Picture of author.

François Rabelais (–1553)

Forfatter af Gargantua og Pantagruel, 1-5

341+ Works 7,591 Members 85 Reviews 32 Favorited

Om forfatteren

One of the leading humanist writers of the French Renaissance, Rabelais was at first a Franciscan and then a Benedictine monk, a celebrated physician and professor of anatomy, and later cure of Meudon. The works of Rabelais are filled with life to the overflowing, hence the term "Rabelaisian." His vis mere principal protagonists, Gargantua and his son, Pantagruel, are appropriately giants, not only in size, but also in spirit and action. The five books of their adventures are separate works, containing, in different measure, adventures, discussions, farcical scenes, jokes, games, satires, philosophical commentaries, and anything else that a worldly, learned man of genius such as Rabelais could pour into his work. His style is innovative and idiosyncratic, marked by humorous neologisms made up from the learned languages, Greek and Latin, side by side with the most earthy, humble, and rough words of the street and barnyard. His Gargantua, published in 1534, satirizes the traditional education of Parisian theologians and, in the Abbe de Theleme episode, recommends a free, hedonistic society of handsome young men and women in contrast to the restrictive life of monasticism. The gigantic scope of Rabelais's work also reflects the Renaissance thirst for encyclopedic knowledge. (Bowker Author Biography) vis mindre
Disambiguation Notice:

(eng) Alcofribas Nasier is a pseudonym for Rabelais

(fre) Alcofribas Nasier is a pseudonym and anagram for François Rabelais

Image credit: Portrait de François Rabelais (1483–1559); anonyme; 17e siècle; huile sur toile; 0,48 H, 0,40 L; Musée national du château et des Trianons, Versailles

Serier

Værker af François Rabelais

Gargantua og Pantagruel, 1-5 (1532) 5,037 eksemplarer
Pantagruel (1532) 433 eksemplarer
The Portable Rabelais (1946) 211 eksemplarer
The Third Book of Pantagruel (1546) 138 eksemplarer
The Fourth Book of Pantagruel (1552) 81 eksemplarer
Gargantua {Extraits} (1972) 65 eksemplarer
The Fifth Book of Pantagruel (1969) 50 eksemplarer
Gargantua (2007) 32 eksemplarer
Gargantua e Pantagruele Vol II (1954) 27 eksemplarer
Pantagrueline prognostication (1994) 19 eksemplarer
The Wise Fool (1968) 17 eksemplarer
Pantagruel (extraits) (2003) 14 eksemplarer
The Works of Rabelais (1928) 14 eksemplarer
The Works of Rabelais (1928) 13 eksemplarer
Den gudomliga flaskans orakel (1985) 10 eksemplarer
Oeuvres Completes 1 (1971) 9 eksemplarer
oeuvres completes,tome 2 (1962) 9 eksemplarer
Traité de bon usage de vin (2009) 8 eksemplarer
Rabelais (1946) 5 eksemplarer
Aventuras Galantes (2011) 4 eksemplarer
Oeuvres Tome Deuxième (1962) 4 eksemplarer
The Works of Francois Rabelais (1950) 3 eksemplarer
Pages choisies (French Edition) (1947) 3 eksemplarer
Almanachs et prognostications (1994) 3 eksemplarer
Gargantua i Pantagruel. Ks. 4 i 5 (2018) 3 eksemplarer
Gargantua : Extraits (1984) 2 eksemplarer
Pantagruel (Pocket classiques) (2019) 2 eksemplarer
Tout Rabelais (2022) 2 eksemplarer
RABELAIS OEUVRES COMPLETES (1973) 2 eksemplarer
Pantagruel : en roman (2014) 2 eksemplarer
uvres compltes, tome I 2 eksemplarer
Œuvres de Rabelais 2 eksemplarer
Gargantua, and his son Panagruel (2017) 2 eksemplarer
Pages choisies (1947) 2 eksemplarer
Oeuvres romanesques (2000) 2 eksemplarer
Gargântua & Pantagruel (Volume I) — Forfatter — 2 eksemplarer
Gargantua e Pantagruele: 1 (2018) 1 eksemplar
Contes Choisis: Rabelais (1971) 1 eksemplar
Pantagruel-2 1 eksemplar
Les cinq livres II 1 eksemplar
Les cinq livres I 1 eksemplar
The Work of Rabelais (1930) 1 eksemplar
Gargantua 1 eksemplar
Gargantua - BAC 2022 (2021) 1 eksemplar
Gargantua and Pantaguel (1933) 1 eksemplar
Gargântua 1 eksemplar
OEUVRES COMPLETES. Tome 1 (1991) 1 eksemplar
Classiques Larousse: Gargantua (1989) 1 eksemplar
Æuvres. Bind 1-2 1 eksemplar
Oeuvres de Rabelais 1 eksemplar
Pages choisies 1 1 eksemplar
Oeuvres Rabelais 1 eksemplar
Rabelais Oeuvres Completes (1955) 1 eksemplar
PANTAGRUEL (TOME II) (1963) 1 eksemplar
Pantagruel I-II 1 eksemplar
Works 1 eksemplar
Rabelais, Works 1 eksemplar
The Works of Rabelias (1955) 1 eksemplar
Pages choisies 2 1 eksemplar
Pages choisies 1 1 eksemplar
Oeuvres de Rabelais 1 eksemplar
Le Quart livre 1 eksemplar
Rabelais: i urval 1 eksemplar
L'Abbaye de Theleme 1 eksemplar
Pariser Geschichten 1 eksemplar
Pages choisies 2 1 eksemplar
Pages pédagogiques 1 eksemplar
Le Cinquième livre 1 eksemplar
2 1 eksemplar
Gargantúa y Pantagruel (2004) 1 eksemplar
Le tiers livre 1 eksemplar
1 1 eksemplar
Gargantua (1981) 1 eksemplar
Oeuvres completes 1 eksemplar
Pages choisies 1 eksemplar

