Picture of author.

Kim Leine

Forfatter af Profeterne i Evighedsfjorden

15+ Works 561 Members 33 Reviews 1 Favorited

Om forfatteren

Image credit: Kim Leine, 2016

Serier

Værker af Kim Leine

Profeterne i Evighedsfjorden (2012) 292 eksemplarer
Kalak : erindringsroman (2007) 74 eksemplarer
Rød mann/sort mann : roman (2018) 46 eksemplarer
Afgrunden (2015) 44 eksemplarer
Tunu (2009) 33 eksemplarer
De søvnløse : roman (2016) 20 eksemplarer
Valdemarsdag : roman (2008) 19 eksemplarer
Efter åndemaneren (2021) 11 eksemplarer
Karolines kjærlighet (2022) 9 eksemplarer
Dansk Standard (2019) 6 eksemplarer
Skovpigen Skærv: roman (2016) 1 eksemplar
Miraklet i snøhulen (2021) 1 eksemplar
Karolines kamp (2023) 1 eksemplar

Associated Works

Satte nøgleord på

Almen Viden

Medlemmer

Anmeldelser

Ib og Kaj Gottlieb er tvillinger og født lige før år 1900. Da borgerkrigen mellem de røde og de hvide bryder ud i Finland i 1918 melder de sig som frivillige under den konservative general Mannerheim, og det bliver en både voldsom og livsforandrende oplevelse. Selvom den største del af bogen foregår i mellemkrigstiden, så er det i virkeligheden først under besættelsen, hvor de begge involverer sig i modstandskampen og dør med få timers mellemrum, at de finder sig selv igen.

Første verdenskrig udløste så enorme og dramatiske forandringer, at der bliver ved med at dukke noget nyt op. Jeg kendte godt til den finske borgerkrig, men det var kun overfladisk og som en lidt perifer og mislykket udløber af den russiske revolution. I virkeligheden er den et blodigt traume, der stadig spiller en central rolle i finsk identitet og selvforståelse. Kim Leine ser selvfølgelig landet udefra, men han formår at skrive krigens voldsomhed frem. Det værste er egentlig ikke krigsscenerne, men derimod den systematiske henrettelse af fanger, der både afspejler og fremkalder soldaternes forråelse.

Begge brødre klarer sig godt i krigen. De overlever, og de bliver forfremmet. Kaj er den mest retlinede af de to, og han bliver hurtigt korporal men aldrig mere end det. Ib er dristigere – og har en stærkere dødsdrift – så han bliver forfremmet til løjtnant efter en offensiv, men han bliver også hurtigt degraderet igen, fordi han ikke kan eller vil underordne sig autoriteter. I stedet ender han med at rejse rundt sammen med Mikko, der bliver kaldt ”bøddel” fordi han er utilregnelig og gladelig påtager sig at henrettelser.

Da de kommer hjem vender de umiddelbart tilbage til deres studier. Ib bliver færdig som læge og bliver hurtigt ansat som kirurg på Kommunehospitalet. Han er stadig fascineret af død, og det får ham både til at tage chancer under operationerne og til at give lidt for meget medicin til de dødsyge patienter. Han bliver ikke dømt for noget, men han får heller ikke sin kontrakt forlænget. I stedet ender han i psykiatrien, mens han i privatlivet udforsker homoseksuelle relationer.

Kaj studerer teologi, og det er han længe om at blive færdig med. Undervejs møder han den medstuderende Jørgen og ikke mindst hans lillesøster Sara, der er kommet til København for at blive forfatter, men som også har brug for gøre sig seksuelle erfaringer for at kunne skrive om dem. Det bliver også en forløsning for Kaj – i hvert fald indtil han genkender sig selv i hendes debutroman. Præstegerningen ønsker han ikke, så i stedet beslutter han sig for at studere i udlandet, og han begynder samtidig som boganmelder og senere skribent på Ekstrabladet, hvor han forener slagkraftigt sprog med den akademiske tyngde, som han trods alt har fået med sig. Mens Ib finder sin seksuelle identitet på de københavnske bøssebarer, søger Kaj andre veje. Han får kærester og flere koner, men erotisk drejer han om den jødiske Josepha, som han møder i Leipzig, hvor hun lever i et åbent ægteskab med sin ægtemand Norbert Müller. Han er nazist og har en ledende stilling i Gestapo. Kaj lærer aldrig at forstå den kærlighed, der utvivlsomt er mellem dem.

