Picture of author.

Jacques Tardi

Forfatter af Skyttegravskrigen 1914-1918

159+ Works 4,644 Members 90 Reviews 12 Favorited

Om forfatteren

Image credit: from Wikipedia Jacques Tardi en dédicace au Salon du livre de Paris. Author Georges Seguin

Serier

Værker af Jacques Tardi

Skyttegravskrigen 1914-1918 (1993) 337 eksemplarer
Rue de la Gare 120 (1943) — Illustrator — 189 eksemplarer
Isens dæmon (1974) 176 eksemplarer
Dæmonen fra Eiffeltårnet (1976) 173 eksemplarer
Vejene rundt om Georges Gerfaut (2005) 154 eksemplarer
Den gale videnskabsmand (1977) 147 eksemplarer
Tåge over Tolbiac-broen (1982) — Illustrator — 142 eksemplarer
You Are There (1983) — Illustrator — 136 eksemplarer
Vanviddets mumier (1978) 132 eksemplarer
Salamanderens hemmelighed (1981) 128 eksemplarer
Like a Sniper Lining Up His Shot (2010) 109 eksemplarer
Manden der blev berøvet sit arbejde (2000) — Illustrator — 96 eksemplarer
Farewell, Brindavoine (1980) 95 eksemplarer
Alle hånde uhyrer (1994) 84 eksemplarer
Fandens til krig - 1914-1919 (2010) — Illustrator — 76 eksemplarer
Le Der des ders (1984) — Illustrator — 72 eksemplarer
Goddamn This War! (2013) 68 eksemplarer
Skydetelt på Place de la Nation (1957) — Illustrator — 68 eksemplarer
Skadedyrsbekæmperen (1984) — Illustrator — 67 eksemplarer
Run Like Crazy Run like Hell (1899) 66 eksemplarer
New York Mon Amour (2009) 63 eksemplarer
Did You see Me as a Corpse? [Comic] (2000) — Illustrator — 60 eksemplarer
Griffu (1981) — Forfatter — 58 eksemplarer
Kvælerens hemmelighed (2006) 51 eksemplarer
Soldat Varlot (1999) — Forfatter — 43 eksemplarer
Une gueule de bois en plomb (1993) — Forfatter — 40 eksemplarer
Rumeurs sur le Rouergue (1986) 25 eksemplarer
Le dernier assaut (2016) — Forfatter — 25 eksemplarer
Polonius (1977) 20 eksemplarer
Glimmerik (1988) 16 eksemplarer
Mine de plomb (1985) 15 eksemplarer
Nestor Burma (1976) — Forfatter — 13 eksemplarer
L'étrangleur, N° 1, Mars 2006 : (2006) 8 eksemplarer
Skyttegravskriget : 1914-1918 (2014) 7 eksemplarer
Krzyk ludu (2010) 7 eksemplarer
Journal de Tardi T.5 l'Etrangleur (2006) 6 eksemplarer
Mouh Mouh 6 eksemplarer
Journal de Guerre (T. 1) - 1914 (2008) 6 eksemplarer
Adele Blanc-Sec: Sammelband I (2021) 5 eksemplarer
Journal de Tardi T.4 l'Etrangleur (2009) 5 eksemplarer
L'histoire d'un monde truqué (2015) 5 eksemplarer
L'étrangleur, Tome 2 : (2006) 5 eksemplarer
Carnet, 1 (2002) 4 eksemplarer
De Reis van Alfons (2003) 4 eksemplarer
Tardi raamvertellingen (1996) 4 eksemplarer
Chiures de gomme (1985) 4 eksemplarer
Guerre et Poste (French Edition) (2007) 4 eksemplarer
Journal de Guerre (T. 3) 1916 (2008) 4 eksemplarer
Journal de Guerre (T. 4) 1917 (2009) 4 eksemplarer
El último asalto (2016) 4 eksemplarer
Manchette-Tardi Integraal (2018) 3 eksemplarer
Journal de Guerre (T. 5) 1918 (2010) 3 eksemplarer
Cheval Noir #4 (1990) 3 eksemplarer
Nestor Burma, 11: Tegen QED (2016) 3 eksemplarer
Le trou d'obus. (1984) 3 eksemplarer
l'étrangleur - Burma t.3 (2009) — d'après — 2 eksemplarer
A sacanice 2 eksemplarer
20 ans en mai 1871 (2023) 2 eksemplarer
Isabella Avondrood integraal 3 (2019) 2 eksemplarer
Adele Blanc-Sec: Sammelband II (2022) 2 eksemplarer
Isabelle Avondrood integraal 2 (2019) 2 eksemplarer
Nestor Burma: Boulevard... ossements (2013) — Forfatter — 2 eksemplarer
Rue des rebuts (1990) 2 eksemplarer
Skud fra liggende stilling (2016) 2 eksemplarer
Adele Blanc-Sec: Sammelband III (2023) 2 eksemplarer
Adieu Brindavoine (2009) 1 eksemplar
ADELE BLANC-SEC TOMES 1,2 ET 3 (2009) 1 eksemplar
ADELE BLANC-SEC TOMES 7,8 ET 9 (2010) 1 eksemplar
Chiures de gomme 1 eksemplar
Adèle Blanc Sec (Volume 2) (2011) 1 eksemplar
ADELE BLANC-SEC TOMES 4,5 ET 6 (2010) 1 eksemplar
Tardi Liberation (2006) 1 eksemplar
Het gebroken geweertje (2000) 1 eksemplar
La Toison d'or — Illustrator — 1 eksemplar
Der Dämon aus dem Eis (2023) 1 eksemplar
A ma mer — Bidragyder — 1 eksemplar
Comics Lit Magazine Issue 1 (1995) 1 eksemplar

