Picture of author.

Sigrid Undset (1882–1949)

Forfatter af Kristin Lavransdatter

195+ Works 10,417 Members 217 Reviews 52 Favorited

Om forfatteren

Sigrid Undset was the daughter of archeologist Ingvald Undset. Cultural, autobiographical, and religious topics constitute a large and interesting portion of her fiction, which in Norway is categorized according to the time of action: medieval or modern. Jenny (1911), an idealistic and tragic love vis mere story, is one of the latter novels. Undset's comprehensive knowledge of medieval Scandinavian culture has its literary monuments in Kristin Lavransdatter (1920--22) and The Master of Hestviken (1925--27), historical novels that depict life in the Norwegian Middle Ages. She was awarded the Nobel Prize for Literature in 1928. Norwegian criticism of Sigrid Undset's writing centers on her religiosity (she became a conservative, almost reactionary Catholic in Lutheran Norway in the 1920s; she possesses an intensity of belief that is rather naturally expressed in the medieval novels. Yet while she has written religious polemics, the medieval novels are not tendentious. In fact, the central motifs are eroticism, marriage, and family life, in short, the full life of a medieval woman who sees herself in the light of contemporary Christian beliefs. These novels are great, realistic delineations of medieval personalities. During World War II she escaped the German occupation of Norway and fled to America, where she wrote her autobiographical Happy Times in Norway (1942). (Bowker Author Biography) vis mindre
Disambiguation Notice:

(nor) Sigrid Undset's sitat: "Menneskenes hjerter forandres aldeles intet i alle dager. Det er bare de ytre forholdende, vanene og miljø som har forandret seg, ikke følelsene, kjærligheten, skylden og ansvaret".

Image credit: Sigrid Undset - photo: Eivind Enger, Kristiania, 1905

Serier

Værker af Sigrid Undset

Kristin Lavransdatter (1920) 2,999 eksemplarer
Kristin Lavransdatter I: The Wreath (1920) 1,709 eksemplarer
Kristin Lavransdatter II: The Wife (1921) 1,066 eksemplarer
Kristin Lavransdatter III: The Cross (1922) 991 eksemplarer
Gunnar's Daughter (1909) 347 eksemplarer
Catherine of Siena (1951) 317 eksemplarer
Jenny (1911) 303 eksemplarer
The Master of Hestviken (1925) 197 eksemplarer
Ida Elisabeth (1932) 138 eksemplarer
Våren (1914) 85 eksemplarer
The Wild Orchid (1929) 81 eksemplarer
The Faithful Wife (1936) 70 eksemplarer
Tilbage til fremtiden (1605) 66 eksemplarer
The Longest Years (1934) 63 eksemplarer
The Burning Bush (1930) 63 eksemplarer
Madame Dorothea (1939) 63 eksemplarer
Marta Oulie: A Novel of Betrayal (1907) 58 eksemplarer
Stages on the Road (1934) 55 eksemplarer
Olav Audunssøn og hans barn (1932) 43 eksemplarer
Olav Audunssøn i Hestviken (1982) 40 eksemplarer
Images in a Mirror (1938) 27 eksemplarer
Saga of Saints (1934) 26 eksemplarer
Four Stories (1959) 22 eksemplarer
Men, Women, and Places (1939) 12 eksemplarer
Tolv år (1998) 10 eksemplarer
Fru Hjelde (1958) 9 eksemplarer
De kloge jomfruer (1982) 9 eksemplarer
Ungdom : dikt (1986) 8 eksemplarer
På livets skuggsida 7 eksemplarer
Fattige skjæbner (2005) 6 eksemplarer
Splinten av troldspeilet (1980) 6 eksemplarer
Kjære Dea (1979) 5 eksemplarer
Essays og artikler 1920-1929 (2006) 5 eksemplarer
Christmas and Twelfth night (1932) 4 eksemplarer
Den hellige Sunniva (2000) 4 eksemplarer
Hellig Olav : Norges konge (1930) 4 eksemplarer
Essays og artikler 1940-1949 (2008) 4 eksemplarer
Essays og artikler 1910-1919 (2004) 3 eksemplarer
L'Age heureux, suivi de Simonsen (1990) 3 eksemplarer
Gymnadenia ; Den brennende busk (1996) 3 eksemplarer
Etapper 3 eksemplarer
Essays og artikler 1930-1939 (2007) 3 eksemplarer
Steen Steensen Blicher 2 eksemplarer
Et kvinnesynspunkt (1982) 2 eksemplarer
Artikler og essays om litteratur (1986) 2 eksemplarer
Harriet Waage (1959) 2 eksemplarer
Småflickor (2021) 2 eksemplarer
Den lykkelige alder 2 eksemplarer
Sigrid Undset 2 eksemplarer
Prinsessene i berget det bla (1973) 2 eksemplarer
Viga-Ljot und Vigdis: Roman (2019) 2 eksemplarer
Undset : Sitater (2010) 2 eksemplarer
Sigrid Undset. 1 eksemplar
Fred på jorden 1 eksemplar
La orquídea blanca 1 eksemplar
La edad feliz 1 eksemplar
Madame Dorothe 1 eksemplar
Yarina Dönüs (2022) 1 eksemplar
Katholsk propaganda (1927) 1 eksemplar
Ein Fremder. Erzählungen. (1936) 1 eksemplar
Fortellinger i utvalg (1999) 1 eksemplar
Antón Simonsen 1 eksemplar
Olav Audunsohn und Eirik (1978) 1 eksemplar
Undset Sigrid 1 eksemplar
Edele Hammer's grote liefde (1932) 1 eksemplar
Middelalder-romaner 1 eksemplar
Obras completas 1 eksemplar
Cuatro mujeres (1978) 1 eksemplar
Thjodolf 1 eksemplar
Visa jungfrur 1 eksemplar
Sunniva 1 eksemplar
YARINA DONUS 1 eksemplar
Olaf syn Audyna 1 eksemplar