Associated Works

The Book of Fantasy (1940) — Bidragyder — 604 eksemplarer
The Rag and Bone Shop of the Heart: A Poetry Anthology (1992) — Bidragyder — 389 eksemplarer
The Utopia Reader (1999) — Bidragyder — 112 eksemplarer
The Body and the Dream - French Erotic Fiction 1464-1900 (1983) — Bidragyder — 21 eksemplarer
The Ribald Reader: 2000 Years of Lusty Love and Laughter (1906) — Bidragyder — 17 eksemplarer
Vestenfor måne : 56 fantastiske fortellinger fra hele verden (1972) — Bidragyder — 16 eksemplarer
Law in Action: An Anthology of the Law in Literature (1947) — Bidragyder — 13 eksemplarer
The World of Law, Volume I : The Law in Literature (1960) — Bidragyder — 12 eksemplarer
Piirakkasota : Valikoima huumoria — Bidragyder — 3 eksemplarer
Profil d'une oeuvre : Pantagruel - Gargantua de Rabelais (2003) — Bidragyder — 3 eksemplarer
The Omnibus of Pleasure : A Pleasure Primer (1943) — Bidragyder — 2 eksemplarer
Profil d'une oeuvre: Pantagruel et Gargantua de Rabelais. (1978) — Bidragyder — 2 eksemplarer
Literaire rechtspraak — Bidragyder, nogle udgaver1 eksemplar

