At anbefale de enkelte bind i serien om Det Mørke Tårn er vanskeligt, fordi så mange begivenheder må lades ufortalt. Det er ikke en serie, man kan begynde midt i, hvis man vil have fuldt udbytte. Ikke desto mindre er serien absolut et bekendtskab værd, og ”Song of Susannah” lever op til de foregående bind.

I dette sjette og næstsidste bind i serien føres Rolands ka-tet fra Calla og ind i vores verden igen. Efter opgøret i Calla bliver Susannah besat af Mia, som stjæler ”black thirteen” og bruger den til at komme over i vores verden og lukke døren bag sig. Mia er blevet lovet tid sammen med hendes baby, hvis hun sørger for at bringe ham til dem, de lumpne mænd, the Crimeson King’s mænd.

Men hvis Mia skal have tid med babyen, betyder det, at Susannah må ophøre med at eksistere. Så Roland sender Jake og præsten Callahan efter Susannah i et forsøg på at nå frem til hende, før det er for sent.

Mens Jake og Callahan prøver at hjælpe Susannah, opsøger Eddie og Roland igen boghandleren Calvin Tower. De har fundet en måde, hvorpå de kan købe grunden med rosen, men Calvin Tower er i problemer. Gangsteren Balazar har fundet frem til, hvor han gemmer sig – og Balazar ved, at Eddie og Roland er på vej.

Endelig fletter King også et spor ind om en kendt forfatter, som tilsyneladende har forbindelser til tårnet og rosen uden selv at vide det.

”Song of Susannah” er fortalt i Stephen Kings velkendte stil, med mange bihistorier fortalt flydende og underholdende. Personerne er vedkommende, og selvom historien er lang, har jeg stadig lyst til at få slutningen med.

Ydermere har sjette bind nogle flotte illustrationer, som underbygger historien på bedste vis. Eneste anke, jeg har til ”Song of Susannah”, er sporet om forfatteren, som på mig virker lidt søgt.

Alt i alt kan nye læsere anbefales at starte forfra med ”Revolvermanden”, og de læsere, som har hængt på indtil nu, kan roligt tage sjette bind med også. Syvende og sidste bind udkom på engelsk d. 21. september 2004, og den vil jeg bestemt ikke snyde mig selv for. ( )

At anbefale de enkelte bind i serien om Det Mørke Tårn er vanskeligt, fordi så mange begivenheder må lades ufortalt. Det er ikke en serie, man kan begynde midt i, hvis man vil have fuldt udbytte. Ikke desto mindre er serien absolut et bekendtskab værd, og ”Song of Susannah” lever op til de foregående bind.

I dette sjette og næstsidste bind i serien føres Rolands ka-tet fra Calla og ind i vores verden igen. Efter opgøret i Calla bliver Susannah besat af Mia, som stjæler ”black thirteen” og bruger den til at komme over i vores verden og lukke døren bag sig. Mia er blevet lovet tid sammen med hendes baby, hvis hun sørger for at bringe ham til dem, de lumpne mænd, the Crimeson King’s mænd.

Men hvis Mia skal have tid med babyen, betyder det, at Susannah må ophøre med at eksistere. Så Roland sender Jake og præsten Callahan efter Susannah i et forsøg på at nå frem til hende, før det er for sent.

Mens Jake og Callahan prøver at hjælpe Susannah, opsøger Eddie og Roland igen boghandleren Calvin Tower. De har fundet en måde, hvorpå de kan købe grunden med rosen, men Calvin Tower er i problemer. Gangsteren Balazar har fundet frem til, hvor han gemmer sig – og Balazar ved, at Eddie og Roland er på vej.

Endelig fletter King også et spor ind om en kendt forfatter, som tilsyneladende har forbindelser til tårnet og rosen uden selv at vide det.

”Song of Susannah” er fortalt i Stephen Kings velkendte stil, med mange bihistorier fortalt flydende og underholdende. Personerne er vedkommende, og selvom historien er lang, har jeg stadig lyst til at få slutningen med.

Ydermere har sjette bind nogle flotte illustrationer, som underbygger historien på bedste vis. Eneste anke, jeg har til ”Song of Susannah”, er sporet om forfatteren, som på mig virker lidt søgt.

Alt i alt kan nye læsere anbefales at starte forfra med ”Revolvermanden”, og de læsere, som har hængt på indtil nu, kan roligt tage sjette bind med også. Syvende og sidste bind udkom på engelsk d. 21. september 2004, og den vil jeg bestemt ikke snyde mig selv for. ( )