Associated Works

Rejse til nattens ende : roman (1983) — Illustrator, nogle udgaver5,971 eksemplarer
QPB Illustrated Treasury of Classic Fairy Tales (2003) — Illustrator — 155 eksemplarer
The Mammoth Book of Best Crime Comics (2008) — Bidragyder — 103 eksemplarer
The New Comics Anthology (1991) — Bidragyder — 65 eksemplarer
Breakthrough (1990) 59 eksemplarer
Ah! Nana № 1-9 — Bidragyder — 1 eksemplar

Satte nøgleord på

Almen Viden

Juridisk navn
Tardi, Jacques
Fødselsdato
1946-08-30
Køn
male
Nationalitet
France
Fødested
Valence, Drôme, France
Bopæl
France
Uddannelse
Ecole Nationale des Beaux-Arts, Lyon
Ecole Nationale Supérieure des Arts Décoratifs, Paris
Erhverv
artist
writer
Relationer
Grange, Dominique (partner)
Malet, Léo (original author)
Kort biografi
Jacques Tardi is without a doubt one of the most important artists of his generation. He invented a new variation within the clear line style and in this way inspired many artists. Tardi's expressionistic style is perfect for his stories about World War I and about the underworld of the city. Tardi is the father of "the new realism" and a master in depicting both the old city of Paris as the awful life in the trenches of the Big War. After studying fine arts in Lyon and decorative arts in Paris, Tardi joined Pilote magazine in 1970. He started out illustrating several short stories written by Jean Giraud and Serge De Beketch, before he drew the political fiction story 'Rumeurs sur le Rouergue' (text by Pierre Christin). He also worked in the western genre for Record ('Blue Jackett', 'Cheval Gris'). For Dargaud, he produced 'Le Démon des Glaces' and 'La Véritable Histoire du Soldat Inconnu'. He expanded his activities in 1975, and drew for Libération, Charlie Mensuel and L'Écho des Savanes. Several of his short stories were collected in the album 'Mouh-Mouh' in 1979. For Métal Hurlant, Tardi created 'Polonius' with writer Picaret in 1976. That same year, he began the famous mystery series 'Adèle Blanc-Sec' in the Sud-Ouest daily. He also began 'Griffu' (text by Jean-Patrick Manchette) in B.D. and 'Ici Même' (text by Jean-Claude Forest) in À Suivre. For the latter magazine, he adapted Léo Malet's novel character 'Nestor Burma' to comics. His books on World War I have become classics, like his most famous work, 'C'était la Guerre des Tranchées', which strikingly portrayed the disillusionment of the war. In the early 1980s, he produced such titles as 'Tueur de Cafards', 'Jeux pour Mourir', 'Le Trou d'Obus', 'Mines de Plomb' and 'Chiures de Gomme'. He also became an illustrator of books by Céline and he wrote his first novel in 1990. In the 1990s, Tardi began painting and drew several portfolios. He continued his comics work with 'Le Cochon Enchanté' (based on a Rumanian tale), 'Le Sens de la Houppelande', 'L'Enfant de l'Absente', and 'Sodome et Virginie'. He teamed up with Michel Boujut to create several cinematographic stories for Charlie-Hebdo from 1993. He also created the radio series 'Le Perroquet des Batignolles' with Boujet. Although Tardi has repeatedly said that he hates drawing the modern world, his work 'La Debauche', scripted by Daniel Pennac, is a colorful satire of late twentieth-century Paris. In 2002, Tardi and writer Vautrin created 'Cri du Peuple' about the rebellion of the Communards.

