På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
"Legendary historian and philosopher of science George Dyson vividly re-creates the scenes of focused experimentation, incredible mathematical insight, and pure creative genius that gave us computers, digital television, modern genetics, models of stellar evolution--in other words, computer code. In the 1940s and '50s, a group of eccentric geniuses--led by John von Neumann--gathered at the newly created Institute for Advanced Study in Princeton, New Jersey. Their joint project was the realization of the theoretical universal machine, an idea that had been put forth by mathematician Alan Turing. This group of brilliant engineers worked in isolation, almost entirely independent from industry and the traditional academic community. But because they relied exclusively on government funding, the government wanted its share of the results: the computer that they built also led directly to the hydrogen bomb. George Dyson has uncovered a wealth of new material about this project, and in bringing the story of these men and women and their ideas to life, he shows how the crucial advancements that dominated twentieth-century technology emerged from one computer in one laboratory, where the digital universe as we know it was born"--
"Legendary historian and philosopher of science George Dyson vividly re-creates the scenes of focused experimentation, incredible mathematical insight, and pure creative genius that gave us computers, digital television, modern genetics, models of stellar evolution--in other words, computer code"--… (mere)
Indeholder "Preface", "Acknowledgements", "Principal Characters", "1. 1953", "2. Olden Farm", "3. Veblen's circle", "4. Neumann János", "5. MANIAC", "6. Fuld 219", "7. 6J6", "8. V-40", "9. Cyclogenesis", "10. Monte Carlo", "11. Ulam's demons", "12. Barricelli's universe", "13. Turing's cathedral", "14. Engineer's dreams", "15. Theory of self-reproducing automata", "16. Mach 9", "17. The tale of the big computer", "18. The thirty-ninth step", "Key to Archival Sources", "Notes", "Index".
"Preface" handler om John von Neumann og Alan Turing og hvordan det var computerne og ikke bomberne, der eksploderede. "Acknowledgements" handler om tak for hjælpen og om hvordan mængden af overlevende øjenvidner svinder hastigt i disse år. "Principal Characters" er en lang liste over personer, der optræder i bogen. "1. 1953" handler om at 1953 var året hvor brintbomberne Ivy Mike og Castle Bravo takket være tidlige computere kom til verden. Og James Watson og Francis Crick knækkede DNA koden, så ATGC blev interessante (Adenine, Thymine, Guanine og Cytosine). "2. Olden Farm" handler om Institute for Advanced Study og navnlig den store grund, det ligger på og landstykkets historie. "3. Veblen's circle" handler om Thorstein Veblen og instituttets første tid, Institute of Advanced Salaries. "4. Neumann János" handler om Johnny von Neumanns opvækst. Og dermed også om hans superskarpe hjerne. Hans første afhandling er axiomatiseringen af mængdelæren. Det sætter ham også lige i centrum for at forstå Gödel og Turing. Og han er mere bange for hvad computernes udvikling vil betyde end for brintbomberne. Hans arbejder med chokbølger i eksplosioner passer som fod i hose med implosionsbomber (plutonium) og senere fusionsbomber. Og pr definition er atombomber og brintbomber ikke noget man eksperimenterer sig frem til. Det er noget, man beregner på forhånd. "5. MANIAC" handler om anden verdenskrig og beregning af skydetabeller for nyudviklet skyts. Det går alt for langsom med håndkraft, dvs kalendertid der måles i måneder. Så man koncentrerer kræfterne om at lave elektronisk regnekraft i stedet. Det går over stok og sten, så i løbet af de næste to år har man fået styr på at få en cpu til at køre med elektroniske hastigheder. Hukommelse er derimod ikke let at lave. Billig hukommelse er ikke hurtigt (hulkort i milliontal) og hurtig hukommelse