Picture of author.

Édouard Louis

Forfatter af Færdig med Eddy Bellegueule

11+ Works 1,774 Members 69 Reviews 2 Favorited

Om forfatteren

Værker af Édouard Louis

Færdig med Eddy Bellegueule (2014) 853 eksemplarer
History of Violence: A Novel (2016) 350 eksemplarer
Who Killed My Father (2018) 266 eksemplarer
Changer : méthode (2021) 135 eksemplarer
Pierre Bourdieu : L'insoumission en héritage (2013) — Redaktør — 17 eksemplarer
Dialogue sur l'art et la politique (2021) — Forfatter — 12 eksemplarer
L'Effondrement 4 eksemplarer
Adeu a l'Eddy Bellegueule (2024) 1 eksemplar
L'Effondrement 1 eksemplar

Associated Works

O'r pedwar gwynt, Gwanwyn 2019 (2019) — Bidragyder — 1 eksemplar

Satte nøgleord på

Almen Viden

Juridisk navn
Bellegueule, Eddy
Andre navne
Louis, Édouard
Fødselsdato
1992-10-30
Køn
male
Nationalitet
Frankrijk
Fødested
Hallencourt, Frankrijk

Medlemmer

Anmeldelser

Louis er blevet en af de mest fremtrædende franske forfatter med sine selvbiografiske romaner om at vokse op i en nordfransk arbejderklasse præget af vold og fordomme. Selvom Louis er flygtet fra den baggrund, både fysisk til Paris og mentalt, så er han dybt optaget af at forstå den.

Voldens historie handler om en julenat. Fortælleren, der også bærer forfatterens navn og fortid, er på vej hjem fra en juleaften hos vennerne Didier og Geoffroy, da han bliver opsøgt af en ung mand, Reda. Édouard er egentlig træt, men han er også seksuelt tiltrukket af den smukke mand, så han ender med at invitere ham med hjem. Her elsker de flere gange, og Reda fortæller lidt om sin baggrund. Han er vokset op i Frankrig, men hans far, der er kabyler, er indvandret fra Nordafrika.

Netop da de to skal til at skilles, opdager Édouard, at Reda har stjålet en masse af hans ting og særligt sin telefon er han desperat efter at få tilbage. På et øjeblik skifter stemningen fra kærlig til morderisk, og det ender med, at Reda først prøver at kvæle ham med et halstørklæde og derefter voldtager ham brutalt på hans egen seng.

Dagen efter tager Édouard på hospitalet for at få en forebyggende AIDS-behandling og bliver desuden overtalt til at anmelde overfaldet til politiet.

Handlingen er altså ret enkel, men romanen er alligevel kompleks. For det første er der de mange fortællinger om voldtægten og de mange fortællerpositioner: Édouard fortæller, hvordan han fortæller det skete på hospitalet, til sine venner og til politiet, men også hvordan hans følelser omkring det skete hele tiden ændrer sig. Særligt besøget hos politiet er ubehageligt, og skildringen giver desværre mindelser om de oplevelser, som mange kvindelige voldtægtsofre har berettet om. Samtidig oplever han, at hans historie på den ene side skal koges ned til fakta og forløb, på den anden side fornemmer han tydeligt betjentenes slet skjulte racisme – aha! en nordafrikaner! Endelig har Édouard fortalt historien til sin søster Clara, og nu står han bag en dør i hendes hus og lytter til, at hun genfortæller det skete for sin mand.

Det lyder mere indviklet, end det opleves, men de mange synsvinkler og fortællestemmer gør det muligt for Louis (altså forfatteren) hele tiden at reflektere over, hvad det er han oplever og hvorfor han føler, som han gør. Det er nemlig magtpåliggende for ham, at gengive de mange modsatrettede følelser, der knytter sig til det skete. Især vil han gerne fastholde det nuancerede billede af Reda, og han bliver forskrækket over den pludselige racisme og frygt, han begynder at betragte verden med.

Voldens historie er en sjældent vellykket roman, der formår at håndtere de mange synsvinkler og fastholde nuancerne om et svært emne. Det er en hård bog at læse, men den er afgjort tiden værd. Jeg glæder mig til at læse mere fra Louis’ hånd.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 8 andre anmeldelser | Jul 23, 2022 |
En opfordring til revolution
Opvæksten som følsom, tænksom og kommende homoseksuel dreng i et fjendtligt miljø i familien, skolen og landsbyen bliver i franske Édouard Louis' nye bog et harmdirrende politisk manifest imod elendige sociale forhold

