England, ca 1885
Indeholder "1. Sherlock Holmes", "2. Baskerville-slægtens forbandelse", "3. Gåden", "4. Sir Henry Baskerville", "5. Tre spor, der løb ud i sandet", "6. Baskerville Hall", "7. Stapletons i Merripit House", "8. Den første rapport fra Dr. Watson", "9. Lyset ude på heden", "10. Uddrag af Dr. Watsons dagbog", "11. Manden på klippetoppen", "12. Døden på heden", "13. Nettene gøres rede", "14. Baskervilles hund", "15. Et tilbageblik".

James Mortimer er praktiserende læge på landet og er stødt på et problem, som han forelægger for den berømte detektiv Sherlock Holmes og dennes ven, doktor Watson. Han fortæller en gammel historie om en Hugo Baskerville, der ejede et stort gods og forsøgte at forgribe sig på en datter af en af bønderne. Pigen flygtede gennem et vindue og løb ud på heden. Baskerville og nogle af hans folk jagtede pigen og slap deres hunde løs. Og Baskerville svor en ed til djævelen om at fange pigen. Et vidne ser pigen med hundene efter sig. Men også Hugo på en sort hest med en gruopvækkende stor hund efter sig. Kort efter bliver Hugo og pigen fundet døde og en sort hund flår i Hugos strube. Hans mænd bliver grebet af rædsel og flygter. I 1742 nedskriver en af slægten beretningen og det skrift går i arv i familien og advarer om at forbandelsen følger slægten Baskerville.
Mortimer fortæller hvordan hans ven Sir Charles Baskerville er død for nylig. Charles havde tjent store penge i Sydafrika og var for et par år siden vendt tilbage til England og godset Baskerville. Men nu er han død og Mortimer kan fortælle at der ingen fysiske spor var på kroppen, men han blev fundet i en taksallé lidt væk fra godset og med åbenbar rædsel i ansigtsudtrykket. I nærheden fandtes spor af en kæmpestor hund.
Mortimer og Charles tjener har ikke nævnt disse hundespor ved ligsynet for ikke at puste mere til den lokale overtro, Charles havde en meget lille omgangskreds for godset lå ret isoleret på heden. En mr Frankland fra Lafter Hall, søskendeparret Stapleton foruden tjenestefolkene, som udgøres af ægteparret Barrymore, en køkkenpige og en staldkarl Perkins. Charles har kun en enkelt arving, en nevø Henry Baskerville, som der er blevet sendt bud efter. Holmes beder Mortimer komme igen næste dag og tage den unge Baskerville med. Holmes bruger tiden på at studere et nøjagtigt kort over omegnen ved Baskerville godset. Og han gør lidt grin med at Mortimer tror at der kan være noget overnaturligt på spil.
Næste dag kommer Mortimer og Sir Henry Baskerville hen til Sherlock Holmes og Watson. Henry har allerede fået et trusselsbrev, der advarer ham mod at nærme sig heden. Holmes ser straks at ordene er klippet ud af Times lederartikel fra dagen før. Han konkluderer at brevet er sammenfattet på et hotel. Og han lægger også mærke til at Sir Henry bliver skygget af en mand i en droske. Sir Henry kan til gengæld fortælle at nogen har drevet gæk med ham og stjålet støvler fra ham på hotellet. Og Mortimer kan fortælle at Sir Henry arver ca 740000 pund efter Sir Charles og godset er vurderet til ca en million pund. Holmes foreslår at dr Watson tager med Sir Henry til godset.