Medlemmer

Discussions

Anmeldelser

Frankrig, ca 1914
I sin bolig og atelier i Neuilly-sur-Seine bliver fotografen Lucien Brindavoine opsøgt af en gammel mand, Basile Zarkhov, der tilbyder et stort eventyr, som han dog ikke bliver færdig med at fortælle om, før han bliver skudt af en person, der har stået udenfor vinduet. Han fortæller dog nok til at sende Brindavoine til Istanbul, hvor han skal mødes med en Stravos Topoyoglou. Denne sender ham videre til en englænder, Oswald Carpleasure. Denne er blevet kontaktet af Zarkhov i Liverpool og ved ikke andet end at de skal køre til Afghanistan. Undervejs bliver de beskudt af en motorcyklist, der dog rammer forbi og kører videre. Englænderen holder te- og whiskypauser og er mest gået med på projektet for ikke at kede sig. Kort efter dukker en flyver op, som smider bomber efter deres bil. Brindavoine får ram på flyets motor og det styrter ned desværre oven i deres bil. Piloten har overlevet uskadt og viser sig at være en gammel dame, Olga Vogelsang, der har en Luger pistol og beder dem følge med. De har ikke andet valg og følger med til Iron-City, en by udelukkende bygget af metal. Et eller andet sted undervejs mister Brindavoine bevidstheden og driver over i mærkelige mareridtsdrømme om bevæbnede beduiner og en skydegal Olga Vogelsang. Han vågner op i en seng i Iron-City og kan tage sig et bad og blive barberet, inden han udforsker resten af bygningen.
Iron-City er ejet af automobilkongen og industrikongen Otto Lindenberg, der efter en automobilulykke sidder i en specialkonstrueret kørestol. Han kan derfor ikke styre sit imperie optimalt og da han ingen arvinger har, tyede han til at få Zarkhov til at kontakte unge mænd udvalgt blandt abonnenterne til hans blad " More Money in Your Pocket" og sende dem til Iron-City. Brindavoine og Carpleasure er nr 111 og 112. Lindenberg har en trofast dværg Klotz som tjener og en gorilla Albert som kæledyr. Brindavoine forsøger at sige at han ikke er interesseret i Lindenbergs tilbud, men i det samme angribes bygningen af beduiner, der er utilfredse over en nedskydning dagen før af et par af deres folk. Lindenberg skyder de første angribere, men indser at der er hundreder på vej og sender bud efter sin luftskibskaptajn Jean Etienne de La Roseraie. Denne dukker op og luftskibet "Wall Street IV" kan stikke af. Ombord er Lindenberg, Klotz, Olga, Jean Etienne og Brindavoine. Carpleasure blev ramt af angribernes kugler og døde af det, så han er ikke med. Olga er Lindenbergs sekretær, men Klotz har lagt kupplaner, så det er en overraskelse for Lindenberg at hun er dukket op i Iron-City. Klotz kalder på sin håndgangne mand, Gustav, som skal udrydde de andre, men Olga skyder først og Gustav og Klotz bliver ramt og dør. Olga forsøger at overtage kuppet, men Lindenberg får sin gorilla til at angribe hende. Hun dræber den, men det får Jean Etienne til at gå amok og de falder begge to ud af luftskibet. Uden pilot driver luftskibet ind over russisk farvand og bliver skudt ned. Brindavoine bliver reddet ombord på Nicolas II i Sortehavet med kurs mod Odessa og får som bonus at vide at krigen (dvs første verdenskrig) er brudt ud i Europa.

