På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Fiction.
Literature.
Thriller.
Historical Fiction.
HTML:#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER • In this, the extraordinary conclusion of the ice-age epic series, Earth’s Children®, Ayla, Jondalar, and their infant daughter, Jonayla, are living with the Zelandonii in the Ninth Cave. Ayla has been chosen as an acolyte to a spiritual leader and begins arduous training tasks.
Whatever obstacles she faces, Ayla finds inventive ways to lessen the difficulties of daily life, searching for wild edibles to make meals and experimenting with techniques to ease the long journeys the Zelandonii must take while honing her skills as a healer and a leader. And there are the Sacred Caves that Ayla’s mentor takes her to see. They are filled with remarkable paintings of mammoths, lions, and bears, and their mystical aura at times overwhelms Ayla.
But all the time Ayla has spent in training rituals has caused Jondalar to drift away from her. The rituals themselves bring her close to death, but through them Ayla gains A Gift of Knowledge so important that it will change her world.
BONUS: This edition contains a reading guide and an interview with Jean M. Auel.
Sixth in the acclaimed Earth’s Children® series.… (mere)
Cecrow: I found a similar atmosphere between these series despite their broader dissimilarities (genre, period): societies that are simultaneously primitive but mostly benevolent, and heroes of uncommon ingenuity who unite societies. The same feel-good tone.
Jeg var meget begejstret Hulebjørnens Klan, og jeg var også grebet af både Hestenes Dal og Mammutjægerne, da jeg læste de tre første bind af Jordens Børn for tyve år siden. Derefter er det gået jævnt ned af bakke med serien, men jeg har svært ved at afgøre, om Auel er kørt træt i sit stof, eller om jeg bare har fået andre præferencer. Forklaringen er sikkert lidt af begge dele.
Under alle omstændigheder er Hulernes Sang ikke en vellykket bog. Det skyldes flere ting: Bogen falder i tre dele, og specielt den første del, der er i umiddelbar forlængelse af Folket i Klippehulerne, mangler simpelthen dramatik og fremdrift. Den anden del beskriver Aylas rundrejse til de hellige huler i området, og her savner man virkelig nogle billeder af malerierne. Endelig er der så det dramatiske højdepunkt, hvor Ayla bliver Zelandoni og er lige ved at miste Jondalar igen.
En modig redaktør havde skåret første del væk, gjort anden del til tre-fire skarpe tilbageblik og bedt Auel koncentrere sig om at fortælle den sidste del af historien på 300 sider. Det ville også have ryddet ud i de alt for mange gentagelser. Der er trods alt grænser for, hvor mange gange man gider læse om dunhammerens nyttige egenskaber. Men det er der jo ingen, der fortæller en storsælgende forfatter.
Grundlæggende har jeg været fascineret af serien, fordi den gør en forsvunden verden levende igen. Måske er det rigtigt, måske ikke, men i hvert fald er det fremmedheden, der er spændende. Derfor er det også irriterende, når kvinderne fører banale samtaler, som om de var soccer moms i en amerikansk forstad. Jeg er helt med på at få lidt feministisk hverdagsdrama med i historien, men desværre bliver det – ligesom i de samlebåndsproducerede femikrimer - for banalt og derfor ligegyldigt.
Selvom Hulernes Sang ikke er nogen stor bog, så er jeg trods alt glad for at have læst den. Når man har glædet sig over de første bind, er man selvfølgelig banalt nysgerrig efter at få slutningen med. Den lever måske ikke op til Hulebjørnens Klan - men den var vitterligt også originalt tænkt. ( )
Among modern epic spinners, Auel has few peers. And readers need not worry: There are enough loose ends to feed a half-dozen more books. We’ll hope to see more, magic mushrooms or no.
For RAEANN First born, last cited, always loved, and for FRANK, who stands by her side, and for AMELIA and BRET, ALECIA, and EMORY, fine young adults, with love
The band of travellers walked along the path between the clear sparkling water of Grass River and the black-streaked white limestone cliff, following the trail that paralleled the right bank.
Dee vrouw die de Eerste Onder Hen Die De Grote Aardmoeder Dienden was, zat in de zelandoniahut te peinzen over de nieuwe Gave van Kennis, en ze wist dat die de wereld zou veranderen.
Fiction.
Literature.
Thriller.
Historical Fiction.
HTML:#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER • In this, the extraordinary conclusion of the ice-age epic series, Earth’s Children®, Ayla, Jondalar, and their infant daughter, Jonayla, are living with the Zelandonii in the Ninth Cave. Ayla has been chosen as an acolyte to a spiritual leader and begins arduous training tasks.
Whatever obstacles she faces, Ayla finds inventive ways to lessen the difficulties of daily life, searching for wild edibles to make meals and experimenting with techniques to ease the long journeys the Zelandonii must take while honing her skills as a healer and a leader. And there are the Sacred Caves that Ayla’s mentor takes her to see. They are filled with remarkable paintings of mammoths, lions, and bears, and their mystical aura at times overwhelms Ayla.
But all the time Ayla has spent in training rituals has caused Jondalar to drift away from her. The rituals themselves bring her close to death, but through them Ayla gains A Gift of Knowledge so important that it will change her world.
BONUS: This edition contains a reading guide and an interview with Jean M. Auel.
Sixth in the acclaimed Earth’s Children® series.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Google Books — Indlæser...
(3.05)
9
Under alle omstændigheder er Hulernes Sang ikke en vellykket bog. Det skyldes flere ting: Bogen falder i tre dele, og specielt den første del, der er i umiddelbar forlængelse af Folket i Klippehulerne, mangler simpelthen dramatik og fremdrift. Den anden del beskriver Aylas rundrejse til de hellige huler i området, og her savner man virkelig nogle billeder af malerierne. Endelig er der så det dramatiske højdepunkt, hvor Ayla bliver Zelandoni og er lige ved at miste Jondalar igen.
En modig redaktør havde skåret første del væk, gjort anden del til tre-fire skarpe tilbageblik og bedt Auel koncentrere sig om at fortælle den sidste del af historien på 300 sider. Det ville også have ryddet ud i de alt for mange gentagelser. Der er trods alt grænser for, hvor mange gange man gider læse om dunhammerens nyttige egenskaber. Men det er der jo ingen, der fortæller en storsælgende forfatter.
Grundlæggende har jeg været fascineret af serien, fordi den gør en forsvunden verden levende igen. Måske er det rigtigt, måske ikke, men i hvert fald er det fremmedheden, der er spændende. Derfor er det også irriterende, når kvinderne fører banale samtaler, som om de var soccer moms i en amerikansk forstad. Jeg er helt med på at få lidt feministisk hverdagsdrama med i historien, men desværre bliver det – ligesom i de samlebåndsproducerede femikrimer - for banalt og derfor ligegyldigt.
Selvom Hulernes Sang ikke er nogen stor bog, så er jeg trods alt glad for at have læst den. Når man har glædet sig over de første bind, er man selvfølgelig banalt nysgerrig efter at få slutningen med. Den lever måske ikke op til Hulebjørnens Klan - men den var vitterligt også originalt tænkt. (