Satte nøgleord på

Almen Viden

Kanonisk navn
Rabelais, François
Andre navne
Nasier, Alcofribas
Fødselsdato
1494
Dødsdag
1553-04-09
Begravelsessted
Cimetière de l'église Saint-Paul, Paris
Køn
male
Nationalitet
Frankrijk
Land (til kort)
France
Fødested
La Devinière, Indre-et-Loire, Centre, Frankrijk
Dødssted
Parijs, Frankrijk
Bopæl
Chinon, France
Montpellier, France
Metz, France
Poitiers, France
Angers, France
Fontenay-le-Comte, France (vis alle 12)
Maillezais, France
Paris, France
Lyon, France
Rome, Italy
Saint-Maur-des-Fossés, France
Meudon, France
Uddannelse
University of Montpellier (Doctor of Medicine|1537)
University of Poitiers (law)
Erhverv
monk
doctor
physician
novelist
writer
Organisationer
Franciscan Order
Benedictine Order
Hôtel-Dieu
Kort biografi
French Renaissance writer, doctor and humanist. François Rabelais studied law and joined the Franciscan order of monks. He then studied medicine and became a practicing physician, but his true genius was as a storyteller. He's considered an eminent, avant-garde author of fantasy and satire, with his comic masterpiece Gargantua and Pantagruel being published in several volumes between 1532 and 1564. Since his day, "Rabelaisian" has entered the English vocabulary as a byword for works marked by bawdy or outrageous humor, caricatures, and bold truthfulness.
Oplysning om flertydighed
Alcofribas Nasier is a pseudonym for Rabelais

Medlemmer

Anmeldelser

Indeholder "Oversætterens Indledning", "Hr. François Rabelais' Forord til den femte Bog om Pantagruels heltemodige Gerninger og Ord", "I. Hvorledes Pantagruel ankom til Klokkeøen og om den Støj, vi hørte der", "II. Hvorledes Klokkeøen var blevet beboet af Siticinerne, der var blevet til Fugle", "III. Hvorledes der paa Klokkeøen kun er én Pavegal", "IV. Hvorledes Fuglene paa Klokkeøen alle var Trækfugle", "V. Hvorledes Riddergalerne er stumme paa Klokkeøen", "VI. Hvorledes Fuglene mæskes paa Klokkeøen", "VII. Hvorledes Panurge fortæller Mester Editus Fabelen om Hesten og Æslet", "VIII. Hvorledes vi med stor Møje fik Pavegalen at se", "IX. Hvorledes vi gik i Land paa Jernøen", "X. Hvorledes Pantagruel kom til Øen Cassade", "XI. Hvorledes vi sejlede forbi Øen le Guichet, hvor Gripomenus, de laadne Kattes Ærkehertug, boede", "XII. Hvorledes Gripomenus fremsatte en Gaade", "XIII. Hvorledes Panurge løser Gripomenus' Gaade", "XIV. Hvorledes de laadne Katte lever af Bestikkelse", "XV. Hvorledes Broder Johan af Hakkemadsordenen taler om at udrydde de laadne Katte", "XVI. Hvorledes Pantagruel kom til