Picture of author.

Olga Tokarczuk

Forfatter af Kør din plov over de dødes knogler

44+ Works 6,809 Members 235 Reviews 23 Favorited

Om forfatteren

Image credit: Olga Tokarczuk

Værker af Olga Tokarczuk

Kør din plov over de dødes knogler (2009) 2,708 eksemplarer
Flights (2007) 1,681 eksemplarer
The Books of Jacob (2014) 949 eksemplarer
Primeval and Other Times (1996) 524 eksemplarer
House of Day, House of Night (1998) 348 eksemplarer
The Lost Soul (2017) 142 eksemplarer
Gra na wielu bębenkach (2001) 62 eksemplarer
Opowiadania bizarne (2018) 56 eksemplarer
Ostatnie historie (2004) 47 eksemplarer
Anna in w grobowcach swiata (2007) 44 eksemplarer
Empuzjon (2022) 40 eksemplarer
E. E (1995) 33 eksemplarer
Szafa (1997) 31 eksemplarer
Broderskabets rejse (1996) 28 eksemplarer
Czuły narrator (2020) 26 eksemplarer

Associated Works

Granta 78: Bad Company (2002) — Bidragyder — 135 eksemplarer
Granta 72: Overreachers (2000) — Bidragyder — 132 eksemplarer
Best European Fiction 2011 (2010) — Bidragyder — 107 eksemplarer
Granta 146: The Politics of Feeling (2019) — Bidragyder — 51 eksemplarer
The Analog Sea Review: Number Four (2022) — Bidragyder — 2 eksemplarer

Satte nøgleord på

Almen Viden

Medlemmer

Anmeldelser

For en måneds tid siden læste jeg Tokarcazuks Kør din plov over de dødes knogler, som er en ret traditionelt opbygget roman med et klart plot. Denne bog er helt anderledes. Der er ganske vist en fortæller, der som forfatteren er fra Polen og har læst psykologi, men hun træder kun lejlighedsvis frem. Hovedparten af bogen består af små og store fortællinger, som alligevel bliver et samlet værk om menneskets pendulering mellem trangen til at bryde op og drømmen om at høre til.

Fortællerens første erindring om rejsen er som barn. Hun løber væk hjemmefra, ud over markerne, og selvom hun selvfølgelig bliver fundet igen og kommer hjem igen, så bliver det et billede på hendes liv. Hendes forældre rejste også, men de gjorde det altid som turister, hvor målet var at indrette sig hjemligt på campingpladsen og i sidste ende at sidde i stuen og se på lysbilleder af ferien. Fortælleren er anderledes – hun ønsker ikke noget hjem, hun vil hele tiden være i bevægelse og de tilfældige småjobs har hun udelukkende for at få penge til at rejse ud.

Bogen undersøger rejsens væsen gennem så tekstklumper. I lufthavne forelæser nyuddannede om rejsens psykologi, men vigtigere er de mange mindre fortællinger om, hvad det vil sige at rejse. Der er historien om Kunicki, der er taget på ferie i Kroatien og pludselig konfronteres med den største rædsel, da konen og barnet pludselig er væk. Der er Karen, der har giftet sig med en ældre antikprofessor, som nu er stærkt svækket af demens, men stadig kan aktivere sin enorme baggrundsviden, når han optræder for interesserede gæster på krydstogt i det græsk øhav. Og der er moderen til en handicappet dreng og en mand med PTSD i Moskva, der pludselig ikke magter hverdagen længere og bliver hjemløs i metroen.

Men der er også fortællinger, der peger i en anden retning. Fortælleren er fascineret af raritetskabinetter, der ikke er velordnede museer men samlinger af kuriositeter. Særligt de medicinske samlinger, hvor organer og deformiteter er blevet taget ud af menneskekroppe og opbevaret i konserverende væsker har hendes interesse. En stribe fortællinger handler om at undersøge kroppen og fastholde den for eftertiden. Det spores tilbage til renæssancen i Holland og føres helt frem til moderne teknikker, hvor hele kroppe drænes for blot, bades i acetone og fyldes med silicone, så muskelgrupper og organer kan udstilles uden det forstyrrende hudlag.

Ønsket om at dissekere, bevare og udstille kroppen er selvfølgelig også at udøve magt over den. Det er ikke noget tilfælde, at det var henrettede, der blev brugt til offentlige obduktioner, og i det imperialistiske Europa var det heller ikke noget tilfælde, at det var eksotiske mennesker, man kunne finde på at udstoppe og udstille efter deres død. Fra en dansk kontekst kender man historien om den grønlandske dreng Minik, der i New York kunne se sin far udstillet som skelet, og i Østrig lod kejser Franz I sin kammertjener Angelo Soliman udstoppe efter hans død. I Rejsende skriver datteren bønfaldende om han ikke kan få en kristen begravelse.

At rejse er måske nok at leve, men bevægelsen er altid modsvaret af en længsel efter hjemmet, holdepunktet og det bestandige. Måske er det denne underforståede længsel, der gør rejsen så tiltrækkende, men det handler selvfølgelig også om frihed fra et undertrykkende regime og retten til at bestemme over sin egen krop. Historisk set opstod stater for alvor, da folk begyndte at dyrke jorden og slå sig ned. Landbruget skaber det nødvendige overskud – og bofastheden gør det nemmere at kontrollere folk.