Lidt skør historie, men i et mellemstykke forklarer forfatteren at dette var hans version af noget Brindavoine havde fortalt ham og at det afviger noget fra sandheden, fx lever Lindenberg.

Den anden historie Geværblomster handler om Lucien Brindavoine i begyndelsen af første verdenskrig, dvs november 1914. Hans kammerat Besnard bliver slået ihjel lige ved siden af ham og han selv bliver såret. Mens han ligger bevidstløs, drømmer han om starten hvor han bliver anholdt og indrulleret i hæren og møder en gammel plageånd fra skolen Troupaquet. I drømmen ser han også et monumen for krigens ofre og med teksten 1914-1918 på soklen. Efter tre dage kommer han til sig selv i en lille kirke, hvor nogle franske soldater og en enkelt tysk ved navn Helmut har fået en lille oase, hvor krigen for tiden går udenom. Det varer dog ikke længe før Troupaquet i spidsen for nogle dragoner angriber. Dragoner bliver slagtet af prøjserne, der er i overtal, men nogle franske soldater, heriblandt Burier som Brindavoine kender fra tidligere, kommer ind i kirken og skyder Helmut, selv om han er ubevæbnet og står med ryggen til. Skytten er endda klatret op på prædikestolen for at tage sigte. De nytilkomne kalder Brindavoine og de andre i kirken for svin, fordi de ikke synes at alle tyskere skal skydes.

Dette album er lidt et forsøg på at træde vande, mens første verdenskrig passerer og Adele Blanc-Sec ligger i koma.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 1 anden anmeldelse | Nov 15, 2018 |
Ishavet, 1889
Indeholder afsnittene "I. Spøgelsesskibet", "II. Louis-Ferdinand Chapoutiers begravelse", "III. Den ukendte fra Paris-Brest", "IV. En ven som vil Dem det godt", "V. Den tragiske afslutning på en videnskabelig ekspedition", "VI. I dæmonens hule", "VII. Simone Pouffiot griber ind".

Sejlskibet L'Anjou sejler fra Murmansk gennem Barentshavet med kurs mod Le Havre. I kahyt nr 18 finder vi en ung mand den lægestuderende Jerome Plumier. De møder et mærkeligt syn. Et skibsvrag højt tilvejrs på et isbjerg. På agterstavnen står "The Iceland Loafer". Næstkommanderende på L'Anjou, Jerome og seks sømænd klatrer op til vraget og finder besætningen frosset ihjel som om det er sket på et øjeblik. Den døde kaptajn sidder med et kort foran sig og peger på en bestemt position. Næppe har de otte mænd kaperet dette mærkelige fænomen før L'Anjou rammes af en eksplosion og synker med mand og mus. Efter at have drevet om med The Iceland Loafer vraget i flere uger og efter at tre af mændene er døde undervejs, bliver de overlevende fem mand, heriblandt Jerome, taget ombord på et hollandsk skib, der tager dem med til Amsterdam.
Jerome tager tilbage til Frankrig og opsøger sin onkel Louis-Ferdinand Chapoutier blot for at finde ud af at han er død for nylig og at begravelsen lige er slut. I kælderen på huset finder Jerome mærkelige maskiner og dyr. Dyrene er døde og er i flasker med formalinsprit. Men onklen var ikke interesseret i dyreforsøg, så Jerome undrer sig. Senere læser han i avisen at flere skibe har lidt samme skæbne som L'Anjou og at en ekspedition snart afsejler for om muligt at finde ud af hvad der foregår.
Han begiver sig til Brest for at se om han kan komme med. På togturen hører han et skud fra nabosalonen og det viser sig at være en gammel dame, som han også har set på kirkegården ved onklens begravelse. Hun har skudt en yngre mand og siger at det var ham, der var ude efter hende og råder Jerome til at gå tilbage til sin kupe. Hvilket han gør.
I Brest snakker han med en matros, der skal med på ekspeditionen, men gerne er fri, så Jerome bytter bare plads med ham.
Måske var matrosen den klogeste, for netop som skibet er nået til positionen udpeget af The Iceland Loafers døde kaptajn, eksploderer skibet og alle pånær Jerome dør.
Da Jerome vågner er hans onkel der og de er midt inde i et kunstigt isbjerg. Isbjerget kaldet Isens Dæmon er konstrueret af onklen Louis-Ferdinand Chapoutier og hans ven og partner Carlo Gelati. Carlo er et miskendt geni og har klumpfod og et noget uheldigt udseende. Både Chapoutier og Gelati vil tage hævn over en uforstående omverden og lade en grusom skæbne regne ned over verden fra isbjergets kanoner. For længe siden var det Simone Pouffiot der ville ødelægge verden og Chapoutier og Gelati ville frelse den. Nu er rollerne byttet om. Gelati lader Isens Dæmon skyde endnu et skib i sænk og via miniubåde og dykkere kan de plyndre vraget. Jerome synes at det er pragtfuldt og er helt på de to superskurkes side.
Desværre for vores tre skurkes planer har Simone Pouffiot sporet deres position og blokeret deres kanoner og ubådsudgange. Ikke engang deres superubåd Placodus kan de få ud. I stedet må de ty til "Flyvefisken" som er et amfibiefartøj, der kan både flyve, sejle og køre. De tre slipper væk idet de samtidigt sprænger Isens Dæmon i stumper og stykker og derved også afliver hele besætningen. Lønudbetalingen må blive stærkt forenklet.
Historien slutter med at de efter en rejse på tusinder af kilometer kommer til kælderindgangen hos en kineser Tsong Li Toung i Amazon-skoven. Her er planen at lave granater fyldt med sygdomme og lade dem ramme hele jorden. HA! HA! HA!