Adefternes Ø, Folkene med de lange krogede Fingre, og om de frygtelige Æventyr og Uhyrer, han mødte dér", "XVII. Hvorledes vi passerede 'Videre', og hvorledes Panurge nær var blevet dræbt", "XVIII. Hvorledes vores Skib strandede, og vi blev hjulpet af nogle Rejsende fra Kvintessensens Land", "XIX. Hvorledes vi naaede til Kvintessensens Kongerige, hvis Dronning ogsaa kaldes Entelechia", "XX. Hvorledes Kvintessensen helbrede Sygdommene ved Sange", "XXI. Hvorledes Dronningen tilbragte Tiden efter Middag", "XXII. Hvorledes Kvintessensens Embedsmænd øvede sig paa forskellig Vis, og hvorledes Dronningen beholdt os mellem sine Abstraktører", "XXIII. Hvorledes Dronningen blev opvartet ved Aftensmaaltidet, og hvorledes hun spiste", "XXIV. Hvorledes der i Dronningens Nærværelse blev holdt et lystigt Bal i Form af en Turnering", "XXV. Hvorledes de toogtredive Personer paa Brættet kæmper mod hinanden", "XXVI. Hvorledes vi gik i Land paa Øen, Odos, hvor Vejene gaar", "XXVII. Hvorledes vi kom til Træskoøen og Nynnebrødrenes Orden", "XXVIII. Hvorledes Panurge, da han udspurgte en af Nynnebrødrene, fik lutter Enstavelsord til Svar", "XXIX. Hvorledes Epistemon udtaler sit Mishag med Fasten", "XXX. Hvorledes vi kom til Atlaskes-Landet", "XXXI. Hvorledes vi i Atlaskes-Landet saa Folkesladder, der holdt Vidneskole", "XXXII. Hvorledes vi fik Lygteland i Sigte", "XXXIII. Hvorledes vi gik i Land i Lichnobiernes Havn og betraadte Lygteland", "XXXIV. Hvorledes vi naaede til Flaskens Orakel", "XXXV. Hvorledes vi steg ned i Jorden for at komme ind i Flaskens Tempel, og hvorfor Chinon er den første By i Verden", "XXXVI. Hvorledes vi gik ned ad de tetradiske Trin og om Panurges Angst", "XXXVII. Hvorledes Tempelporten aabnede sig af sig selv paa vidunderlig Vis", "XXXVIII. Hvorledes Templets Flisegulv var lavet af en vidunderlig Mosaik", "XXXIX. Hvorledes det Slag, Bacchus vandt over Inderne, var fremstillet paa Templets Mosaik", "XL. Hvorledes Bacchus' Sammenstød med Inderne og hans Angreb paa dem var fremstillet i Mosaiken", "XLI. Hvorledes Templet var oplyst af en vidunderlig Lampe", "XLII. Hvorledes Præstinden Bacbuc, viste os et fantastisk Springvand i Templet", "XLIII. Hvorledes Bacbuc udstyrede Panurge, for at han kunde modtage Flaskens Ord", "XLIV. Hvorledes Præstinden Bacbuc fremstillede Panurge for den guddommelige Flaske", "XLV. Hvorledes Bacbuc fortolker Flaskens Ord", "XLVI. Hvorledes Panurge og de andre rimede i poetisk Raseri", "XLVII. Hvorledes vi tog Afsked fra Bacbuc og forlod Flaskens Orakel", "Noter".