er ikke billigt (radiorør). Delay-line hukommelse i form af lydpulser i kviksølvrør giver et kompromis, men er stadig langt fra ideelt. MANIAC bliver hurtigt sat til at regne på brintbomber (allerede i 1946), fordi von Neumann presser på. I det hele taget er von Neumann en central figur, fordi han sidder i et hav af udvalg og kender både alle folk og alle hemmeligheder. Da det går op for ham at folkene med skydetabellerne har gang i noget, der kan lave millioner af multiplikationer i sekundet, bliver han fyr og flamme. Under krigen har man vedtaget at glemme alt om personlig nid og patentstridigheder, men det bryder ud med det samme, da krigen er slut. UNIVAC folkene føler sig grundigt snydt. Mange af de tidlige computere bliver overhalet af nye computere, der bruger det, man lærte under planlægningen! "6. Fuld 219" handler om det kontor på IAS, hvor de begynder at planlægge bygningen af IAS's computer. Ingeniørerne er ikke så velsete i elfenbenstårnet. "7. 6J6" handler om den masseproducerede triodedims 6J6 som de bruger som hovedingrediens. Von Neumann er ligeglad med at dimserne ikke overholder specifikationerne og siger at de bare må designe noget pålideligt ud af upålidelige dele. Det gør de så, for de måler på dimserne i stedet for at tro på det ævl, der står i specifikationerne. Og det virker faktisk fint. De bliver også efterhånden accepterede blandt humanisterne og teoretikerne på IAS, fx fordi de er gode til at lave tv-antenner og hi-fi radioer. "8. V-40" handler om faconen på maskinen. 40 katodestrålerør stak ud fra siden, så det lignede en 40 cylinders motor i V form. Hvert rør kan huske 32 x 32 = 1024 bit og de accesser dem i parallel, så de kan hente et 40-bits ord lige så hurtigt som en enkelt bit. En anden gruppe forsøger at lave det perfekte radiorør, men det bliver alt for dyrt. Bigelows gruppe bruger standard rør og lever med at de ikke er perfekte. De forstærker signalet 30000 gange inden de bestemmer sig for om det er et 0 eller 1 og det er en af Bigelow's regler for at bygge computere at man skal filtrere støj fra signalet så tæt på kilden som muligt. Smart mand, ham Bigelow. "9. Cyclogenesis" handler om vejrforudsigelser. Det tager dem 13 dage at regne en 12-timers forudsigelse ud i første omgang, men pyt med det, for de ved at maskinerne bliver hurtigere og hurtigere. De bruger hulkort til at lagre mellemresultater på, så det kan også kun blive hurtigere. I 1960 løb maskinerne fra menneskelige meteorologers forudsigelser og for hvert tiår er der løbet ca 24 timer ekstra på i nøjagtige forudsigelser. Forløberen for klimamodeller blev kørt i 1954 for første gang og bygger på Lewis Fry Richardson: Weather Prediction by Numerical Process fra 1922 og udtænkt under første verdenskrig. "10. Monte Carlo" handler om Ulams ide med simulering af komplicerede beregninger i stedet for at få matematikerne til at finde en lukket formel (som måske slet ikke findes). Det er vældigt nyttigt og metoden breder sig. John von Neumann finder også på at gemme programmerne i computeren i stedet for at håndkode programmet vha kontakter og kabler. Alt går pludseligt meget hurtigere. Ulam simulerer neutroner i kædereaktioner og Johns kone har tidligere simuleret folkebevægelser, dvs emigration og immigration, dødsfald og fødsler. Set med de rette briller, er der ingen forskel på personer og neutroner. De begynder også at regne på om brintbomber kan lade sig gøre. Hippo koden kører i uger ad gangen. "11. Ulam's demons" handler om at Edward Teller vil lave brintbomber, men ikke kan få det til at virke. Stanislaw Ulam får en helt ny ide i februar 1951 til at få det til at ske og alle, selv modstandere af brintbomben som Robert Oppenheimer bliver begejstrede og finder ideen så god at man er nødt til at bygge bomben fordi det rent fysisk er så sexet. 