Under besættelsen mødes mange af personerne igen. Enten som medlemmer af de modstandsgrupper, som brødrene har tilsluttet sig – Kaj skriver for den illegale presse, Ib er mere operativ – eller som hjælpere for tyskerne. Selvom det igen er krig, så er oplevelsen meget anderledes. I stedet for at kæmpe som soldater i regulære slag, er de nu guerillaer i konstant fare for at blive infiltreret og afsløret. Jagten på en stikker fylder en del frem til dødsdagen.

Jeg var overraskende begejstret for bogen, der med sine næsten 600 sider signalerede manglende mådehold. Jeg frygtede også, at Leines vanlige optagethed af sex og kropsvæsker ville blive for meget af det gode, men historien var medrivende. Brødrene er komplekse og interessante personer, som man har sympati for, selvom de tydeligvis er dybt skadede af ungdommens krigsoplevelser. De kommer måske også ud for lidt for meget til at virke troværdige – Ib for gud bedre det også en karriere som hypnotisør - men det bærer man over med i en roman.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 2 andre anmeldelser | Jan 4, 2023 |
Grønland har spillet en central rolle i Kim Leines forfatterskab. Det var der, han rejste hen som misbrugende sygeplejerske i den selvbiografiske debut Kalak, og Profeterne i Evighedsfjorden, som han vandt Nordisk Råds Litteraturpris for i 2013 udspillede sig også i de små grønlandske samfund. Rød mand / sort mand betegnes som en efterfølger til bogen om profeterne, hvilket er logisk nok, selvom den foregår over 100 år tidligere. Begge romaner tager livtag med den danske kolonisering af øen mod nord og grønlændernes modstand mod at blive gjort til noget andet.

Hans Egede drog til Grønland i 1721 for at finde de gamle nordboer, der endnu ikke havde modtaget reformationens lys, men stadig måtte henslæbe tilværelsen med papismens fejltagelser. Nordboere fandt han ingen af. I stedet fandt han inuitter, som han gav til at missionere for. Syv år efter besluttede Frederik den Fjerde, at missionen skulle suppleres med en egentlig koloni, og det er her romanen tager sin begyndelse.

Skibe blev udrustet, en guvernør og en militærstyrke udpeget, og for at sikre kolonien den nødvendige arbejdskraft blev der arrangeret bunkebryllup for tugthusfanger og prostituerede. Sejladsen der op går rimeligt, men derefter tager katastrofen hurtigt fart. Forsyningerne er utilstrækkelige, og det er de færreste af kolonisterne der overlever den første vinter, hvor skørbug og dysenteri gør indhug i de tvangsgifte. Kun Johan og Sise holder ud, fordi de flytter ud i et traditionelt tørvehus. Skildringerne er grusomme, og for tidligere læsere af Leine kommer det næppe som nogen overraskelse, at kropsvæskerne flyder rigeligt, eller at beskrivelserne er frastødende.

De to mænd i titlen refererer til Hans Egede (den sorte mand i sin præstekjole) og den grønlandske åndemaner Aappaluttoq. Hans kone er død i 1724, hvorefter Egede-familien tog hans søn i pleje og reddede ham fra en alt for tidlig død. Da faderen kom for at hente sønnen, nægtede de at udlevere ham. I stedet fik han navnet Frederik Christian (og det hånlige tilnavn dobbeltkongen), for han skulle være den første kristne grønlænder og Hans Egedes hjælper i missionsarbejdet. Egedes egne børn får et par på kassen, hvis de gør noget galt – især Niels, der går mere op i jagt og handel end i katekismer – men med Frederik Christian er det noget andet. Aappaluttoq giver imidlertid ikke op, og til Egedes fortrydelse bliver han ved med at dukke op på hans missionsture og i kolonien.

