Tolstoj er mest kendt for sine kæmpe romaner, men han udgav også en række noveller og kortromaner. Ivan Iljitjs død hører til den sidste genre, og det er den mest berømte af hans kortere værker. Historien er såre simpel: Ivan Iljitj er en undersøgelsesdommer på toppen af sin karriere, da han endelig får mulighed for at rykke til Skt. Petersborg med familien. På det tidspunkt er glansen gået af ægteskabet, og der vil heller ikke gå længe, før børnene er fløjet fra reden. Alligevel er han lykkelig: Den nye stilling er et spring op ad karrierestigen, og storbyen byder på et væld af muligheder.

Han når bare aldrig rigtig at få nogen glæde af dem. Under renoveringen falder han ned fra en stige og kort efter bliver han tiltagende syg. Om ulykken er skyld i forværringen eller om den har andre årsager – smerterne og tabet af appetit kunne måske antyde en kræftsygdom – bliver aldrig klart, men Ivan Iljitj får det stadigt værre, og romanen slutter med hans død.

Det er netop skildringen af sygdomsforløbet og døden, der har gjort bogen så berømt. Tolstoj har også i andre sammenhænge beskæftiget sig med dødens praktiske aspekter – f.eks. i Anna Karenina – og han er en væsentlig kilde for Phillip Ariés, der har skrevet indsigtsfuldt om dødens kulturhistorie.

Sygdom og død er i sig selv ubehagelige emner, men det værste er den isolation og ensomhed, der følger med. Tolstoj skildrer overgangen fra en traditionel kultur, hvor døden var noget alle havde et naturligt forhold til, til en moderne dødsopfattelse, hvor døden er tabubelagt og i en vis forstand unaturlig eller ligefrem amoralsk. Familien vil ikke anerkende, at han er syg, og det vil lægerne egentlig heller ikke. De er først mystificerede, og senere nægter de at sige, hvor galt det står til. Det efterlader alt sammen Iljitj i en forfærdelig ensomhed. Den eneste, der ser ham og giver ham den medlidenhed, han hungrer efter, er den unge bonde Gerasim, der fungerer som familiens tjener.

Tolstoj har en mesterlig forståelse for menneskelig psykologi, og studiet af den døende mands benægtelse, håb, fortvivlelse og langsomme accept af døden er fremragende skildret. Første halvdel af bogen, der primært beskriver hans opstigen og forholdet til familien, var knap så interessant. Intrigerne er velkendte fra andre russiske romaner og flere af karaktererne blev mere antydet end udfoldet. ( )

Når døden kommer, hvordan har du levet dit liv, er det en løgn eller? Beskrivelse af fysisk smerte, men i lige så høj grad beskrivelse af eksistentiel smerte. ( )