29 august 1949 eksploderede russernes første bombe, First Lightning eller Joe-1, men det var ikke nok til at sætte skub i amerikanernes brintbombe. De regner også på slingshot baner for rumfartøjer ind imellem regnerier på brintbomber. Den første testbombe Mike-1 er designet meget konservativt, så de er sikre på at den virker og det gør den i den grad. Den leverer 10 megaton og en af de F-84 jagere, der flyver gennem skyen halvanden time efter eksplosionen kommer ikke hjem igen. "12. Barricelli's universe" handler om simulering af evolution. De leger også med at regne røntgendiffraktionsmønstre ud og derved gætte på proteinstrukturer. "13. Turing's cathedral" handler om Turing, Gödel og Hilberts tre problemer om matematikkens grundlag. I 1936 slår Turings "On Computable Numbers" ligkisten endeligt i for Hilberts program. Freeman Dyson læste artiklen i 1942 og forestillede sig ikke at det nogensinde kunne bruges til noget praktisk. Alonso Church kaldte maskinerne for Turing-maskiner for første gang. Turing og von Neumann havde kontorer lige ved siden af hinanden på Princeton. Turing har dybe tanker over maskinintelligens og tilfældighed. "14. Engineer's dreams" handler om Bigelow og skuffelsen over at IAS ikke laver flere computere, men lader det hele gå over til IBM. 9 july 1955 kollapser von Neumann, mens han snakker i telefon med Lewis Strauss. Det viser sig at være kræft i kravebenet og der er metastaser. Han bliver hasteopereret. I januar 1956 bliver han lænket til en rullestol og i marts bliver han indlagt på John Reeds, hvor han tilbringer sine sidste 11 måneder. Han får fint besøg og flere spekulerer over det bemærkelsesværdige i at en emigrant får besøg af forsvarsministeren og værnscheferne. Hans datter Marina von Neumann er på det tidspunkt 22 år og skal giftes, men John er ved at glide bort både fysisk og mentalt og er klar over det. Han konverterer til den katolske kirke, hvilket er svært for nogle af hans venner at forlige sig med. Han dør den 8 februar 1957 og bliver begravet i Princeton den 12. Bigelow ser i 1965 tilbage på udviklingen og er irriteret over superhurtige computere, som alligevel kun gør en ting ad gangen, dvs det meste af computeren står typisk og venter. "15. Theory of self-reproducing automata" handler om blandt andet Huxley's Ape and Essence. von Neumanns ideer kom før Franklin, Watson og Crick. Teller var den mest sejlivede af de fem marsmænd John von Neumann, Edward Teller, Léo Szilárd, Eugene Wigner og Theodore von Kármán. I 1928 fik han det meste af en fod kørt af af en sporvogn i Wien og i 2000 haltede han stadig på grund af det. Dyson interviewede ham for at høre om Fermi og om liv udenfor solsystemet. "16. Mach 9" handler om at lyslederkabel på et tidspunkt i 1991 blev lagt ud med en fart som svarede til at man lagde et kabel ud med 9 x lydens hastighed. "17. The tale of the big computer" handler om Hannes Alfvèn og Sagaen om Den store Datamaskine. "18. The thirty-ninth step" handler om det niogtredivte skridt i en beregning, hvor man skal bestemme hvordan man runder af. (For de brugte jo 40-bit ord i en af de første computere). "Key to Archival Sources" er en kort liste over forkortelser for arkivsamlinger, fx GBD for forfatterens egen samling. "Notes" er noteapparatet for bogen, som er glimrende til at pege på originalkilder og yderligere læsning. "Index" er et glimrende opslagsregister.
Fremragende bog, som giver gåsehud at læse. Fx at George Dyson som 3-årig rendte rundt på Institute of Advanced Studies i Princeton og vidste at ham i det store hus derovre (Robert Oppenheimer) har lavet atombomben og at ders gode ven Julian Bigelow havde bygget en computer. Eller da George som 3-årig finder en drivrem til en bilkøler og spørger sin far (Freeman Dyson) hvad det er og får svaret "Et stykke af solen". Jeg havde ikke tænkt over at allerede de første computere kørte på mikrosekund niveau og at lageret var flaskehalsen, der egentlig stadig er der. Nok bruger vi ikke hulkort længere, men der er heller ikke meget ved fx en 100 gigabit linie, hvis data er i exabytestørrelse.