Jacques Tardi leger med mediet, men historien er godt nok meget tynd. En rig superskurk og hans venner vil ødelægge verden i stedet for at købe en penthouselejlighed et fedt sted og holde fest dagen lang. Men det bliver heldigvis forpurret af en anden rig superskurk og dennes venner, for de er pludseligt blevet gode.
Det lyder ikke som det bedste plot, vel? Men tegningerne er pæne nok, hvis man kan lide den slags.
… (mere)
½
 
Markeret
bnielsen | 6 andre anmeldelser | Nov 13, 2018 |
Frankrig, Paris, oktober 1923
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec har uhyggelige drømme. Hun besøger sin lillesøster, Mireille, der er blevet gift med Honoré Fia (eller Fiasco) og venter barn. Imens hærger et uhyre Paris, dræber folk og spiser dem, undtagen hænderne fordi der er for mange ben i. Et par skumle typer Léon Dandelet og Regis Fluet forsøger at køre hende ned, men de bliver selv kørt af vejen af et andet hold, Georgette Chevillard, en mand og en chauffør Marcel. Chevillard og de to andre kender en dr Chou, som producerer hostemedicin. Den medicin har andre effekter. Den er ifølge Charles Chalazion, som er en bekendt af Lucien Brindavoine, fremstillet af dolkhaler og medfører irreversible mutationer. Inspektør Laumanne er fx blevet forvandlet til et minotaurus uhyre, der med nød og næppe holdes under lås og slå. Léon minder Fluet om at Adèle stadig har en særligt stærk metallegering i en tand. Måske fordi Fluet har et horn i siden på både Adèle og Brindavoine?
Dr Chou bliver formentlig selv spist af Laumanne, eller i alt fald ser en efterladt hånd ud til at være hans, men han har gemt opskriften på en modgift i hånden på af voksfigurerne i Geévinmuseet. Desværre er den blevet bortført, men gennem det meste af denne historie render en lille hund Gilbert rundt med den. Honoré har klædt sig ud som den maskerede mand F, og finder til sidst vokshånden, så den kan komme på plads. Brindavoine bruger masser af Dr Chous snuedråber og begynder at få udvækster, der ligner horn og små bylder. Flageolet falder i Seinen og bliver reddet op med halvhjertet hjælp af Adèle. En Georgette Chevillard finansierer Chou ligesom hendes far finansierede ham tidligere. Georgette har været gift med Honoré, før han blev gift med Adèles søster. Léon Dandelet og Fluet forsøger at skyde Adèle, men det mislykkes og Fluet bliver skudt i bagdelen. En politimand Punais er evigt sulten og træt af sin overordnede overkommissær Poissard. Laumanne er på fri fod og fortsætter med at spise sine ofre. Sagfører Moulinot og professor Dieuleveult er også med i historien og ligesom Georgette har de en høne at plukke med Adèle. Chou har fremstillet 7 sprængfarlige kloner af Adèle og Dieuleveult omkommer, da han slår på en af dem.
Imens er Adèle gået en tur op på taget af den bygning, hvor hun har en lejlighed. Hun overraskes af Laumanne og er ved at falde ned, men reddes af sin gamle mumie og dennes veninde Milagros Copihue. Imens har Brindavoine og Charles Chalazion slået sig på en flaske hvidvin, men de opdager at det er slotsaftapning fra Chàteau de Chou-sur-Loire, dvs måske noget som den gode doktor Chou har puttet ting og sager i.
Albummet slutter med at næsten alle har horn groende ud af ørene!

