Tome

Frankrig, ca 2000
Splint bliver involveret som forsøgsperson i et medicinsk eksperiment. Fotoreporteren Kvik var ellers første valg, for ideen kom fra Kvik og Splints fælles bekendte, den kvindelige reporter Myg, som forresten er træt af det navn og hellere vil kaldes Sophie, som hun faktisk er døbt. Men Kvik smuttede for en gangs skyld på ferie, så derfor er det Splint, der kommer i ilden. Han melder sig til et forsøg i et laboratorium crb og det lyder tilforladeligt nok, indtil hende, der har taget imod ham, pludseligt stikker sit adgangskort i lommen på ham. Der står hendes navn Jenny Simmons og bag på er der skriblet: "Se at komme væk!". Han fortsætter nogle skridt endnu og vågner så op på asfalten ud for et forladt skur, det regner og han er mørbanket og kan ikke huske noget fra han fik kortet. Han vandrer tilbage til byen og sin lejlighed, men her venter en modtagelseskomite på fire bevæbnede mænd på ham. Han bliver beskudt, men smider en havenisse i hovedet på en af dem og vinder nok tid til at slippe væk. Han ringer til Sophie fra en telefonboks og hun siger ok for at han kan komme. Her bliver han også overfaldet, men får dog fat i en motorcykel. Politiet dukker op og sætter foreløbigt en stopper for forfølgerne, men disse har gode forbindelser til ministeren. Politi og militær bliver nu også indsat for at fange Splint. Imens har han fundet adressen på Jenny Simmons, men her møder han elitetropper, der er ude efter ham. Efterlysningsplakater og efterlysninger i landsdækkende medier følger, men han formår at holde sig skjult og forsøger også at kontakte Kvik. Han ender med at tage tilbage til crb laboratoriet. Og han begynder at kunne huske hvad det skete i laboratoriet.
Også andre kommer til stede ved laboratoriet, fx Sophie og Kvik og Splint. Så vi skal nok finde et andet navn til den Splint, vi har fulgt på flugten, fx Splint#. Splint går ind i laboratoriet og truer lederen med at han skal holde sine revolvermænd Fabian og Zack udenfor. Splint går ind i laboratoriet og møder Splint# og forklarer situationen. Splint# er født for få dage siden, men med erindringer og følelser og det hele. Sophie kommer også til og hun drager af med Splint#, mens Splint selv sprænger laboratoriet i luften.
Jenny Simmons dukker også op og hun viser sig at være agent for myndighederne, så crb-direktøren skal nok ind at snakke og måske ruske tremmer.
Nogle dage senere finder vi Myg og Splint, nåeh nej, Sophie og Splint# som passagerer ombord på et containerskib i Oman-bugten. Hun synes det er en fordel at Splint# har brug for hende, for selv om hun holder af Splint ved hun godt at han er inkarneret ungkarl og aldrig vil binde sig.

Udmærket album og måske er det fornuftigt nok at der ikke er nogensomhelst fokus på teknologien bagved kloningen af Splint.… (mere)

