Frédéric Lemercier

Fotografer arbejder med billeder. Tegneserier arbejder med billeder. Så hvorfor ikke kombinere dem i et værk?

Det synes at være logikken bag Fotografen. Vi følger Didier Lefèvre, der rejser med Læger uden grænser til Afghanistan i juli 1985 for at dokumentere organisationens arbejde. Det var under den stadigt mere blodige krig mellem sovjetiske besættelsesstyrker og islamiske mujahedinere.

Bogen handler dog kun indirekte om krigen, for fokus er på den besværlige rejse over bjergene fra Pakistan, på de mange farverige personer i området og på det hårde arbejde med at hjælpe syge og sårede, selvom der kun er et minimum af udstyr til rådighed.

Mujahedinerne blev i 1980’erne hyldet som frihedskæmpere og aktivt støttet af både arabiske lande, Pakistan og USA. I dag er det tydeligt, at kampen mod kommunismen samtidig var udklækningsanstalt for meget af den militante islamisme, der nu hjemsøger verden med terror og uforsonlige angreb på andre kulturer. I Fotografen er den udvikling endnu i sin vorden, men der er ingen tvivl om, at islam allerede stod meget stærkt, og Didier og hans venner er dybt bekymrede over forråelsen af børn og unge.

Fortælleteknikken i bogen er som sagt noget helt særligt. Der skiftes ubesværet mellem Didiers billeder fra rejsen og Guiberts tegninger af historien. Selvom nogle af fotografierne er lovligt små, så fungerer det fantastisk godt. Billederne giver historien en autenticitet, som en ren tegneserie aldrig kan få. Omvendt binder tegningerne fotografierne sammen på en mere flydende og naturlig måde end ren tekst har mulighed for.

Fotografen er både et stileksperiment, der fungerer, og en meget spændende skildring af krig og hjælpearbejde i en fjern egn af verden. Det er interessant i sig selv, men det danske engagement i Afghanistan gør det endnu mere relevant.… (mere)

Det er et ekstremt spændende projekt, som fotografen Didier Lefévre sammen tegneserieskaberne Emmanuel Guibert og Frédéric Lemercier har skabt ved at lave en blanding af tegneserie og fotomontage, som handler om fotografen Lefévres rejse i 1986 ind i Afghanistan under krigen mellem mujahedinerne og den sovjetiske besættelsesmagt. Her var han med for at dokumentere Læger uden Grænsers arbejde i krigsområderne med sit kamera. Det der gør denne bog helt anderledes er, at den en blanding af tegneserie over Lefévres manuskript, blandet med hans egne fotografier, som indgår på samme måde som tegningerne.
Men det er desværre også bogens svaghed. Fotografierne er oftest bragt i en størrelse lidt større end en negativfilm, og det er for småt til at se hvad der foregår på billederne. De små fotografier giver en understøttelse af historien og Lefévres arbejde - men bliver oftest mest til at dokumentere, at han faktisk har været der. Men når det fungerer, er det rigtig, rigtig godt!
Og det er en flot og voldsomt interessant beretning i det hele taget: Både af Lefévres rejse men ikke mindst som portræt af Læger uden Grænser og især af Afghanistan og afghanerne og deres liv og kamp. Seje folk, som Lefévre har den allerstørste beundring for.… (mere)