Et tiår, hvor den elektroniske computer, fission og fusion, strukturen af dna og vejrforudsigelser pr computer bliver født. Wow! ( )
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
It was not made for those who sell oil or sardines . . . --G. W. Leibniz
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
At 10:30 P.M. on March 3, 1953, in a one-story brick building at the end of Olden Lane in Princeton, New Jersey, Italian Norwegian mathematical biologist Nils Aall Barricelli inoculated a 5-kilobyte digital universe with random numbers generated by drawing playing cards from a shuffled deck.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
A fine line separates approximation from simulation, and developing a model is the better part of assuming control. So as not to shoot down commercial airliners, the SAGE (Semi-Automatic Ground Environment) air defense system that developed out of MIT’s Project Whirlwind in the 1950’s kept track of all passenger flights, developing a real-time model that led to the SABRE (Semi-Automatic Business Related Environment) airline reservation system that still controls much of the passenger traffic today, Google sought to gauge what people were thinking and became what people were thinking, Facebook sought to map the social graph, and became the social graph. Algorithms developed to model flucutuations in financial markets gained control of those markets, leaving human traders behind. “Toto,” said Dorothy in The Wizard of Oz. “I’ve a feeling we’re not in Kansas anymore.” What American termed “artificial intelligence” the British termed “mechanical intelligence,” a designation that Alan Turing considered more precise. We began by observing intelligent behavior (such as language, vision, goal-seeking, and pattern-recognition) in organisms, and struggled to reproduce this behavior by encoding it into logically deterministic machines. We knew from the beginning that this logical, intelligent behavior evident in organisms was the result of fundamentally statistical, probabilistic processes, but we ignored that (or left the details to the biologists), while building “models” of intelligence-with mixed success. Through large-scale statistical, probabilistic information processing, real progress is being made on some of the hard problems, such as speech recognition, language translation, protein folding, and stock market prediction – even if only for the next millisecond, now enough time to compete a trade. How can this be intelligence, since we are just throwing statistical, probabilistic horsepower at the problem and seeing what sticks, without an underlying understanding? There’s no model. And how does a brain do it? With a model? These are not models of intelligent processes. They ARE intelligent processes.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The note accompanying the cards (addressed to "Mr. Barricelli" and signed "TWL") concludes with the following statement: "There must be something about this code that you haven't explained yet."
"Legendary historian and philosopher of science George Dyson vividly re-creates the scenes of focused experimentation, incredible mathematical insight, and pure creative genius that gave us computers, digital television, modern genetics, models of stellar evolution--in other words, computer code. In the 1940s and '50s, a group of eccentric geniuses--led by John von Neumann--gathered at the newly created Institute for Advanced Study in Princeton, New Jersey. Their joint project was the realization of the theoretical universal machine, an idea that had been put forth by mathematician Alan Turing. This group of brilliant engineers worked in isolation, almost entirely independent from industry and the traditional academic community. But because they relied exclusively on government funding, the government wanted its share of the results: the computer that they built also led directly to the hydrogen bomb. George Dyson has uncovered a wealth of new material about this project, and in bringing the story of these men and women and their ideas to life, he shows how the crucial advancements that dominated twentieth-century technology emerged from one computer in one laboratory, where the digital universe as we know it was born"--
"Legendary historian and philosopher of science George Dyson vividly re-creates the scenes of focused experimentation, incredible mathematical insight, and pure creative genius that gave us computers, digital television, modern genetics, models of stellar evolution--in other words, computer code"--
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Google Books — Indlæser...
(3.54)
6
"Preface" handler om John von Neumann og Alan Turing og hvordan det var computerne og ikke bomberne, der eksploderede.
"Acknowledgements" handler om tak for hjælpen og om hvordan mængden af overlevende øjenvidner svinder hastigt i disse år.
"Principal Characters" er en lang liste over personer, der optræder i bogen.
"1. 1953" handler om at 1953 var året hvor brintbomberne Ivy Mike og Castle Bravo takket være tidlige computere kom til verden. Og James Watson og Francis Crick knækkede DNA koden, så ATGC blev interessante (Adenine, Thymine, Guanine og Cytosine).
"2. Olden Farm" handler om Institute for Advanced Study og navnlig den store grund, det ligger på og landstykkets historie.
"3. Veblen's circle" handler om Thorstein Veblen og instituttets første tid, Institute of Advanced Salaries.
"4. Neumann János" handler om Johnny von Neumanns opvækst. Og dermed også om hans superskarpe hjerne. Hans første afhandling er axiomatiseringen af mængdelæren. Det sætter ham også lige i centrum for at forstå Gödel og Turing. Og han er mere bange for hvad computernes udvikling vil betyde end for brintbomberne.
Hans arbejder med chokbølger i eksplosioner passer som fod i hose med implosionsbomber (plutonium) og senere fusionsbomber. Og pr definition er atombomber og brintbomber ikke noget man eksperimenterer sig frem til. Det er noget, man beregner på forhånd.