Associated Works

A World of Great Stories (1947) 258 eksemplarer
Women and Fiction: Volume 2 (1978) — Bidragyder — 73 eksemplarer
Witches, Witches, Witches (1958) — Bidragyder — 32 eksemplarer
The Seas of God: Great Stories of the Human Spirit (1944) — Bidragyder — 25 eksemplarer
Echo: Scandinavian Stories about Girls (2000) — Bidragyder — 15 eksemplarer
Kristin Lavransdatter [1995 film] (2002) — Original book — 7 eksemplarer
Norway's Best Stories (1927) — Bidragyder — 4 eksemplarer
The Undying Past (1961) — Bidragyder — 2 eksemplarer

Satte nøgleord på

Almen Viden

Kanonisk navn
Undset, Sigrid
Juridisk navn
Undset, Sigrid
Fødselsdato
1882-05-20
Dødsdag
1949-06-10
Begravelsessted
Mesnalia kirkegård
Køn
female
Nationalitet
Noorwegen
Land (til kort)
Norway
Fødested
Kalundborg, Denemarken
Dødssted
Lillehammer, Noorwegen
Bopæl
Kalundborg, Denemarken
Christiania, Oslo, Noorwegen
Rome, Italië
London, Engeland
Rome, Italië
Ski, Noorwegen (vis alle 10)
Sinsen, Christiania, Oslo, Noorwegen
Bjerkebæk, Lillehammer, Noorwegen
'40-'45 Hotell Margaret, 97, Columbia Heights, Brooklyn, Amerika
Bjerkebæk, Lillehammer, Noorwegen
Erhverv
Schrijfster
Secreraresse
Organisationer
American Academy of Arts and Letters (Foreign Honorary ∙ Literature ∙ 1943)
Priser og hædersbevisninger
Grand Cross of St. Olav voor patriottische inspanningen tijdens WO II (1947)
Nobelprijs voor Literatuur (1928)
Kort biografi
Sigrid Undset (Kalundborg, 20 mei 1882 – Lillehammer, 10 juni 1949) was een Noorse romanschrijfster die in 1928 de Nobelprijs voor de Literatuur won.