Den femte bog i rækken er klart den svageste. Skal Panurge giftes eller ej? Tjah, det kommer til at fylde en hel bog.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 1 anden anmeldelse | Aug 27, 2023 |
Indeholder "Oversætterens Forord til Fjerde Bog", "Til den berømmelige Fyrste og min højagtede Herre Kardinal Odet af Chatillon", "Forfatterens Forord", "I. Hvorledes Pantagruel stod ud paa det aabne Hav for at besøge den guddommelige Bacbucs Orakel", "II. Hvorledes Pantagruel paa Øen Medamothi købte flere pæne Ting", "III. Hvorledes Pantagruel modtog et Brev fra sin Fader Gargantua og om den mærkelige Maade, hvorpaa man meget hurtigt kan høre Nyt fra fremmede og fjerne Lande", "IV. Hvorledes Pantagruel skriver til sin Fader Gargantua og sender ham flere skønne og sjældne Ting", "V. Hvorledes Pantagruel mødte et Skib med Rejsende, der kom tilbage fra 'Lygteland'", "VI. Hvorledes Panurge, efter at Striden var bilagt, handlede med Dingdong om et af hans Faar", "VII. Fortsættelse af Panurges og Dingdongs Købmandsskab", "VIII. Hvorledes Panurge bevirkede, at baade Købmanden og Faarene druknede i Havet", "IX. Hvorledes Pantagruel naaede til Øen Ennasin, og de mærkelige Slægtsskabsforhold der", "X. Hvorledes Pantagruel stod ind til Øen Cheli, hvor Sankt Panigon var Konge", "XI. Hvorfor Munkene gaar i Køkkenet", "XII. Hvorledes Pantagruel kom til Procuralandet og Chikanørernes mærkelige Liv", "XIII. Hvorledes den naadige Hr. Basché rose sine Folk efter Mester François Villons Mønster", "XIV. Fortsættelse af Beretningen om Chikanørerne, der fik Prygl i Baschés Hus", "XV. Hvorledes Chikanørerne fornyer de gamle Bryllupsskikke", "XVI. Hvorledes Broder Johan prøvede Chikanørernes Natur", "XVII. Hvorledes Pantagruel kom til Øerne Thobu og Bohu og om Bringuenarilles, Vindmølleslugerens sælsomme Død", "XVIII. Hvorledes Pantagruel slap fra en vældig Storm paa Havet", "XIX. Hvorledes Panurge og Broder Johan teede sig under Stormen", "XX. Hvorledes Søfolkene opgiver Skibene, da Stormen er paa det højeste", "XXI. Stormen vedbliver. En kort Ordstrid om Testamenter, oprettede paa Havet", "XXII. Stormen er forbi", "XXIII. Hvorledes Panurge optraadte som den gode Arbejdskammerat, - da Stormen var ovre", "XXIV. Hvorledes Broder Johan erklærer, at Panurge var bange uden Grund under Uvejret", "XXV. Hvorledes Pantagruel efter Stormen gik i Land paa Makræonernes Ø", "XXVI. Hvorledes den brave Macrobus fortæller Pantagruel om Heroernes Bolig og Hedengang", "XXVII. Pantagruels Betragtninger om heroiske Sjæles Hedengang, og de rædselsvækkende Undere, der gik forud for den bortgangne Naadigherre af Langeys Død", "XXVIII. Pantagruel fortæller en sørgelig Historie om Heroernes Hedengang", "XXIX. Hvorledes Pantagruel kom til Øen Tapinois, hvor Kong Fastespiser herskede", "XXX. Xenomanes gennemgaar og skildrer Fastespiser anatomisk", "XXXI. De udvendige Dele af Fastespiser og deres