"5. MANIAC" handler om anden verdenskrig og beregning af skydetabeller for nyudviklet skyts. Det går alt for langsom med håndkraft, dvs kalendertid der måles i måneder. Så man koncentrerer kræfterne om at lave elektronisk regnekraft i stedet. Det går over stok og sten, så i løbet af de næste to år har man fået styr på at få en cpu til at køre med elektroniske hastigheder. Hukommelse er derimod ikke let at lave. Billig hukommelse er ikke hurtigt (hulkort i milliontal) og hurtig hukommelse er ikke billigt (radiorør). Delay-line hukommelse i form af lydpulser i kviksølvrør giver et kompromis, men er stadig langt fra ideelt. MANIAC bliver hurtigt sat til at regne på brintbomber (allerede i 1946), fordi von Neumann presser på. I det hele taget er von Neumann en central figur, fordi han sidder i et hav af udvalg og kender både alle folk og alle hemmeligheder. Da det går op for ham at folkene med skydetabellerne har gang i noget, der kan lave millioner af multiplikationer i sekundet, bliver han fyr og flamme.
Under krigen har man vedtaget at glemme alt om personlig nid og patentstridigheder, men det bryder ud med det samme, da krigen er slut. UNIVAC folkene føler sig grundigt snydt. Mange af de tidlige computere bliver overhalet af nye computere, der bruger det, man lærte under planlægningen!
"6. Fuld 219" handler om det kontor på IAS, hvor de begynder at planlægge bygningen af IAS's computer. Ingeniørerne er ikke så velsete i elfenbenstårnet.
"7. 6J6" handler om den masseproducerede triodedims 6J6 som de bruger som hovedingrediens. Von Neumann er ligeglad med at dimserne ikke overholder specifikationerne og siger at de bare må designe noget pålideligt ud af upålidelige dele. Det gør de så, for de måler på dimserne i stedet for at tro på det ævl, der står i specifikationerne. Og det virker faktisk fint.
De bliver også efterhånden accepterede blandt humanisterne og teoretikerne på IAS, fx fordi de er gode til at lave tv-antenner og hi-fi radioer.
"8. V-40" handler om faconen på maskinen. 40 katodestrålerør stak ud fra siden, så det lignede en 40 cylinders motor i V form. Hvert rør kan huske 32 x 32 = 1024 bit og de accesser dem i parallel, så de kan hente et 40-bits ord lige så hurtigt som en enkelt bit. En anden gruppe forsøger at lave det perfekte radiorør, men det bliver alt for dyrt. Bigelows gruppe bruger standard rør og lever med at de ikke er perfekte. De forstærker signalet 30000 gange inden de bestemmer sig for om det er et 0 eller 1 og det er en af Bigelow's regler for at bygge computere at man skal filtrere støj fra signalet så tæt på kilden som muligt. Smart mand, ham Bigelow.
"9. Cyclogenesis" handler om vejrforudsigelser. Det tager dem 13 dage at regne en 12-timers forudsigelse ud i første omgang, men pyt med det, for de ved at maskinerne bliver hurtigere og hurtigere. De bruger hulkort til at lagre mellemresultater på, så det kan også kun blive hurtigere. I 1960 løb maskinerne fra menneskelige meteorologers forudsigelser og for hvert tiår er der løbet ca 24 timer ekstra på i nøjagtige forudsigelser. Forløberen for klimamodeller blev kørt i 1954 for første gang og bygger på Lewis Fry Richardson: Weather Prediction by Numerical Process fra 1922 og udtænkt under første verdenskrig.
"10. Monte Carlo" handler om Ulams ide med simulering af komplicerede beregninger i stedet for at få matematikerne til at finde en lukket formel (som måske slet ikke findes). Det er vældigt nyttigt og metoden breder sig. John von Neumann finder også på at gemme programmerne i computeren i stedet for at håndkode programmet vha kontakter og kabler. Alt går pludseligt meget hurtigere. Ulam simulerer neutroner i kædereaktioner og Johns kone har tidligere simuleret folkebevægelser, dvs emigration og immigration, dødsfald og fødsler. Set med de rette briller, er der ingen forskel på personer og neutroner. De begynder også at regne på om brintbomber kan lade sig gøre. Hippo koden kører i uger ad gangen.
"11. Ulam's demons" handler om at Edward Teller vil lave brintbomber, men ikke kan få det til at virke. Stanislaw Ulam får en helt ny ide i februar 1951 til at få det til at ske og alle, selv modstandere af brintbomben som Robert Oppenheimer bliver begejstrede og finder ideen så god at man er nødt til at bygge bomben fordi det rent fysisk er så sexet. 29 august 1949 eksploderede russernes første bombe, First Lightning eller Joe-1, men det var ikke nok til at sætte skub i amerikanernes brintbombe.