Undset werd in Kalundborg in Denemarken geboren, maar haar familie verhuisde naar Noorwegen toen zij twee jaar oud was. In 1924 bekeerde ze zich tot het katholicisme. Ze vluchtte in 1940 naar de Verenigde Staten wegens haar verzet tegen nazi-Duitsland en de Duitse bezetting, maar na de Tweede Wereldoorlog in 1945 keerde ze terug. Haar bekendste werk is Kristin Lavransdatter, een modernistische trilogie over het leven in Scandinavië in de middeleeuwen. Het boek speelt zich af in middeleeuws Noorwegen en werd van 1920 tot 1922 in drie delen gepubliceerd. Kristin Lavransdatter beeldt het leven van een vrouw van geboorte tot dood uit.

Undset stierf in Lillehammer op 67-jarige leeftijd.

Medlemmer

Discussions

Group read: Kristin Lavransdatter i 2018 Category Challenge (juni 2018)

Anmeldelser

Undset er mest kendt for hendes middelaldertrilogi om Kristin Lavransdatter, som jeg ikke har læst endnu, men hun har også udgivet en række romaner om moderne kvindeliv. Født i 1882 oplevede hun første fase af kvindefrigørelsen, hvor det primært handlede om at etablere kvinden som et selvstændigt juridisk subjekt, der selv kunne forvalte sine penge, selv kunne stemme ved valg – og selv begære skilsmisse, hvis hun blev træt af samlivet.

Let var det stadig ikke, for moralen flyttede sig ikke nødvendigvis lige så hurtigt som lovgivningen, så hvordan skulle den enkelte kvinde forvalte de nye muligheder? I Jenny skildrede Undset, hvor vanskeligt det var på én gang af være selvstændig skabende kunstner og samtidig at finde kærligheden. I Den trofaste hustru er hovedpersonen også selvstændig, og det er som om selve selvstændigheden står i vejen for hendes lykke – og så alligevel: Måske bliver den mest af alt en undskyldning for hendes mand og for hende selv.

Nathalie har været gift med Sigurd i 16 år. Selvom de begge kommer fra landet, er de nu fast etableret i Oslo, hvor hun er leder i en husflidsforretning, og han arbejder som ingeniør. Det er aldrig lykkedes dem at få børn, og selvom Nathalie oplever deres samliv som kærligt og respektfuldt, så kunne det udefra se ud, som om de lever ved siden af hinanden fremfor med hinanden. Ferier holder de som regel hver for sig, og de har helt bevidst opretholdt hver sin venskabskreds.

En dag i foråret sker der noget underligt. Sigurd er ude med nogle venner, det er der ikke noget usædvanligt i, men han kommer først hjem næste morgen med en halvbagt forklaring, som Nathalie dog tager for gode varer. Til gengæld begynder hun at høre henkastede bemærkninger om en ung kvinde fra hjemegnen, som han har hjulpet med gode råd. Da hun spørger ind til det, afviser han at kende noget særligt til hende…

Nå, ikke overraskende, så ER der mere i den historie, end han giver indtryk af, og pludselig må Nathalie se utroskaben i øjnene. Ikke nok med det: Den unge kvinde er også blevet gravid, og da ægteparret endelig konfronterer hinanden, kommer det frem, at Sigurd i virkeligheden har ønsket sig en helt anden tilværelse, hvor Nathalie går hjemme og passer børn fremfor at have lønarbejde og være med til at forsørge familien. Det siger han i hvert fald – måske er det affæren, der forskubber erindringen om livet med Nathalie – og hun må se i øjnene, at meget af det hun har troet på pludselig falder bort.

Undset skildrer også, at det er en ting at være en moderne kvinde, der tror på kvindens ret og pligt til at forme sin egen tilværelse og til at sige fra over for utro ægtemænd, men at det er noget ganske andet, når man selv er den bedragne, der pludselig skal til at møde verden som fraskilt hustru. Ikke at hele hendes tilværelse bryder sammen – hun har jo sin egen indtægt, sin egen bekendtskabskreds og sine egne beundrere – men netop derfor bliver det også nemmere for Sigurd at forlade hende.