Frankrig, ca 1984
Et skib, isbryderen HK Gletcher, ligger i karantæne i Le Havre ved kaj 47 og fotoreporteren Kvik vil gerne kigge nærmere på det. Han kommer tæt nok på til at se bevæbnede vagter med åndedrætsværn og kort efter løber han på en gammel bekendt, John Helena, der er på flugt fra skibet. Helena er syg og Kvik får en allergisk reaktion, der er karakteristisk for alle, der kommer i nærheden af en syg. Så Kvik nyser sålænge han er i nærheden af Helena. Imens er Kviks ven Splint blevet opmærksom på at Kvik er væk og sikkert på mission for at finde ud af mere om skibet. Kvik ringer til Splint og får ham til at komme og hente dem begge to og køre en tur til Champignac for at få grev Champignac til at hjælpe. Kvik og Splint har et kæledyr, egernet Spip, som selvfølgelig også er med på turen. Helena fortæller at han efter udstået fængselsstraf havde svært ved at få job, men til sidst lykkedes det at få job på en base på Sydpolen, Isola Red, hvor man arbejdede med forskellige dødsensfarlige sygdomme. Forsyninger blev kastet ned fra luften, men en dag knustes et reagensglas og forskerne blev en for en smittet. I håb om at undslippe smitten flygtede John Helena fra basen og blev taget op af HK Gletcher og snart blev hele besætningen angrebet af en ukendt sygdom. I Le Havre flygtede Helena igen, denne gang for at opsøge grev Champignac, den eneste videnskabsmand, han kunne forestille sig var i stand til at redde ham. De kommer frem til Champignac og greven, men dels er de blevet skygget uden at opdage det og dels bider Spip Helena, så Spip er mulig smittebærer. Greven tager blodprøver af Helena, men kan ikke finde noget smitstof. Eneste chance for de angrebne er et nyt middel, Antivirax, som greven har isoleret fra en svamp. Men det virker kun sammen med et sjældent toxin, som kun findes på Isola Red. Så de må afsted til Sydpolen. Greven har også et middel der vaccinerer mod kulde, hvilket jo er praktisk nok. Imens har bagmanden til skygningen fået rapporten og beslutter at sende to kumpaner, hvoraf den ene hedder Frank, til Sydpolen for at forhindre at greven og de andre opdager hvad der virkeligt skete på basen. Greven har lavet en beskyttelsesdragt til Spip og en til John Helena. De flyver til Sydpolen og første stop er en relæstation Mirnovskaja, hvor der bor ca 65 mennesker under ledelse af kommandant Sergejev. De bliver smidt ud med faldskærm i en strid storm, men det går relativt godt. På basen er Andrej Hostemetsin læge og i lommen på bagmanden. For at komme til Isola Red får de Mirkovskajas bedste stifinder, kvinden Nadja Radio, med foruden lægen. Andrej forsinker dem lidt og nogle i nærheden får mulighed for at skyde på dem. En af deres forhindrer dog at de får succes med det, men til gengæld bliver han selv slået ned og efterladt. Splint, Kvik, Nadja og Spip og Helena er også lige ved at blive efterladt for lægen forsøger at stikke af i deres ene tiloversblevne snetraktor, men Nadja løber traktoren op og slår lægen ud. Deres nye ledsager hedder Marcel Volene og er journalist. Hjemme i Frankrig har journalisterne fået fat i oplysningerne og anklager Basil de Koch, som både er fuldmægtig i Sundhedsministeriet og bestyrelsesmedlem i Farmarm-France for urent trav.
Splint, Kvik, Marcel, Helena, Nadja og Andrej kommer frem til Isola Red og heldigvis er folkene stadig i live, men kun lige akkurat. Greven har sendt medicin med og selv den læge, Theodor Marburgstein, der har udviklet den kunstige virus, der har ramt hele basen, bliver reddet. Lejemorderne anført af Frank forsøger at angribe basen, men uden held. Splint og Kvik finder et helt arsenal af biologiske våben, fx Virus "R" der giver Febrax Diskotek og Keldhildaxin, der frembringer voldsomme kvalmeanfald.
Senere kommer undsætningen anført af greven og evakuerer alle forskerne og Kvik og Splint og de andre. Basen bliver bombet med brandbomber for at ødelægge de biologiske våben. Frank og hans pilot trækker sig tilbage i god ro og orden.
Da John Helena er blevet kureret, kan han starte en ny karriere som turistfører i ruinerne af Isola Red.

Her er gang i tunge våben, virus, biologiske våben, automatvåben og bombefly, men der er ikke rigtigt nogen, der kommer alvorligt til skade. Historien hænger ikke voldsomt godt sammen for det må være upraktisk at have sin skumle og hemmelige base på Sydpolen.… (mere)