De regner også på slingshot baner for rumfartøjer ind imellem regnerier på brintbomber. Den første testbombe Mike-1 er designet meget konservativt, så de er sikre på at den virker og det gør den i den grad. Den leverer 10 megaton og en af de F-84 jagere, der flyver gennem skyen halvanden time efter eksplosionen kommer ikke hjem igen.
"12. Barricelli's universe" handler om simulering af evolution. De leger også med at regne røntgendiffraktionsmønstre ud og derved gætte på proteinstrukturer.
"13. Turing's cathedral" handler om Turing, Gödel og Hilberts tre problemer om matematikkens grundlag. I 1936 slår Turings "On Computable Numbers" ligkisten endeligt i for Hilberts program. Freeman Dyson læste artiklen i 1942 og forestillede sig ikke at det nogensinde kunne bruges til noget praktisk. Alonso Church kaldte maskinerne for Turing-maskiner for første gang. Turing og von Neumann havde kontorer lige ved siden af hinanden på Princeton. Turing har dybe tanker over maskinintelligens og tilfældighed.
"14. Engineer's dreams" handler om Bigelow og skuffelsen over at IAS ikke laver flere computere, men lader det hele gå over til IBM. 9 july 1955 kollapser von Neumann, mens han snakker i telefon med Lewis Strauss. Det viser sig at være kræft i kravebenet og der er metastaser. Han bliver hasteopereret. I januar 1956 bliver han lænket til en rullestol og i marts bliver han indlagt på John Reeds, hvor han tilbringer sine sidste 11 måneder. Han får fint besøg og flere spekulerer over det bemærkelsesværdige i at en emigrant får besøg af forsvarsministeren og værnscheferne. Hans datter Marina von Neumann er på det tidspunkt 22 år og skal giftes, men John er ved at glide bort både fysisk og mentalt og er klar over det. Han konverterer til den katolske kirke, hvilket er svært for nogle af hans venner at forlige sig med. Han dør den 8 februar 1957 og bliver begravet i Princeton den 12.
Bigelow ser i 1965 tilbage på udviklingen og er irriteret over superhurtige computere, som alligevel kun gør en ting ad gangen, dvs det meste af computeren står typisk og venter.
"15. Theory of self-reproducing automata" handler om blandt andet Huxley's Ape and Essence. von Neumanns ideer kom før Franklin, Watson og Crick. Teller var den mest sejlivede af de fem marsmænd John von Neumann, Edward Teller, Léo Szilárd, Eugene Wigner og Theodore von Kármán. I 1928 fik han det meste af en fod kørt af af en sporvogn i Wien og i 2000 haltede han stadig på grund af det. Dyson interviewede ham for at høre om Fermi og om liv udenfor solsystemet.
"16. Mach 9" handler om at lyslederkabel på et tidspunkt i 1991 blev lagt ud med en fart som svarede til at man lagde et kabel ud med 9 x lydens hastighed.
"17. The tale of the big computer" handler om Hannes Alfvèn og Sagaen om Den store Datamaskine.
"18. The thirty-ninth step" handler om det niogtredivte skridt i en beregning, hvor man skal bestemme hvordan man runder af. (For de brugte jo 40-bit ord i en af de første computere).
"Key to Archival Sources" er en kort liste over forkortelser for arkivsamlinger, fx GBD for forfatterens egen samling.
"Notes" er noteapparatet for bogen, som er glimrende til at pege på originalkilder og yderligere læsning.
"Index" er et glimrende opslagsregister.
Fremragende bog, som giver gåsehud at læse. Fx at George Dyson som 3-årig rendte rundt på Institute of Advanced Studies i Princeton og vidste at ham i det store hus derovre (Robert Oppenheimer) har lavet atombomben og at ders gode ven Julian Bigelow havde bygget en computer. Eller da George som 3-årig finder en drivrem til en bilkøler og spørger sin far (Freeman Dyson) hvad det er og får svaret "Et stykke af solen". Jeg havde ikke tænkt over at allerede de første computere kørte på mikrosekund niveau og at lageret var flaskehalsen, der egentlig stadig er der. Nok bruger vi ikke hulkort længere, men der er heller ikke meget ved fx en 100 gigabit linie, hvis data er i exabytestørrelse.
Et tiår, hvor den elektroniske computer, fission og fusion, strukturen af dna og vejrforudsigelser pr computer bliver født. Wow! (