Anatomi", "XXXII. Fortsættelse af Skildringen af Fastespisers Udseende og Væremaade", "XXXIII. Hvorledes Pantagruel opdagede en uhyre Hvalfisk i Nærheden af 'den vilde Ø'", "XXXIV. Hvorledes Pantagruel nedlægger den frygtelige Hval", "XXXV. Hvorledes Pantagruel gaar i Land paa 'den vilde Ø', Pølsernes gamle Borg", "XXXVI. Hvorledes de vilde Pølser lagde Baghold mod Pantagruel", "XXXVII. Hvorledes Pantagruel sendte Bud efter Feltherrerne Pølsesluger og Pølsehakker tilligemed en betydningsfuld tale om Egennavne, Stednavne og Personnavne", "XXXVIII. Hvorledes Pølserne ikke er at foragte blandt Mennesker", "XXXIX. Hvorledes Broder Johan forener sig med Kokkene for at bekæmpe Pølserne", "XL. Hvorledes Broder Johan rejste 'Soen', og de tapre Kokke, der var indelukket deri", "XLI. Hvorledes Broder Johan brækkede Pølserne ved Knæene", "XLII. Hvorledes Pantagruel parlamenterede med Nipleseth, Pølsernes Dronning", "XLIII. Hvorledes Pantagruel gik i Land paa Øen 'Ruach'", "XLIV. Hvorledes lille Regn slaar stærke Vinde ned", "XLV. Hvorledes Pantagruel kom til Papifiniernes Ø", "XLVI. Hvorledes den lille Djævel blev narret af en Bonde fra Papifinien", "XLVII. Hvorledes Djævelen blev narret af en gammel Kone fra Papifinien", "XLVIII. Hvorledes Pantagruel gaar i Land paa Papimanernes Ø", "XLIX. Hvorledes Homenas, Papimanernes Biskop, viste os de fra Himlen nedstegne Dekretaler", "L. Hvorledes Homenas viste os en pavelig Ærketype", "LI. Bordpassiar under Middagsmaaltidet. Lovtale over Dekretalerne", "LII. Fortsættelse af de Mirakler, der opstaar ved Dekretalerne", "LIII. Hvorledes Frankrigs Guld lumskeligt blev draget til Rom", "LIV. Hvorledes Homenas gav Pantagruel nogle Pærer af god kristen Oprindelse", "LV. Hvorledes Pantagruel paa det aabne Hav hørte forskellige optøede Ord", "LVI. Hvorledes Pantagruel i den frosne Tale fandt visse løjerlige Ord", "LVII. Hvorledes Pantagruel tog ind i Messer Gasters Bolig, den første Kunstnernes Mester i Verden", "LVIII. Hvorledes Pantagruel ved den geniale Mesters Hof udtalte sit Had til Engastrimytherne og Gastrolatrerne", "LIX. Om den latterlige Statue, der kaldes Manducus, og hvorledes og hvad Gastrolatrerne ofrer til deres Gud, den almægtige Bug", "LX. Hvorledes Gastrolatrerne ofrede til deres Gud paa de indskudte Fastedage", "LXI. Hvorledes Gaster opfandt Midler til at faa Korn og til at bevare det", "LXII. Hvorledes Gaster opfandt en Kunst og et Middel til ikke at blive saaret eller ramt af Kanonskud", "LXIII. Hvorledes Pantagruel slumrede i Nærheden af Øen Chaneph, og de Spørgsmaal, der rejste sig for ham, da han vaagnede", "LXIV. Hvorledes Pantagruel ikke svarede paa de fremsatte Spørgsmaal", "LXV. Hvorledes Pantagruel fordriver Tiden med sine Husfolk", "LXVI. Hvorledes Muserne i Nærheden af Øen Ganabin paa Pantagruels Bud blev saluteret", "LXVII. Hvorledes Panurge bemøgede sig af bare Rædsel og antog den store Kat Rodilardus for en Djævleunge".