Egede ser åndemaneren som sin største modstander, og Leine gør dem til symboler på de to kulturer, der kæmper om drengens og hele landets sjæl. Men de er ikke bare modstandere, de er også tæt forbundne, og mens Egede missionerer med vranten irritation finder Aappaluttoq vej til kvindernes hjerter og senge. Ingen forbliver uberørte af mødet med Grønland.

Vinteren 1728-29 er kolonisternes katastrofe, 1733 bliver grønlændernes. Da årets skib fra København lægger til, har de en grønlandsk dreng med tilbage. Det viser sig, at han har kopper, og kort efter spreder sygdommen sig som en steppebrand blandt grønlænderne, der ikke har nogen immunitet. To år senere dør Egedes hustru, og da han drager hjem er der ingen garanti for missionens eller koloniseringens succes.

Ordene storslået og episk bruges i flæng om romaner, der er historiske, lange eller begge dele, men når det gælder Rød mand / sort mand, er de velvalgte. Vi introduceres for et væld af mere eller mindre groteske figurer, og selvom livet nok ikke har formet sig som i romanen – Egedes hustru Gertrud Rasch har f.eks. fået en meget fremtrædende rolle, som der ikke nødvendigvis er belæg for – så formår han at bringe Danmark og Grønland i 1700-tallet til live. Undervejs skiftes synsvinkel mange gange, og det er ikke alle fortællere, Leine formår at give et troværdigt udtryk men samlet set er romanen en imponerende bedrift.
… (mere)
 
Markeret
Henrik_Madsen | 1 anden anmeldelse | Dec 8, 2020 |
Fantastisk velskrevet beretning om mission og kolonisering af Grønland. Billedsproget eminent, men også en meget deprimerende beretning fuld af vold, hor, ondskab, svigt og snavs.
 
Markeret
msc | 1 anden anmeldelse | Jul 1, 2019 |
Grønland, Tasiilaq, 2025
Der er krig i Europa. Paris og London står i brand, men i Grønland er der stadig fred. Vi følger sygeplejersken Carina, der er ved at dø af kræft og martres af det evindelige sollys, for det er sommer og solen går aldrig ned. Hendes mand, Ejnar Hammeken, hotelejeren Henning Kragbøll, truckføreren Absalon, ambulanceføreren Gedion, en ung tysker Michelle Wulff, en distriktslæge Gordon Bjerregaard, hans kone Rikke Bjerregaard, en ret gammel dansk lægevikar Hans Palm, tolken Henriette, sygeplejerskene Bibiane Sikivat og Freja, præsten Knud Singertaat, borgmester Vittus Kunak og politibetjenten Klaus Hagedorn.
Og navnlig Henriettes onkel, Sivert Kunak, der er skizofren og er hoppet af sin medicin og derfor stikker af fra hospitalet og op i fjeldet. Gordon mener at han nok skal kunne klare ham, men det går ikke. Sivert bedøver ham med det medicin, Gordon havde tiltænkt ham. Så skærer han et kryds i brystet på sig selv, tager Gordon på skulderen og vakler nedad mod byen igen. Sådan set kan man sige at Gordon har løst opgaven med at få Sivert ned fra fjeldet. Gordon har brækket begge ankler og havner ved siden af Michelle. Meget passende, for de har en affære og måske holder den endnu.
Hjemme hos Carina har hun ligget søvnløs og halvdøset og måske styret Sivert i tankerne?

Sød lille historie, som er smukt spundet ind i livets gang på et lille grønlandsk hospital. Det er, som det er.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | Jun 8, 2016 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
15
Also by
1
Medlemmer
561
Popularitet
#44,552
Vurdering
3.9
Anmeldelser
33
ISBN
112
Sprog
15
Udvalgt
1

Diagrammer og grafer