Der er løbet meget vand i åen siden romanen blev udgivet i 1936, men jeg synes stadig, at den er værd at læse. Nathalies oplevelse af et pludseligt svigt, hvor tilværelsens faste grundpiller forsvinder fra det ene øjeblik til det andet, er genkendelig, og hendes evne til at rejse sig og forme tilværelsen på den anden side er inspirerende – men måske også lidt romantisk.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 2 andre anmeldelser | Jul 5, 2020 |
I år er det præcis hundrede år siden, at norske Sigrid Undset sendte ’Jenny’ på gaden. Det er en udviklingsroman og en tragedie, hvor den unge maler Jenny går frygteligt meget ondt igennem, da hun først kaster sig ud i kærlighedslivet.

I romanens start opholder hun sig i Rom sammen med veninden Fransiska og vennerne Ahlin og Heggen. De er alle sammen fremadstræbende kunstnere, der er taget til den antikke hovedstad for at blive bedre eller – for Fransiskas vedkommende – for at komme væk fra et kuldsejlet kærlighedseventyr.

Langsomt træder Jenny frem som den afgørende figur. Hun indleder et forhold til den unge arkæolog Helge Gram uden rigtig at have hjertet med i det. Men hun har ofret sig og levet disciplineret hele sit liv. Hun længes efter kærligheden og rækker ud efter den. For læseren er det dog tydeligt, at noget er galt. Hun kalder hele tiden Helge for ”min lille dreng” og et gensidigt forhold er det aldrig.

Da forlovelsen er indgået rejser Jenny først hjem med besked på at opsøge Helges forældre. Det viser sig at være et strindbergsk inferno inklusiv både borgerlig holden på formerne og intensivt had forældrene imellem. Jenny kan ikke snuppe moderen, men faderen Gert Gram fascinerer hende. Snart bryder det spinkle forhold til Helge sammen. I stedet indleder hun et forhold til Gert. Igen er det manden, der elsker mest, men hvor hendes forhold til Helge bare var præget af en vis ligegyldighed, så er forholdet til Gert direkte skadeligt.

”Men hun -. Om hun ville forsøge at blive – hvad kunne hun give ham, hvis hun ville. Aldrig havde hun jo kunnet give ham noget – blot taget imod. Om hun prøvede at blive – hun narrede ham ikke, fik ham ikke til at tro, at hendes livslængsler var stillet for stedse gennem deres ungdommelige kærlighed.
Han ville sige, hun skulle gå. Hun havde elsket og givet, og nu elskede hun ikke mere og skulle atter være fri. Sådan ville han se på det – aldrig forstå, at hun sørgede, fordi hun intet, intet, intet havde kunnet give.” (s. 191)

De fleste kan nok ane, hvor det bærer hen for Jenny. Er hun et tragisk offer for en mandsdomineret moral? Egentlig ikke. Det er aldrig skandalen, der ødelægger hende. Det er hun alt for stærk til. Det er snarere jagten på en romantisk kærlighed, der kun kan fungere i ferielivets beskyttede miljø. Hun ser for sent – eller slet ikke – at kærligheden er lige ved hånden i form af den rolige Heggen, der både respekterer hende som menneske og som kunstner.

100 år er en høj alder, og ’Jenny’ føles også lidt bedaget, selvom Undset skriver godt. Jeg kunne ikke rigtigt identificere mig med hovedpersonen, så det var svært at blive helt grebet af tragedien. Den bedste del var mellemspillet med Helges dysfunktionelle familie, så den måtte godt være foldet lidt mere ud.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 7 andre anmeldelser | Feb 23, 2011 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
195
Also by
11
Medlemmer
10,417
Popularitet
#2,280
Vurdering
4.1
Anmeldelser
217
ISBN
507
Sprog
25
Udvalgt
52

Diagrammer og grafer