Kunwu Li

Tredje bind af Li Kunwus store episke graphic novel om det moderne Kinas udvikling har rimeligt nok undertitlen ”Pengenes tid”. Landets forvandling fra tilbagestående kommunistisk diktatur til industrieventyr og global magt er intet mindre end forbløffende, og det er altså sammen sket på bare 30 år.

Her får vi det alt sammen serveret gennem en relativt almindelig kinesers øjne. Det er ikke alle kinesere, der er medlem af partiet eller arbejder som tegner på et stort dagblad, men på den anden side er Li Kunwu langt fra magtens og begivenhedernes centrum. Hans perspektiv er ikke statsmandens, men i langt højere grad provinsboens iagttagelse af begivenheder langt borte.

Det er en af grundene til, at han ikke vil gøre meget ud af massakren på den himmelske freds plads, selvom Otié presser på. Den anden grund er, at han dybest set er enig med styret i, at det var nødvendigt at sikre partiets magt, og at det kun var partiet, der kunne fastholde den styrede udvikling.

Man kan være enig eller uenig, men synspunktet fremstår helt oprigtigt. Det virker ikke, som om det udspringer af partimedlemskabet, ikke primært i hvert fald. Li fortæller selv, at han har oplevet så meget vold og så store ideologiske udskejelser, at han først og fremmest ønsker sig stabilitet og mere af den udvikling, der bringer Kina velstand og sikrer respekt og anerkendelse i verden. Det er ikke for ingenting, at bogen slutter med fejringen af 60-året for revolutionen, hvor Kina både kunne se tilbage på et succesfuldt OL og voldsom økonomisk vækst.

Selvfølgelig er nutidens Kina bedre end tidligere tiders fattige bondesamfund eller det revolutionære vanvid under kulturrevolutionen. Men som læser må man spørge sig selv, om det er nok til at opgive demokrati og menneskerettigheder?

Bind 3 er mere fragmentarisk og mindre fokuseret på Li’s familiehistorie end de tidligere bind. Det fremstår mere som punktnedslag i hans professionelle liv som tegnende journalist. Gennem en række personer og karakteristiske situationer demonstrerer han, hvordan pengebegærlighed og virkelyst på ganske kort tid gennemtvinger forandringerne. Men han skildrer også dem, der ikke bryder sig om de nye tider, og dem, der står tilbage som tabere, efter at udviklingstoget har forladt perronen. Og han skjuler heller ikke korruptionsproblemerne eller de elendige manerer, som mange nyrige er udstyret med.

Ser man de tre bind som et samlet hele står to ting helt klart: For det første er det moderne Kinas historie voldsommere og præget af større forandringer, end man skulle tro muligt. For det andet har Li Kunwu skabt en fascinerende og meget personlig fortælling om de første 60 år efter revolutionen. Så lever man med, at bind 3 ikke helt holder standarden fra de to første.… (mere)

Første bind af Li Kunwus saga om Kinas udvikling fra 1950 til i dag sluttede med beskeden om formand Maos død i 1976. Bind 2 åbner med den knugende sorg og frygtsomme usikkerhed, der prægede tiden lige efter. Hvem kommer til at tage over? Og hvem bliver vindere og tabere i spørgsmålet om kulturrevolutionens fremtid?

De færreste oplever magtkampen på nært hold, men da det står klart, at firebanden er besejret og kulturrevolutionen afblæst, sætter det en vældig glæde og energi løs. Xiao Lis er spredt for alle vinde, men faderen kommer hurtigt tilbage til sine gamle poster, og langsomt kan familien finde hinanden igen. Der blæser nye vinde, og i løbet af de fire år gøres der op med så mange gamle doktriner, at grunden til et helt nyt Kina er lagt.

Det fascinerende er, at Li Kunwu skildrer hele historien inde fra det kommunistiske parti. Her ses kulturrevolutionen som (endnu) en fejltagelse, men det ryster på ingen måde troen på, at partiet kan og skal lede Kina fremad. Efter ti år i genopdragelseslejren træder faderen ind på sine gamle poster. Selv på sit dødsleje går hans tanker til partiet, og medlemskab er stadig Xiao Lis vigtigste mål. Og angiverkulturen er ikke længere væk, end at Xiao udleverer sin bedste ven til politiske kommissær, fordi han har opført sig respektløst. I en forbløffende sekvens forsvarer den voksne Xiao Li / Kunwu Li stadig handlingen over for sin søn.

Mange, mange europæiske intellektuelle har krympet sig, når afstanden mellem idealer og kommunistisk virkelighed er blevet for stor – se f.eks. omtalen af Doris Lessings The Golden Notebook, som jeg lige har læst – og det er interessant at se, hvordan denne familie gennemlever ideologiske ”fejltrin” med store personlige omkostninger uden at miste troen på idealerne. Men det er måske det fortsatte medlemskab af partiet og den økonomiske succes, der får fortiden til at se mere enkel ud, end den egentlig var?

Bind 2 er selvfølgelig også en fortælling om at blive voksen og i sidste ende om at miste sin far og stå på egne ben, og der er bedre plads til at folde den personlige historie ud, fordi handlingen koncentrerer sig om få år. Li Kunwu opfatter tydeligvis sidste halvdel af 1970’erne som det afgørende omdrejningspunkt for både sin egen og det moderne Kinas udvikling. Jeg glæder mig til at læse tredje og sidste del af dette storværk.… (mere)