Dette album slutter med noget af en cliff-hanger, for næste bind er ikke kommet endnu og det er snart 8 år siden dette bind kom. I mellemtiden kan man jo drikke noget tør hvidvin? Blanc, sec, s'il Vous plait.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | Oct 31, 2018 |
Frankrig, Paris, marts 1912
En Edmond Choupard har det vanheld på tre forskellige dage at opdage tre forskellige lig, der er smidt rundt i Paris på bizar vis. Unge kvinder, indpakket og med et gedehoved sat på toppen. Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec skriver på en roman om sine oplevelser, mens en lejemorder Thomas Rove pønser på at slå hende ihjel. Adèle bliver opsøgt af en Felicien Mouginot, der lige er vendt hjem fra en rejse i Østen og ved at hun har kendskab til Boutardieu og hans eksperimenter. Hun afviser ham, men han efterlader sin taske hos hende uden at hun opdager det. Hun har en mumie stående, som hun har arvet efter sin far. Mumien står næsten helt stille i sin montre, men da Rove bryder ind om natten, bryder den ud og stikker ham med et glasskår. Adèle hører larmen, men forstår ikke hvad der er foregået. Hendes mumie er væk. Der er blod på gulvet og hun finder Mouginots taske, som har en lille varm statuette som eneste indhold.
Næste dag læser hun i avisen at alle mumier i Louvre også er forsvundet. Nogen ringer til hende og aftaler et natligt møde på Gare de Lyon. Minutviseren falder af banegårdsuret og er lige ved at ramme hende, men der kommer ingen for at møde hende. Næste nat går et andet møde tilsvarende galt og det næste møde beslutter hun sig for at springe over og sender i stedet inspektør Caponi afsted med et anonymt tip. Han kommer slemt til skade, men chefkommissær Dugommier dukker op ved sygesengen og giver ham sagen med de forsvundne mumier. Adèle opsøger professor Ménard. Hans assistent Zborowsky er skør med Adèle (bogstaveligt), så han ender med at blive indlagt. Adèle spørger Ménard om Mouginot og han fortæller at Mouginot er mærkelig, men seriøs. Adèle fortæller at hun har været ude for fire attentater på kort tid. Hun har endda fået en fribillet til Titanic på dets jomfrurejse og det sank på den rejse. Ménard fortæller at Dieudonné er rejst tilbage til Centralasiens stepper og at Dieuleveult ikke er set længe. Adèle beslutter sig for at alliere sig med Mouginot og bryde ind i Esperandieus hus. Esperandieu havde tidligere haft hende spærret inde, men omkom selv i et besynderligt selvkonstrueret køretøj. De bryder ind og nede i kælderen finder de en gang ind i katakomberne. Her overværer de et kultmord på en ung nøgen kvinde. Morderen er klædt ud som en djævel med gedehoved og de ser også en person klædt ud som dæmonen Pazuzu.
Mouginot har en sær tankegang, så han overvejer om ikke genoplivede mumier vil søge hen til pyramider og småpyramider er der mange af på de parisiske kirkegårde og parker. Adèle har sære mareridt og går ud om natten og forsvinder. Næste nat finder Mouginot en pyramide som der tilsyneladende forsvinder folk i. Han følger selv efter. Udenfor venter inspektør Caponi med en masse mænd, men de går senere med uforrettet sag, fordi de ikke kan komme ind i pyramiden.
Inde i pyramiden venter et stort brød af en dørvogter på Mouginot, men overraskende nok vinder Mouginot slåskampen. Da han kommer længere ind i pyramiden, ser han en sarkofag, djævleskulpturen fra katakomberne og Pazuzu. En person klædt som mumie stiger ud af sarkofagen og gør klar til at myrde Adèle, da optrinnet forstyrres af Louis-Ferdinan Chapoutier i rullestol. Han bliver dræbt med en giftpil af Simone Pouffiot, der også er i rullestol. Hun gør det også af med hans nevø Jerome Plumier, før Carlo Gelati skyder og dræber hende. Pazuzu forsøger at gribe ind, men bliver også skudt. Det viser sig at være chefkommisær Dugommier, der gemmer sig bag masken. Personen i djævledragten bliver også skudt, men ham får vi ikke mere at vide om. Dørvogteren dukker op og giver Mouginot et los, men bliver selv skudt af Gelati og de ender med at slå hinanden ihjel. Mumien stikker Adèle, som dør, men i dødsøjeblikket river masken af mumien, så Clara Benhardt skamferede ansigt kommer til syne.
Myrderierne får dog en ende til sidst og alt dysses ned. Caponi kommer ind i pyramiden næste dag og finder Adèle liggende død. Hun bliver begravet på Montparnasse kirkegården, men senere forsvinder hendes lig. Mouginot har stjålet det og konserveret det. En aften forsøger Clara Benhardt at myrde ham, men hun bliver selv skudt og dræbt af Adèles mumie. Mouginot og mumien snakker sammen og mumien fortæller at det er tilfældigt at alle mumierne livede op på samme tid. Deres kontrakt lød på 3000 år og var lige udløbet. Mumien giver Mouginot nogle ideer til at genoplive Adèle og tager så med de andre mumier tilbage til Ægypten. Forinden har han advaret Mouginot om at der er en alvorlig krise under opsejling og at landet vil komme til at lide meget. Mouginot arbejder hårdt det næste år og i december 1913 har han et serum klar, der kan genoplive Adèle. Uheldigvis for ham dukker Thomas Rove op og slår ham ihjel først. Rove er engageret af Dieueleveldt, men bliver selv dræbt af denne. Og Dieueleveldt når ikke at gøre mere ved sin hævn over Adèle, før Den Store Krig bryder løs.

