Rusland, ca 1885
Godsejeren Posdnyschów fortæller på en togrejse til en medrejsende hvorfor han dræbte sin kone. Han er blevet overbevist om at den kødelige kærlighed er roden til alt ondt. Man burde hylde jomfruelighed og bandlyse al seksuel omgang, der ikke foregår i ægteskabet med det formål at frembringe afkom. Hans kone og han har levet som hund og kat i et miserabelt ægteskab. Børnefødsler har taget hårdt på hans kone og lægen hjælper med prævention så hun blomstrer op igen. Faktisk så meget at hun begynder at spille på klaver og måske også så meget at hun indleder et forhold til spillelæreren Truchatschewskij. Skænderierne mellem mand og kone er ulidelige og de bruger børnene som våben i krigen. En søndag spiller konen og spillelæreren Beethoven's Kreutzer-sonate, hvilket udløser mandens jalousi. Nogle dage efter vender han uventet hjem, rasende af jalousi og stikker en kniv i konen.
Udefra set er det helt urimeligt. Set gennem hans øjne det modsatte.
Tolstoy mener det alvorligt og har i et efterskrift uddybet sine meninger. Synspunkterne ligner dem som Taliban fremfører i vore dage.
Prostitution er en synd. Utroskab mellem ægtefolk er en synd. Ægteskabelig samkvem under diegivningen er en synd. Man bør opdrage sin børn efter andre mål end blot det smukke, velplejede legeme. Menneskene bruger for meget af deres tid og møje på at søge efter en partner.

Et noget ramsaltet syn på verden ( )