Frankrig, Concarneau, ca 1930
Indeholder kapitlerne "I. Den herreløse hund", "II. Doktoren i tøfler", "III. 'Frygten hersker i Concarneau'", "IV. Generalstaben", "V. Manden fra Cabélou", "VI. En kujon", "VII. De to i skæret fra stearinlyset", "VIII. Plus en!", "IX. Æsken med strandskaller", "X. 'Smukke Emma'", "XI. Frygten".

Kommisær Maigret er udlånt til Rigspolitiets rejseafdeling i Rennes, dvs et nærliggende politidistrikt, da en stor vinhandler bliver skudt ned stort set for øjnene af en tolder. Skuddet falder gennem brevsprækken i et tomt hus, som han tilfældigt kommer forbi, så hvordan kunne nogen have planlagt det? En grim, gul hund lusker rundt i nærheden.
En ung politibetjent Leroy på 25 år forsøger at opklare sagen ved at bruge detektivmetoder, mens Maigret bare drysser rundt og lodder atmosfæren. På Hôtel de l'Amiral har fire mænd, vinhandleren Mostaguen, journalisten Jean Servières, doktor Ernest Michoux og hr Yves Le Pommeret siddet og spillet kort. Sagen starter som sagt med at Mostaguen bliver skudt i maven, men overlever. Kort efter undrer Michoux sig over nogle små hvide korn i vinen og apotekeren finder efterfølgende stryknin, men kun i pernot og calvados flaskerne. Maigret udspørger servitricen Emma på 24 år og hun fortæller at hun af og til går i seng med både Michoux og Pommeret.
Jean Servières - som egentlig hedder Goyard - forsvinder og der er blodpletter i hans bil. Borgmesteren forsøger ustandseligt at lægge pres på Maigret, men uden virkning. I Servières' hus finder Maigret og Leroy nogle vældige fodspor, størrelse 45 eller 46, og Leroy tager notater og afstøbninger på livet løs.
Det lokale politi anholder en kæmpestor vagabond, men han slipper fri igen. En lokal skomager skyder på den gule hund og sårer den. Yves Le Pommeret bliver fundet død, forgiftet af stryknin.
Både Servières, Michoux og Pommeret er egentlig aldrig blevet til noget, men får bare tiden til at gå med at drikke og engang imellem hore. Maigret har ikke det store til overs for dem. Pommeret har en fabrik og de kvindelige fabriksarbejdere har han et alt for godt øje til.
Det er en gammel forbrydelse, der ligger bag. Vagabonden Léon var for mange år siden en fattig fisker kaldet Le Glen eller Le Guérec og for at tjene penge tog han imod de tres forslag om at sejle en ladning kokain til USA, men deres plan var en helt andet end han troede. Hans elskede Emma blev tilbage og han selv blev fængslet straks ved ankomsten til USA. Fængslingen var et resultat af en studehandel med en uhæderlig politiagent. Efter flere år i Sing Sing bliver han sat fri og begiver sig til Frankrig for at få hævn.
Michoux får sin mor til at skyde en toldbetjent i benet for at kaste yderligere mistanke mod Vagabonden med den gule hund. Men Maigret har gennemskuet det. Le Pommeret er død og han havde nok fortjent det. Michoux kan anklages for mordet, men Goyard er stort set uskyldig. Maigret påstår at det er ham selv, der har hældt en smule stryknin i en flaske for at se hvem der reagerede, men faktisk var det Emma.
Det hele ender med at Emma og Léon kan starte på en frisk.

Udmærket krimi der viser Maigrets menneskelige side. ( )