Australien, ca 1985
Koku, en lidt agressiv type går ind i Soweh-Parh Legong distriktet i Australien. Det er et "Aboriginal Territory" og han har ikke tilladelse til at besøge det. Han begynder at hugget noget fra en indfødt grav, men bliver overrasket og får et los i rumpen og en forbandelse oveni, så han hopper videre som en kænguru. En lille sten, som han taber, finder vej ned i et par støvler, der står i nærheden.
På den anden side af jorden er fotoreporteren Kvik og vennen Splint lige hoppet af flyveren og på vej hjem, da deres kollega, den kvindelige journalist Myg, fanger dem i ankomsthallen og forklarer at de er nødt til at tage til Australien med det samme. Det er deres fælles ven, grev Champignac, der har sendt et telegram og bedt om hjælp med en udgravning i Albuh-minen. De tager næste fly og nogle dage senere kommer de med fly nogenlunde tæt på Albuh-minen. De køber et skrottet lokomotiv og får det til at køre igen som et forsøg på at undgå piloten og hans kameludlejer af en bror, der begge vil have rigeligt med penge for at hjælpe.
Imens er Champignac og hans medhjælper Walker Donahue i færd med at grave og de finder faktisk hvad de leder efter og Champignac er dum nok til at fortælle det til nogle af minearbejderne. Da medhjælperen nogle timer efter leder efter Champignac finder han nogle, der er ved at grave en grav. Som de siger: Sam tog beslutningen, Mike kølede ham ned og vi kuler ham ned. Dagen efter kommer Splint og Kvik til og de når lige at redde Walker inden nogen begraver ham med en bulldozer. Walker viser en stor stenstatue, som er begravet i sandet og som Champignac og han var ved at grave fri. Imens har de indfødte opdaget at en helligdom er blevet besudlet og at Opalongs øjesten er væk. Kaloo-Long forsøger at finde den. Splint, Kvik, Myg og Walker beslutter sig for at grave Champignacs kiste op, for at finde ud af om han faktisk er død. Kisten indeholder heldigvis kun sten og skidt, for Mike skånede Champignac, da han ikke kunne lide at slå en gammel mand ihjel.
Walker bliver væk for de andre og falder ned imens Sam, Nasty og de andre diskuterer hvad de skal gøre ved Mike og Champignac. De læsser Champignac og Walker op i en lastvogn og kører mod Soweh-Pahr-Legong-Bjergene, uvidende om at Splint har gemt sig ovenpå lastvognen. Imens kigger Kvik og Myg sig om og de støder på Stump og Nasty og bliver taget til fange. Efter et stykke tid kommer lastvognen frem til målet som er en helligdom inde i reservatet. Ideen er at lave hærværk og efterlade Walker og Champignac der, så de indfødte vil lade deres vrede gå ud over dem. Der er også en flaske flydende sprængstof med, men den er de ved at tabe på vej væk og Spip får den til at trille ned og ødelægge lastbilen. Splint får befriet Walker og Champignac, men det holder ikke så længe, for de indfødte dukker op kort efter. Tilbage ved Myg og Kvik, har de fået en snak med Mike, der fortæller at den statue, Champignac har fundet, viser at området, hvor der graves efter opaler, er indfødt territorium, dvs minedrift vil blive forbudt og det passer ikke Sam, der tjener godt på det hele.
Mike, Myg og Kvik er stadig spærret inde, men det lykkes at komme fri. Det giver anledning til en større biljagt i store lastbiler og bulldozere, men den ender ved at Kaloo-Long får stenmonolitten til at flytte sig og smadre den ene bulldozer.
Alt ender godt, for de indfødte og opal-søgerne bliver enige om at dele udbyttet. Til gengæld får Kvik en lang næse, da de kommer hjem, for Myg har sendt sin reportage i forvejen og dermed taget vinden ud af hans sejl.

Harmløs historie, men det eneste overnaturlige er de indfødtes evner til at få sten til at svæve, så det er ikke helt så fjollet som det nogle gange er.… (mere)