Som sagt så gjort. En bestialsk morder Selden er flygtet fra det nærliggende fængsel, så soldater til hest gennemsøger heden. Henry tænker at godset ser fint ud, men noget elektrisk lys ville ikke skade. Om natten hører dr Watson fru Barrymore græde. Næste møder han Beryl og Jack Stapleton ude på heden på kanten af Grimpen mose. Her suger mosehullerne de vilde ponyer ned og gør i det hele taget stedet livsfarligt. Watson bliver på godset og sender efter nogle breve og telegrammer første rapport til Holmes den 13 oktober. Han kan melde at Beryl Stapleton og Henry Baskerville ser ud til at befinde sig godt i hinandens selskab. Frankland morer sig med at føre retssager mod alt og alle og ellers være en ivrig amatørastronom. Fangen har nu været væk i fjorten dage og man regner med at han er sluppet væk fra egnen. Det er nu ikke rigtigt, for Watson og Henry overrasker Barrymore i at signalere til ham. Selden er fru Barrymores lillebror og pgra familieskabet har de holdt ham med forsyninger og håber nu at han snart kan få skibslejlighed til Sydamerika og starte forfra der. Henry Baskerville lader være med at melde det til politiet og til gengæld fortæller hr Barrymore at han har set et brændt brev fra en frøken L. L. i kaminen i Charles Baskervilles arbejdsværelse. Han kunne tyde en tilføjelse i slutningen af brevet: "Jeg beder Dem, som den gentleman De er, om endelig at brænde dette brev og være ved lågen klokken ti. Underskrevet L.L." Det passer på en Laura Lyons fra Coombe Tracey og hun er datter af Frankland.
Watson får nys om at endnu en mand skjuler sig ude på heden og han finder også mandens hytte. Til sin overraskelse opdager han at det er Sherlock Holmes, der har slået sit kvarter op der og ladet Watson tro at han stadig var i London. Watson bliver lidt knotten over at være bedraget, men bliver snart god igen og de to udveksler oplysninger.
Holmes fortæller at søskendeparret Stapleton i virkeligheden er et ægtepar og at deres navne heller ikke er Stapleton. Manden drev en kostskole, der gik rabundus og han og konen gjorde sig usynlige. Mens Holmes og Watson snakker, er mørket ved at falde på og nogle uhyggelige skrig lader sig høre. De skynder sig i retning af lydene og opdager liget af Selden, der er klædt i Sir Henry Baskervilles aflagte klæder. Kort efter kommer Stapleton også til stede og bliver overrasket over at se Sherlock Holmes der, men holder ellers masken. Holmes og Watson går tilbage til godset og fortæller Henry og ægteparret Barrymore om Seldens død. Holmes studerer portrætmalerierne på godset og viser Watson at Stapleton har en skræmmende lighed med Hugo Baskerville.
Han viser sig at være søn af Rodger Baskerville, som flygtede til Sydamerika i sin tid. Og han har holdt sin hustru i stramme tøjler og ude i mosen har han holdt en stor vild hund.
Sherlock Holmes, Watson og Lestrade holder sig i skjul og får i sidste øjeblik skudt hunden, der er på vej til at overfalde Henry Baskerville. Stapleton alias Vandeleur alias Rodger Baskerville flygter ud i mosen og forsvinder uden spor i tågen. Hans motiv til at myrde Charles og Henry var at han var den næste i arvefølgen til godset. Hunden blev gnedet med fosforiserende sminke før den blev sluppet løs og har været et skrækindjagende syn. Affæren med de forsvundne støvler skyldtes naturligvis at Stapleton måtte have fat i noget med Henrys fært.

Herligt meget vås om helvedeshunde og frenologi. ( )

Baskervilles hund er en klassisk Sherlock Holmes krimi. Tilsyneladende uforståelige hændelser præsenteres for Holmes og læseren, hvorefter han tolker dem ind i deres rette kriminelle sammenhæng. I denne sag snydes der dog lidt på vægten, da Holmes graver det meste af sin viden op uden for læserens synsfelt.

Ellers får romanen sin dystre stemning fra den engelske "moor", hvor tågen driver mellem bundløse sumphuller og ældgamle stenhøje, hvor det er alt for nemt at forestille sig, at der er overnaturlige kræfter på spil. Sammenstødet mellem overtroen og Holmes rationalisme er et af bogens stærkeste træk. ( )