Enormt underholdende og veltegnet serie, der smukt fletter steampunk, Jules Verne, Edgar Allan Poe, Ægyptisk magi og mystik og en masse andet vås sammen med nogle superflotte tegninger.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 1 anden anmeldelse | Oct 31, 2018 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Léo Malet Author
Léo Malet Author
Jean-Pierre Verney Contributor
Léo Malet Author
Barral Nicolas Illustrator
Jean-Claude Forest Contributor
Bernar Contributor
Dobritz Contributor
Coucho Contributor
Roger Blachon Contributor
Avoine Contributor
André Barbe Contributor
Alexis Contributor
Michel Bridenne Contributor
Jean-Claude Denis Contributor
Brugar Contributor
François Schuiten Contributor
François Boucq Contributor
Max Cabanes Contributor
Cabu Contributor
Philippe Druillet Contributor
Michel Crespin Contributor
Didier Comès Contributor
Jean Giraud Cover artist
Kim Thompson Translator
Jenna Allen Translator
Pétillon Illustrator
Randy Lofficier Translator
Mézières Illustrator
Fred Illustrator
Bilal Illustrator
Choupôt Illustrator
Oscar Tardi Illustrator
Vuillemin Illustrator
Boucq Illustrator
Rachel Tardi Illustrator
Gotlib Illustrator
Kelek Illustrator
Rochette, Illustrator
F'Murrr Illustrator
Martin Budde Übersetzer
Druillet Illustrator
Garrigue Illustrator
Comès Illustrator
SOL 90 Illustrator
Cestac Illustrator

Statistikker

Værker
159
Also by
7
Medlemmer
4,644
Popularitet
#5,433
Vurdering
4.0
Anmeldelser
90
ISBN
507
Sprog
18
Udvalgt
12

Diagrammer og grafer