Indeholder "Forlagets kommentarer", "Indledning", " Takord", " Introduktion: Gule huskesedler fra en revolution", " Indledning: Meningen med livet (1)", "En nørd fødes", "Et operativsystem bliver til", "Ballets konge", " Eneretsbeskyttelse (Intellectual Property)", " Kontrollens endeligt", " Bare for sjov i fremtiden", " Det fornuftige ved Open Source", " Berømmelse og rigdom", " Meningen med livet (2)", "Ordforklaringer", "Stikordsregister".

"Forlagets kommentarer" handler om diverse overvejelser om EDB-udtryk.
"Indledning" handler om diverse indledningsindledninger.
" Takord" handler om tak til familie og venner, spisesteder og sushi-takeaways og lignende.
" Introduktion: Gule huskesedler fra en revolution" handler om at revolutioner bare sker. De kan ikke styres eller planlægges i forvejen.
" Indledning: Meningen med livet (1)" handler om snak i en sort Ford Expedition et sted i Californien med Linus, Tove, Patricia, Daniela og journalisten David Diamond. Livets mening er at have sjov, mens man er her. Så lad os læne os tilbage og nyde turen.
"En nørd fødes" handler om en opvækst med en karakteristisk stor næse og nørd-udseende. En VIC-20 med Basic på. Skægt at lære latin i gymnasiet: Norsen i Unionsgatan. Derfra til Helsinki Universitet, hvor han var otte år om en master i datalogi. 11 måneder som værnepligtig - nu sekondløjtnant af den finske reserve. Kedeligt og koldt, men bagefter har man noget at snakke med andre finske mænd om. Finland, Internet, Nokia, mobiltelefoner.
"Et operativsystem bliver til" handler om Commodore VIC-20, Commodore C64, Amiga. Sinclair QR og Q-DOS. Han køber en Sinclair QR i ca 1987 for næsten 16000 kr. Cpu'en er en 8 MHz 68008. En driver til diskettedrevet er så dårlig at Linus skriver en ny. Og undervejs finder han fejl i operativsystemet. Efter 11 måneder i militæret mener han ikke at han behøver motion i resten af sit liv. Han er på andet år på universitetet og skiller sig af med Sinclair computeren, der nu er for underlig og umulig at få dele til. Operativsystemet har ikke memory protection, så man kan nemt crashe maskinen med en fejl i et program. Intel 386 er på vej på banen og han møder Andrew S. Tanenbaums bog om konstruktion af operativsystemer. Bogen beskriver Minix, som er en miniudgave af Unix. Linus bliver fanget ind med det samme. Det er 1990 og Universitetet har købt en MicroVAX, der kører Ultrix. Bedre end den VAX, der kørte VMS, men ikke godt. Og en 386-pc koster 17000 Finmark på det tidspunkt. Linus er på første årgang, der bliver undervist i Unix og læreren er ofte bagud for de studerende. Linus er fascineret af enkeltheden i Unix. Seks systemkald, fork, exec, open, close, read, write. Et supergennemtænkt enkelt system forfattet af Dennis Ritchie og Ken Thompson. I 1991 får han købt sig en 386-pc. 16 Mhz og 4 Mb RAM og en 14 tommers skærm. Han spiller Prince of Persia på den, indtil Minix dukker op i postkassen en måned og 170 dollars senere. Han opgraderer med patches fra Bruce Evans og begynder at skrive programmer selv foruden at hente programmer fra universitet og skrive dem om til Minix. Han skriver også et terminalemuleringsprogram i assembler for at lære arkitekturen og protected mode at kende fra bunden. Det udvider sig til at kunne skrive filer og læse fra et diskdrev. Faktisk bliver det til et operativsystem. Inden et år har glade brugere startet en indsamling og betalt hans computer, så han slipper for at skulle afdrage på den. Han får fat i POSIX-beskrivelserne af systemkaldene i Unix og begynder at programmere dem ind i sit terminalemuleringsprogram. Efter nogle måneder får han i september 1991 nok af dem til at virke til at han kan få en shell (bash) oversat uden mangler. Bash er ganske kompliceret, så nu kan han uden videre få flere andre programmer oversat, heriblandt cp og ls.
17. september 1991 lægger han en version 0.01 op på et ftp-site og beder om kommentarer. Man skal have Minix installeret for at kunne bruge det, så det er en begrænset skare, der lægger mærke til det, men lynhurtigt samler der sig en gruppe, der hjælper med de manglende stumper som fx grafik og nettilkobling.
"Ballets konge" handler om at han møder Tove, der er elev på et af holdene, han underviser på universitetet. Han holder ligefrem fri fra computerskærmen i flere dage. Hun er karatemester og de bliver gift og får børn. Imens kommer 80486 cpu-en til. Og version 1.0 af linux-kernen bliver frigivet langt om længe. Linux og Tove flytter til Californien og han får arbejde ved Transmeta.
" Eneretsbeskyttelse (Intellectual Property)" handler om Linus' mening om copyright. Det er en form for eneretsbeskyttelse, som er relativ mild. Softwarepatenter. Virksomheder har bunker af patenter. Enkeltpersoner har ret få.
" Kontrollens endeligt" handler om at lave et godt produkt eller en god standard (GSM) og så slås om at være bedst, i stedet for at forsøge at binde og baste forbrugeren. Regionskodede DVD'er fx. Sun, Java, Microsoft. Palm Pilot, Handspring, Visor.
" Bare for sjov i fremtiden" handler om at Linux vil finde vej ind i alle mulige produkter.
" Det fornuftige ved Open Source" handler om at gøre Linux frit tilgængeligt og lade udbredelsen ske af sig selv.
" Berømmelse og rigdom" handler om at tingene ændrer sig, men han er nu stadig ret meget den gamle Linus.
" Meningen med livet (2)" handler om at have det sjovt, så længe man er her.
"Ordforklaringer" handler om chip, pipe, Lisp og RAM.
"Stikordsregister" er et opslagsregister med indgange for Amoeba operativsystem, Ultrix, men ikke Yggdrasil.

Hurtigt læst bog med nogle forudsigelser, der ramte rigtigt henover de næste tyve år. Den anden slags er der også. I skrivende stund har jeg lige set en youtube video om Piccolo OS, der kører på en Raspberry Pico med preemptive tidsdeling. Her er ikke noget om Raspberry, men om Palm Pilots og Clive Sinclair. ( )