Anatoly Kuznetsov (1929–1979)

Ukraine, Kiev, 1941 og frem

Indeholder afsnittene "Jevgenij Jevtusjenko: Babi Jar (digt)", "En nødvendig forklaring", "Tyskerne er kommet", "Man må forstå sig på at plyndre", "Så har vi altså begyndt det 'ny liv'", "Fra forfatteren", "Spørgsmålet om et paradis på jorden", "Kresjatik", "Befaling", "Babi Jar", "Et kapitel erindringer", " 1. Hvis der bliver krig i morgen", " 2. Et flyveblad", " 3. Bolik er kommet", "Fra forfatteren", "Autentiske dokumenter", "Efter tysk tid", "Bøgerne brændte", "Sult", "Jeg gør forretninger", "Bolik er kommet hjem", "Harkov taget", "Darnitsa", "Du skønne store elskede jord", "Nat", "'Mennesket spiser for at leve og lever for at spise'", "'Fjender'", "De sårede på trappen", "Det bliver farligt at lave forretninger", "Døden", "Hitlers fødselsdag", "Til Tyskland", "Fra forfatteren", "Der er ikke noget velsignet land", "De altfor dygtige er fjender", "Kartoflerne blomstrer", "Dynamo's fodboldspillere - myte og fakta", "Fra forfatteren", "Babi Jar, Systemet", "Bedstefar som antifascist", "At dræbe en fisk", "Et kapitel af originaldokumenter", "Midt i en razzia", "Hvordan man laver pølser af en hest", "Jeg havde stort held med mig i tilværelsen - men hvem jeg kan takke for det, ved jeg ikke", "Flugten fra tavsheden", "Jorden i flammer", "Fra forfatteren", "Babi Jar. Finale", "'Der skal ikke længere være nogen by'. Når kanontorden kan være skøn", "Byer forlades uden hindringer fra fjendens side", "Degtjarjevs storhed", "Går jeg til grunde eller går jeg ikke til grunde?", "En frygtelig nat", "Masser af mennesker vandrede", "'Klodernes kamp'", "Jeg læser Pusjkin", "Hvor mange gange skulle jeg have været skudt?", "Fem nætter og dages dødskamp", "Et kapitel fra fremtiden", " 1. Savnede uden efterretning", " 2. Historiens uomgængelige kæde", " 3. Babarik sidder", "La commedia é finita", "Sidste og nutidige kapitel".

Skrigende uhyggelig beretning fra en af nazisternes askehobe af aflivede og brændte jøder. Kiev blev indtaget i 1941 og hurtigt blev slugten Babi Jar brugt som henrettelsessted for de lokale jøder. Det stoppede ikke der. En ung kvinde og mor, Dina, følger sine forældre hen til stedet, for jøderne skal samles der og videre med tog, men nej, de skal ikke videre og ikke med tog. I stedet bliver de slået, klædt nøgne og ført lidt ind i slugten og skudt ned med et maskingevær. Dina spiller død, bliver levende begravet og undslipper flere gange den visse død. Efter krigen bliver hun genforenet med sine børn og hun vidner i retsagerne mod de tyske ansvarlige. Bogen er dokumentarisk på den måde at forfatteren meget omhyggeligt kun skildrer begivenheder, der er sket. Der er intet tildigtet. Anatolij (18 august 1929 - 13 juni 1979) var en ung knægt i 1941, da nazisterne indtog Kiev. Hele den indre by, Krestjatik, var mineret af partisanerne og det fik tyskerne at føle nogle dage efter deres indtog i triumf. Allerede inden er sigøjnere, jøder og folk, der bare er uheldige blevet ført ud til Babi Jar, hvor der døgnet rundt høres maskingeværsalver.
Madrationerne bliver skåret ned til tæt på ingenting og folk sulter stille ihjel. Anatolij bliver sendt på landet til opfedning, fordi han har tegn på begyndende tuberkulose og han har ingen planer om at dø, så han benytter enhver lejlighed til at gøre handler eller tigge sig til mad.
Han remser på et tidspunkt op at han mindst tyve gange var i fare for at blive skudt eller sendt til Tyskland.
I 1943 er krigslykken vendt og tyskerne laver frontforkortelser og succesfulde tilbagetrækninger. Da de kan se at Babi Jar også snart kommer tilbage på russiske hænder, begynder de på at rydde op. Mange tusinde lig bliver gravet op igen, stablet i høje ligbål og brændt til aske, der så bliver knust og igen begravet. Arbejdet ledes af en Topaide, der også stod for nogle af de første massakre i Babi Jar. Nu får han lov at rydde op. Et stort antal fanger deles op i Graverne, Krogfolkene, Guldsøgerne, Bygningsfolkene, Fyrbøderne, Knuserne og Havemændene. Mens dette sker, er Anatolij i lære som pølsemager hos Degtjarjov, der forstår kunsten at forvandle gamle udslidte heste til pølser og dermed til guld.
Til sidst kommer russerne og angriber med gruopvækkende overmagt og skræmmer de tyskere væk, som ikke allerede er flygtet eller slået ihjel.
Tyskerne har forsøgt at bortføre alle indbyggere fra Kiev for at bruge dem som arbejdskraft i Tyskland, men de fleste flygter undervejs. Hvordan man lige gør regnskabet op, er svært at se, men før krigen var der 900.000 indbyggere i Kiev og ved afslutningen af den tyske besættelse ca 180.000. Nok ca halvdelen af de oprindelige 900.000 gik til grunde i krigen på den ene eller anden måde. Nærmest ingen blev nogensinde stillet til ansvar for Babi Jar.

Gribende historie.… (mere)