og så tjener det ham til ære, at Holmes’ ofre skrives frem som mennesker, man kan genkende. ( )
Mr. Larson has written a dynamic, enveloping book filled with haunting, closely annotated information. And it doesn't hurt that this truth really is stranger than fiction.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Make no little plans; they have no magic to stir men's blood. Daniel H. Burnham
Director of Works
World's Columbian Exposition, 1893
I was born with the devil in me. I could not help the fact that I was a murderer, no more than a poet can help the inspiration to sing. Dr. H. H. Holmes
Confession
1896
Tilegnelse
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
To Chris, Kristen, Lauren, and Erin,
for making it all worthwhile —and to Molly, whose lust for socks
kept us all on our toes
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The date was April 14, 1912, a sinister day in maritime history, but of course the man in suite 63–65, shelter deck C, did not yet know it.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
"Suddenly New York and St. Louis wanted the fair. Washington laid claim to the honor on the grounds it was the center of government, New York because it was the center of everything. No one cared what St. Louis thought, although the city got a wink for pluck."
"Make no little plans; they have no magic to stir men's blood"
"They are blue. Great murderers, like great men in other walks of activity, have blue eyes."
"In all the workforce in the park numbered four thousand. The ranks included a carpenter and furniture-maker named Elias Disney, who in coming years would tell many stories about the construction of this magical realm beside the lake. His son Walt would take note."
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
On a crystalline fall day you can almost hear the tinkle of fine crystal, the rustle of silk and wool, almost smell the expensive cigars.
The White City er den columbianske udstilling på verdensudstillingen i Chicago i 1893, hvor de fleste større bygninger var malet hvide. Anledningen var en fejring af 400-året for Columbus' opdagelse af Amerika. Bogen fletter udstillingens arkitekt, Daniel Hudson Burnham's og en stedlig læge, massemorderen H.H. Holmes' (egentlige navn: Herman W. Mudgett) historier sammen. De mødte ikke hinanden.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
I 1893 blev der holdt verdensudstilling i Chicago, og den begivenhed er omdrejningspunktet for romanen. (Og ja, det er en roman. Godt nok er citater fra samtidige dokumenter placeret i citationstegn, men der er alt for mange steder, hvor historie og fiktion flyder sammen til at kalde det faglitteratur. Eftersom jeg forventede en roman, så oplevede jeg det så heller ikke som et problem.) To mænd står helt centralt: arkitekten Daniel Burnham, der havde det overordnede ansvar for opbygningen af udstillingen, og vaneforbryderen og massemorderen H.H. Holmes
Udstillingsområdet fik navnet Den hvide by, fordi alle de centrale udstillingsbygninger blev malet hvide, men der var gået mange sværdslag forud. Først skulle opkomlingene fra Chicago vinde retten til overhovedet at arrangere en udstilling i anledning af 400-året for Columbus opdagelsesrejse, og det var en kamp, der igen bragte den latente underlegenhedsfølelse over den kultiverede østkyst på banen. Men da den først var vundet blev alle sejl sat til for at vise, hvad byen duede til og for at sætte franskmændene og deres Eiffeltårn på plads.
Chicago var en brutal by, der var vokset op på rekordtid. Det var her, at kvæg og svin fra farmene i midtvesten blev slagtet og udskibet, og stanken af blod og indvolde fra slagterierne var i høj grad med til at definere byen. Det var også et mekka for forretningsmænd og lykkeriddere, der håbede på en hurtig profit. Midt i mængden færdedes Holmes som en fisk i vandet. Han var enestående dygtig til at snakke sig ud af, at han ikke havde betalt sine regninger. Han var også en sadistisk morder, der udnyttede storbyens vrimmel og det sociale kaos til at slippe af sted med langt værre forbrydelser.
Og det er her, jeg godt kan se, hvorfor bogen kan tolkes som et forsøg på at skrive den store amerikanske roman. Både skyskraberne, som Burnham var pioner for, og den forstyrrede massemorder er blevet ikoniske elementer i vores opfattelse af den moderne amerikanske storby. Samtidig var verdensudstillingen i 1893 en national manifestation med gigantiske besøgstal og et vigtigt vendepunkt i amerikansk historie.
Der er noget fundamentalt spændende over de to historier. Opbygningen af udstillingen var forsinket og fuld af problemer, men der var også en fantastisk energi og store triumfer. Holmes karriere er skræmmende, og det virker helt ufatteligt, at han ikke blev afsløret noget før. Bogen taber dog pusten i anden halvdel, fordi vi har hørt om Burnhams problemer før, og selv Holmes’ forbrydelser bliver trivielle. Det skyldes nok også, at Larson aldrig for alvor trænger ind i Holmes og giver et troværdigt psykologisk portræt af ham. Han forbliver et mysterium, der ses udefra.
Djævelen i den hvide by er afgjort værd at læse. Det vigtigste trækplaster er beskrivelsen af Chicago og udstillingens enorme betydning for byen, men Larson skriver så godt, at intrigerne i tidens amerikanske arkitektmiljø bliver interessante at følge. Og så tjener det ham til ære, at Holmes’ ofre skrives frem som mennesker, man kan genkende. ( )