”Derfor bærer tyranner af alle hudfarver hadet til enhver nomade i blodet – derfor forfølger de sigøjnere og jøder, derfor tvangsbosætter de alle frie folk, og idømmer os fast bopæl.
For dem handler det om at oprette en stivnet orden hvor tiden tilsyneladende står stille, hvor dagene gentager sig selv og ikke kan skelnes fra hinanden, de vil konstruere et vældigt maskineri hvor hver eneste skabning må blive på sin plads og kun tilsyneladende bevæge sig…
Bevæg dig, tag af sted. Velsignet er den som vandrer.” (s. 260)

Den sociologiske analyse af rejsens undergravende væsen er lagt i munden på en gal kvinde i Moskva, og i det moderne samfund betragtes nomadetilværelsen vel også nærmest som vanvid. Det er i hvert fald afvigende ikke at have et hjem. Men netop fordi samfundet er så afhængige af, at folk bor et sted, bliver muligheden for at rejse både en central frihedsrettighed for den enkelte og et effektivt barometer for om samfundet løser sin opgave godt nok. Det var trods alt de rejsende østtyskere, der hurtigt og effektivt fjernede fundamentet under regimet.

Rejsende er bredt anerkendt som et mesterværk, og jeg kan sagtens se hvorfor. Bogen er proppet med skarpe iagttagelser, fantastisk sprog og interessante personer, og dens plot-løse undersøgelse af rejsen som fænomen har utvivlsomt passet perfekt til nobelkomiteens litteratursyn. Jeg vil også gerne anbefale den, og det er ikke en svær bog at læse, men jeg foretrækker romaner med lidt mere plot og en mere samlende struktur og personkreds.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 38 andre anmeldelser | Apr 11, 2020 |
Efter den voldsomme polemik om Peter Handkes nobelpris glemmer man næsten, at der faktisk blev uddelt to priser i 2019. Den for 2018 gik – med et års forsinkelse – til den polske forfatter Olga Tokarczuk. Selv når en kvindelig forfatter udmærkes med verdens fineste litterære udmærkelse, skal hun åbenbart stå i skyggen af diskussioner om hvide mænds meritter eller mangel på samme! Det er ærgerligt, for hos Tokarczuk er der virkelig noget at komme efter.

’Kør din plov over de dødes knogler’ udkom i 2009. Fortæller og hovedperson er den midaldrende kvinde Janina, der er flyttet ud i det sydlige Polens bjergområder på grænsen til Tjekkiet. Det er så langt væk fra alfar vej, som man kan komme, og det er et sted, hvor der bliver set gennem fingre med folks særheder. Janina går op i astrologi og dyrs rettigheder, og så oversætter hun Blake til polsk sammen med en af sine tidligere elever. Hun har også sine ’skavanker’, og uden at det siges direkte, så fornemmer man, at hun nok er flyttet ud på landet, fordi hun ikke passede ind i byen. Herude kan hun klare sig med småjobs som engelsklærer på folkeskolen og opsynskvinde om vinteren, når sommerhusejerne er taget tilbage til Wroclav.

Janina er lidt af en sprogkunstner. Hun accepterer ikke bare verden og menneskene, som de er, men udstyrer dem med sigende navne. Naboen Tavs siger f.eks. ikke så meget, veninden Gode Nyhed fra genbrugsforretningen i landsbyen er altid i godt humør, og naboen Store Fod efterlader kæmpe fodaftryk, når han bevæger sig gennem sne og mudder på sine krybskyttetogter.

En aften banker Tavs på hendes dør. Store Fod er død, og da de kommer over i hans hus, viser forklaringen sig hurtigt. Han har fået en dyreknogle galt i halsen og blevet kvalt. Da Janina kigger ud af vinduet ser hun et par rådyr ude på marken. De kigger sigende ind på huset og forsvinder så ind i skovbrynet. Det bliver ikke det sidste dødsfald. Inden længe begynder det ene offer efter det andet at dukke op i skoven, og spekulationerne om korruption og bestikkelse går i gang. Janina har en helt anden forklaring: Omkring ligene findes masser dyrespor, så det må være dyrene, der vender tilbage for at få hævn over deres mordere.

Sproget dirrer af betydning, og Janina skriver på en helt særlig måde. Tilnavnene er en ting, men hun skriver også ord med stort, hvis de har en særlig betydning for hende. Hendes skavanker er ikke bare skavanker, de er Skavanker med masser af underforstået betydning. Tokarczuk har også givet hende et sprog med masser af humor og skarpe iagttagelser:

”Visse mennesker, som oftest mænd, er ekstremt svære at tale med. Det fænomen har jeg en Teori om. Mange mænd kommer med alderen til at lide af testosteron-relateret autisme. Typiske symptomer er langsom forringelse af den sociale intelligens og evnen til at udtrykke tanker i ord synes at være beskadiget. Det Menneske der rammes af den Skavank bliver tavst og synes at synke hen i sine egne tanker. Interessen for forskellige redskaber og maskiner vokser voldsomt. En interesse for Anden Verdenskrig vækkes til live, og også for kendte menneskers biografier, som regel politikere og kriminelle.” (s. 25)

Romanen er en krimi, men det er først og fremmest et indfølt portræt af en kvinde, der ikke passer ind i det pulserende samfund omkring hende. Hun har få venner, tænker anderledes end folkene omkring sig og er lidenskabeligt engageret i dyrenes ret til at være i fred. Tokarczuk skriver det hele frem, så man kan se det for sig, og som et sidste pift er bogen udstyret med stemningsfulde tegninger af Jaromir 99.
… (mere)
½
 
Markeret
Henrik_Madsen | 137 andre anmeldelser | Feb 22, 2020 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
44
Also by
7
Medlemmer
6,809
Popularitet
#3,589
Vurdering
3.9
Anmeldelser
235
ISBN
391
Sprog
33
Udvalgt
23

Diagrammer og grafer