Nevada, USA, ca 2005
Jack (lidt over 40 år) er hjemmegående husfar. Julia arbejder for Xymos med nanoteknologi. Børnene Amanda på 9 måneder, Eric på 8 år, Nicole på ca 11.
Jack har været programmør og siden leder for et hold af programmører, der har arbejdet med algoritmer for at styre sværme af småprogrammer. Julie er chef for et team, der laver nanorobotter, der fx kan styres til at samarbejde om at virke som et kamera, der er mindre end en rød blodcelle.
Julie virker stresset og Jack begynder at tro at hun har fundet en anden. Amanda bliver syg og får et mystisk udslet, der dog hurtigt forsvinder igen. Rundt omkring begynder apparater at gå i stykker, fordi deres memorychips bliver til støv. Jack får tilbudt job ved sit tidligere firma. Han sagde op, fordi chefen var en slyngel, men nu har han gået arbejdsløs et halvt år og det er ikke sjovt længere. Det viser sig at firmaet har solgt en licens til Xymos på nogle programmer, Jack har skrevet. Julia kører galt og bliver indlagt, samtidigt med at Jack ankommer til Xymos fabrik i Nevada.
Han får at vide at Xymos egentlige formål er at lave ting til militæret og at det med medicinske kameraer i nanostørrelse blot er et skalkeskjul.
Nu bevæger plottet sig så i en retning, hvor det mere ligner et filmmanuskript til en aktionfilm end en bog, hvor man har tid til at tænke over hullerne i plottet.
Nanopartiklerne kan programmeres (og algoritmerne skal forestille at kunne stå på en A4 side), de kan flyve og de har sværmintelligens, og det går selvfølgelig galt.
Partiklerne er undsluppet eller måske endda sluppet løs med vilje. De har i løbet af få uger udviklet sig så man ikke kan styre dem og de har opbygget deres egen fabrik i en grotte i nærheden, de kan æde dyr og mennesker og de kan forme deres sværme, så de ligner mennesker og de kan gemme sig inden i mennesker, men de kan fx ikke ret nemt komme ind i en bil og de kan nemt dræbes ved at man sprøjter lidt virus ud i luften fra en spraydåse eller et sprinkleranlæg.
Til slut redder Jack vistnok verden ved at slå Julia, Ricky og lidt flere ihjel, fordi de er blevet overtaget af Sværmen. Mange af de gode overlever, men bliver midlertidigt? syge af det virus, der slår nanopartiklerne ihjel.
Det giver ikke mening.
Ligesom store stålkonstruktioner er letantændelige i James Bond film, således er enhver teknologi også vildt farlig for alt liv på jorden i Michael Crichton bøger. Crichton har læst nok artikler og bøger på området til at bruge terminologien korrekt og der er en reference til Richard Feynman's There is lots of space at the bottom i indledningen.

Mærkeligt plot og nogle hovedpersoner, der er rene papfigurer. ( )