???
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | Aug 18, 2023 |
Indeholder "Indledning", "Forfatterens Fortale", "I. Pantagruel fører en Koloni af Utopiere til Dipsodien", "II. Hvorledes Panurge blev gjort til Slotsherre paa Salmigondin i Dipsodien, og hvorledes han opaad sit Korn paa Roden", "III. Hvorledes Panurge priser Skyldnerne og Laantagerne", "IV. Fortsættelse af Panurges Tale, hvori han priser Udlaanere og Skyldnere", "V. Hvorledes Panurge afskyer Skyldnere og Udlaanere", "VI. Hvorfor de nygifte Mænd var fritaget for at gaa i Krig", "VII. Hvorledes Panurge havde en Loppe i Øret, og hvorledes han afstod fra at bære sin prægtige Buksesplit", "VIII. Hvorledes Buksesplitten anses for at være den vigtigste Del af Krigsudrustningen", "IX. Hvorledes Panurge søger Raad hos Pantagruel for at få at vide, om han bør gifte sig", "X. Hvorledes Pantagruel viser Panurge, hvor vanskeligt det er at give Raad i Ægteskabsspørgsmaal og i den Hensigt peger paa visse Skæbner hos Homér og Virgil", "XI. Hvorledes Pantagruel viser, at Orakelsprog ved Terningekast er ulovlige", "XII. Hvorledes Pantagruel ved det Vergilianske Røgorakel udgransker, hvordan Panurges Ægteskab vil blive", "XIII. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at søge sit fremtidige Ægteskabs gode eller onde Lykke bestemt ved Drømme", "XIV. Panurges Drøm og dens Fortolkning", "XV. Panurges Undskyldning for og Forklaring af Munkemysteriet med saltet Oksekød", "XVI. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at henvende sig til en Sibylle fra Panzoust", "XVII. Hvorledes Panurge taler med Sibyllen i Panzoust", "XVIII. Hvorledes Pantagruel og Panurge fortolker Sibyllens Vers paa forskellig Vis", "XIX. Hvorledes Pantagruel priser de stummes Raad", "XX. Hvorledes Gedenæse svarer Panurge med Tegn", "XXI. Hvorledes Panurge henter Raad hos en gammel fransk Digter ved navn Raminagrobis", "XXII. Panurges Forsvar for Tiggerbrødrenes Orden", "XXIII. Panurge mener, at de bør vende tilbage til Raminagrobis", "XXIV. Hvorledes Panurge søger Raad hos Epistemon", "XXV. Hvorledes Panurge raadfører sig med Hr. Trippa", "XXVI. Hvorledes Panurge søger Raad hos Broder Johan af Hakkemadsordenen", "XXVII. Hvorledes Broder Johan giver Panurge lystige Raad", "XXVIII. Hvorledes Broder Johan trøster Panurge i hans Frygt for at blive Hanrej", "XXIX. Hvorledes Pantagruel tilkalder en Theolog, en Læge, en Retslærd og en Filosof for at hjælpe Panurge i hans Forlegenhed", "XXX. Hvorledes Theologen Hippothadæus giver Panurge Raad i hans Ægteskabsanliggende", "XXXI. Lægen Rondibilis' Raad til Panurge", "XXXII. Hvorledes Rondibilis forklarer, at det at være Hanrej naturligt hører med til Ægteskabet", "XXXIII. Hvorledes Rondibilis giver et Middel mod at blive Hanrej", "XXXIV. Hvorledes Kvinder i Almindelighed higer efter det, der er forbudt", "XXXV. Hvorledes Filosofen Trouillogan taler om Ægteskabets Vanskelighed", "XXXVI. Fortsættelse af den ephektiske og pyrrhonianske Filosof Trouillogans Svar", "XXXVII. Hvorledes Pantagruel raader Panurge til at søge Raad hos en Nar", "XXXVIII. Hvorledes Pantagruel og Panurge berømmer Naren Triboulet", "XXXIX. Hvorledes Pantagruel overværer Dommeren Bridoyes Domsafsigelse, da han afgjorde Processen ved Terningekast", "XL. Hvorledes Bridoye forklarer Grunden til, at han nøje undersøger de Processer, som han dog afgør ved Terningekast", "XLI. Bridoye fortæller Historien om Forligsmægleren", "XLII. Hvorledes Processer opstaar, og hvorledes de naar til Fuldendelse", "XLIII. Hvorledes Pantagruel undskylder Bridoye og hans Maade at afsige Domme paa ved Terningekast", "XLIV. Pantagruel fortæller en Historie om menneskelige Dommes Usikkerhed", "XLV. Hvorledes Pantagruel søger Raad hos Triboulet", "XLVI. Hvorledes Pantagruel og Panurge fortolker Triboulets Ord forskelligt", "XLVII. Hvorledes Pantagruel og Panurge beslutter at søge den guddommelige Flaskes Orakel", "XLVIII. Hvorledes Gargantua paaviser, at det ikke kan være Børnene tilladt at gifte sig uden deres Forældres Vidende og Samtykke", "XLIX. Hvorledes Pantagruel gjorde sine Forberedelser til at staa ud paa Havet, og om den Urt, der kaldes Pantagruelion", "L. Hvorledes den berømte Pantagruelion tilberedes", "LI. Hvorfor Planten kaldes Pantagruelion og om dens vidunderlige Egenskaber", "LII. Hvorledes en vis Slags Pantagruelion ikke kan fortæres af Ilden".