Frankrig, ca 1985
Kvik er fotoreporter og har købt et dyrt kamera, et Miro Brolex, i en fotobutik. Det går fra hinanden, når man trykker på udløserknappen og tager ingen billeder, så Kvik er lidt utilfreds med det og klager. Indehaveren af butikken løser to problemer, for han giver Kvik en slags fotoautomat, som han så selv slipper af med. Kvik og vennen Splint pakker den ud derhjemme og den viser sig selv at kunne køre rundt, tage et billede af Kvik og endda give ham et smækkys. Det forvirrer ham en hel del, så dimsen kører ud af lejligheden, ned på gaden og hopper ind i buslinie 28, der kører mod Champignac. Her bor greven af Champignac, som pt er på ekspedition i Australien, men gerne ser Splint, Kvik og deres kæleegern Spip overnatte på slottet. Champignac har også en borgmester, som gerne vil have styr på byen, men for tiden plages den lidt af elektriske apparater, der opfører sig unormalt. Splint og Kvik kommer til Champignac lidt før bussen og ser at apparatet har gemt sig i en taske. Det hopper ud og skynder sig væk. De tror at det gemmer sig i en nedlagt stationsbygning, men her finder de kun en ung kvinde, der har en sæk over hovedet og er bundet med et reb og mange hårde knuder. Kvik løsner hende, men det var nok en fejl selv om hun ligner Marilyn Monroe lidt. Hun begynder at smadre ting med en stor hammer og en loddekolbe tænder af sig selv og brænder Kvik i bagdelen. Da han får sig samlet sammen igen, er hun væk. I stedet dukker en lille mand, Peter Elkraft, op i følge med en politibetjent, men da kvinden er væk, går betjenten igen. Elkraft synes at det er en katastrofe at kvinden er væk, men er til gengæld begejstret over at fotomaskinen, som han kalder Telespor, er kommet tilbage. Peter Elkraft er ungkarl og tidligere stationsforstander i Champignac og han har lavet både Telespor og kvinden. Hun er altså en robot og vil gerne kaldes Cyana, men har sin egen vilje og lyst til at genere andre folk. Splint og Kvik lover Elkraft at hjælpe med at indfange Cyana før hun laver for mange ulykker. Hun starter med at sætte strøm til nogle folk i en forlystelsespark og smutter så. Om aftenen får hun Splint og Kviks elektriske apparater til at opføre sig mærkeligt og om morgenen vågner de op til en stor demonstration hvor byens borgere protesterer mod en ny fabrik, Roboc, der er fuldautomatiseret, så der kun er 1 direktør og 1 ansat og det er den samme, Leo Tilfalls. Splint følger demonstrationen, men Kvik er lidt forsinket og når at få en opringning fra Elkraft, som beder om hjælp. Kvik skynder sig derhen i bil, men imens når Cyana at sætte strøm til Elkraft og røve et gevær fra en våbenhandler, så hun skyder Kviks bil i smadder, så den havarerer og eksploderer. Hun bortfører Kvik fra vraget selvom Telespor kommer forbi og nikker hende en skalle. Senere hjælper Telespor også Splint til at slippe væk fra borgmesteren og politiet. Cyana smider Kvik ind i sin (stjålne) bil og fræser afsted. Hun kører som en blind uden førerhund, for Elkraft har ikke programmeret hende til at kunne køre bil, men hun lærer hurtigt. Splint får hjælp af en kvik knægt, Robert, hvis far har et lille dragefly stående. Splint får faktisk luft under vingen og lander ved Roboc fabrikken fordi han ser Cyanas bil der. Inde i fabrikken støder han på både Leo og Cyana og det viser sig at hun har taget magten over fabrikken, så hun kan fremstille massevis af fjendtlige robotter. Om få timer er de klar til at angribe Champignac. Hun har Kvik hængende over et testkammer der er 150 grader varmt og praler af at kunne springe rundt mellem elektroniske apparater og som eksempel tager hun bolig i Splints armbåndsur. Han smider dette ned i testkammeret og lader hendes robotkrop følge efter, så det vinder tid nok til at befri Kvik, men et kort ophold ved 150 grader gør hende bare mere sur.
Kvik, Splint og Leo slipper fri, men om aftenen laver Cyana et snedigt angreb på byen ved at få fjernsyn over hele byen til at udsende en hypnotiserende lyd og være umulige at slukke. Kun byens børn er altså vågne og Splint skynder sig at organisere dem. Cyana kommer gående ind i byen med kamprobotter bagfra og bliver konfronteret med børn, der smider med sten. I bedste "Tre detektiver" stil har Robert adgang til en skrotplads via en skjult vippelåge i et plankeværk og han lokker en kamprobot til først at skære benene af en anden robot og så selv tumle ned i en skrotpresse. Splint får ram på en anden ved at lokke den til at stikke hovedet ind ad et vindue og så låse den fast der. Til gengæld kommer Cyana farende med en tredje kamprobot og er lige ved at knuse Splint i skrotpressen, da Elkraft kommer til og zapper hende med hæksaks i ryggen. Hun virker ved solceller og en akkumulator i bagdelen og nu er det nat og akkumulatoren blev slået fra. Men Telespor går tæt på hende og tager et billede med flash. Er det mon nok til at genoplive hende?

For en gangs skyld slutter historien med en slags cliffhanger. Og al hokus-pokus med besjælede robotter er selvfølgelig lige så vrøvleagtigt som nogle af historierne med nye grundstoffer, gas der blødgør metaller og superradioaktivitet, men faktisk glider det her vrøvl lettere ned. Gad egentlig vide hvorfor?… (mere)