Af Mads Ingholt, LGBT Biblioteket

Édouard Louis (født 30. oktober 1992 og oprindeligt navngivet Eddy Bellegueule = Eddy Smukfjæs!) fik ikke en privilegeret start på tilværelsen. Han voksede op i den lille by Hallencourt i det nordfranske udkantsområde Picardiet som yngste søn i en arbejderklassefamilie, hvor faren var ufaglært arbejdsmand og senere invalidepensionist, og moderen var hjemmegående, indtil hun tvunget af omstændighederne (faderens arbejdsulykke og invaliditet) blev nødt til at søge forefaldende lavt betalte jobs - i nabobyerne vel at mærke, for facaden skulle opretholdes i Hallencourt.
Det var et landsbymiljø præget af mangel på uddannelse, af arbejdsløshed, alkoholmisbrug og gammeldags kønsrollemønster: en mand skulle være en mand - dvs. være fysisk stærk og have fysisk krævende arbejde - og kvinden skulle holde hus, sørge for børnene og i øvrigt lægge ryg til grovheder, chauvinisme og misbrug. At gå i gymnasium eller læse på universitet ansås hverken som mandigt eller nyttigt! Eddy passede som følsom, tænksom (og kommende homoseksuel) dreng ikke rigtigt ind i det miljø; og det fik han at høre og føle, i familien, i skolen og i landsbyen. De erfaringer, han gjorde på den baggrund, er det stof, som hans nu tre litterære - selvbiografiske - værker er gjort af! Og hvilket stof, hvilken observationsevne, hvilken refleksivitet og empati, han lægger til grund! Det er - i alle tre bøger - medrivende, det er spændende som i en thriller, det er - på trods af de psykiske og fysiske overgreb, han har været udsat for gennem barndommen, og som ville have været en forståelig årsag til bitterhed, hævngerrighed og projektion - super empatisk og socialt indigneret literatur. De to første bøger: Færdig med Eddy Bellegueule (udkommet på fransk 2014, på dansk 2015 og 2018) og Voldens Historie (udkommet på fransk 2016, på dansk 2017) er selvbiografisk kronologiske i deres handlingsforløb. Det seneste værk Hvem Slog Min Far Ihjel (udgivet på fransk i 2018, på dansk i 2019) er tilbageskuende og refererer til handlingsforløbet i det to første bøger. Det er vel nærmest at betragte som et perspektiveret, socialpolitisk manifest, hvor råstoffet er opvæksten, familieforholdene og en harmdirrende social indignation - krydret med en empati og vilje til tilgivelse som er nærmest overmenneskelig, men ikke naiv.
Édouard Louis’s bøger (han droppede Bellegueule i 2013 og tog sit nuværende efternavn) er blevet rost til skyerne af anmelderne og har været store internationale salgssuccesser. Den første er oversat til mere end 20 sprog. Hans vinkel er socialrealisme med meget tæt forbindelse til det selvoplevede - fortalt i et raffineret narrativ, som aldrig bliver selvforelsket (snarere tværtimod - han er uhyre selvkritisk) og lader plottet manifestere sig igennem også andre personers stemmer f.eks. søsterens. Skildringen af fattig-Frankrigs usle virkelighed med intolerance, social eksklusion, overgreb og fornedrelse er mildest talt urovækkende i sin gru og realisme. I Voldens Historie gestaltes såvel det personlige som det alment gyldige sociale perspektiv i, hvad der må være litteraturens længste skildring af en voldtægt. Den optager i det store og hele bogens længde - uhyggeligt er det, kedeligt er det ikke!
Édouard Louis blev i 2011 optaget på den franske eliteskole Ecole Nationale Superieure (ENS) i Paris som den første i sin familie, der begyndte en videregående uddannelse, og er nu sociologi-studerende på The School for Advanced Studies in Social Sciences (også i Paris). At han er kommet så langt i så ung en alder og uden støtte i det hjemlige miljø vidner om stædighed og mod til - på trods af alle odds - at gå imod strømmen og tro på sig selv og de tidligt manifesterede evner i litteratur, dramatik og musik. En stålsat vilje til at komme langt væk fra det intellektuelt og følelsesmæssigt forarmede hjem i den økonomisk forarmede landsby og leve et liv på egne præmisser sætter sig igennem - og en forfatterstjerne manifesterer sig!
I Hvem Slog Min Far Ihjel udvider Edouard sit perspektiv fra det strengt personlige og tilføjer en moralsk, humanistisk og politisk dimension, der på en og samme tid er en empatisk apologi for faderens psykiske og fysiske tyranni i barndomshjemmet og et flammende, harmdirrende politisk manifest imod de elendige sociale vilkår i Frankrig og den politiske elites ignorans af samme.
Denne hidtil sidste bog løfter forfatterskabet og gør dets tema almengyldigt. På ægte fransk manér bliver det til en opfordring til revolution. Allons enfants!
Godt gået af en forfatter på (kun) 26 år! Denne anmelder venter spændt på nyt fra Édouard Louis!
… (mere)
 
Markeret
LGBT-Biblioteket | 12 andre anmeldelser | Sep 25, 2019 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Ken Loach Author
Annie Ernaux Contributor
Frédéric Lebaron Contributor
Didier Eribon Contributor
Frédéric Lordon Contributor
Arlette Farge Contributor
Pierre Bergounioux Contributor
Lorin Stein Translator
Reintje Ghoos Translator
Anna Casassas Translator
Michael Lucey Translator
Kiki Smith Cover artist
Fabrizio Ascari Translator
Ilse Barendregt Translator

Statistikker

Værker
11
Also by
1
Medlemmer
1,774
Popularitet
#14,513
Vurdering
3.8
Anmeldelser
69
ISBN
159
Sprog
17
Udvalgt
2

Diagrammer og grafer