???
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 1 anden anmeldelse | Aug 17, 2023 |
Indeholder "Oversætterens Forord", "Forfatterens Fortale", "I. Om den store Pantagruels Oprindelse og hans Slægts Ælde", "II. Om den saare frygtede Pantagruels Fødsel", "III. Hvorledes Gargantua sørgede over sin Kone Badebec", "VI. Hvorledes Pantagruel mødte en Mand fra Limoges, der forvanskede det franske Sprog", "VII. Hvorledes Pantagruel kom til Paris og om de smukke Bøger i Sankt-Victor-Biblioteket", "VIII. Hvorledes Pantagruel, mens han var i Paris, fik Brev fra sin Fader Gargantua, og dette Brevs Indhold", "IX. Hvorledes Pantagruel traf Panurge, hvem han elskede hele sit Liv", "X. Hvorledes Pantagruel dømte i en vidunderlig dunkel og vanskelig Sag paa saa retfærdig Vis, at hans Dom blev kaldet saare beundringsværdig", "XI. Hvorledes de høje Herrer de Baisecul og de Humevesne førte deres Sag for Pantagruel uden Advokater", "XII. Hvorledes den naadige Hr. de Humevesne førte sit Forsvar for Dommeren Pantagruel", "XIII. Pantagruels Kendelse i de to Herrers Tvistemaal", "XIV. Panurge fortæller, hvorledes han slap ud af Tyrkernes Hænder", "XV. Panurge fortæller om en hel ny Maade at bygge Paris' Mure paa", "XVI. Panurges Sæder og Kaar", "XVII. Hvorledes Panurge vandt Syndsforladelse og giftede gamle Koner bort, samt om de Processer, han førte i Paris", "XVIII. Hvorledes en stor engelsk Lord vilde disputere mod Pantagruel, og hvorledes han blev besejret af Panurge", "XIX. Hvorledes Panurge gjorde Englænderne til Skamme og disputerede ved Tegn", "XX. Hvorledes Thaumaste fortæller om Panurges fremragende Egenskaber og Lærdom", "XXI. Hvorledes Panurge blev forelsket i en fornem Dame i Paris", "XXII. Hvorledes Panurge spillede Pariserdamen et Puds, der ikke blev til hendes Fordel", "XXIII. Hvorledes Pantagruel rejste fra Paris, da han høret at Dipsoderne (de Tørstige) havde gjort Indfald i Amauroternes Land, og Grunden til at Milene er saa smaa i Frankrig", "XXIV. Et Brev, som et Bud bragte Pantagruel fra en Dame i Paris, og Forklaring paa et Ord, der stod som Indskrift i en Guldring", "XXV. Hvorledes Panurge, Carpalim, Eustenes og Epistemon, Pantagruels Følgesvende, paa snedig Vis gjordet det af med 600 Riddere", "XXVI. Hvorledes Pantagruel og hans Vaabenfæller var lede og kede af at spise salt Oksekød, og hvorledes Carpalim gik paa Jagt for at faa Vildt", "XXVII. Hvorledes Pantagruel rejste en Trofæ til Minde om sine Folks Bedrift og Panurge en anden til Minde om Harerne, og hvorledes Pantagruel med sine Fjærte avlede de smaa Mænd og med sine Vinde de smaa Kvinder. Og hvorledes Pantagruel brækkede en stor Stok over to Glas", "XXVII. Hvorledes Pantagruel paa en højst besynderlig Maade vandt Sejr over Dipsoderne og Kæmperne", "XXIX. Hvorledes Pantagruel slog de tre Hundrede Kæmper i Kampestensrustning samt deres Hærfører Varulv", "XXX. Hvorledes Epistemon, som havde faaet Hovedet skaaret af, snildelig blev helbredet af Panurge samt Historier om Djævle og Fordømte", "XXXI. Hvorledes Pantagruel trængte ind i Amauroternes By, og hvorledes Panurge giftede Kong Anarchos bort og lod ham raabe med grøn Sovs", "XXXII. Hvorledes Pantagruel med sin Tunge dækkede en hel Armé, og hvad Forfatteren saa i hans Mund", "XXXIII. Hvorledes Pantagruel blev syg, og hvorledes han blev kureret", "XXXIV. Slutningen af nærværende Bog og Forfatterens Undskyldning".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 10 andre anmeldelser | Aug 16, 2023 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
341
Also by
17
Medlemmer
7,591
Popularitet
#3,216
Vurdering
3.8
Anmeldelser
85
ISBN
420
Sprog
29
Udvalgt
32

Diagrammer og grafer