Picture of author.

Wolfgang Koeppen (1906–1996)

Forfatter af Death in Rome

47+ Works 1,226 Members 20 Reviews 3 Favorited

Om forfatteren

Wolfgang Koeppen was born in 1906 and died in 1996 in Munich.

Omfatter også følgende navne: Wolfgang Koeppen, Wolfgang Koeppen

Serier

Værker af Wolfgang Koeppen

Death in Rome (1992) 350 eksemplarer
The Hothouse (1953) — Forfatter — 309 eksemplarer
Pigeons on the Grass (1951) 241 eksemplarer
Youth (1976) 52 eksemplarer
A Sad Affair (1977) — Forfatter — 42 eksemplarer
Amerikafahrt (1982) 17 eksemplarer
Nach Russland und anderswohin (1958) 15 eksemplarer
Die Mauer schwankt (1983) 10 eksemplarer
Reisen nach Frankreich (1999) 6 eksemplarer
Muss man München nicht lieben? (2002) 6 eksemplarer
New York (1961) — Forfatter — 5 eksemplarer
Ich bin gern in Venedig warum. (1994) 5 eksemplarer
Angst. Erzählende Prosa. (1999) 5 eksemplarer
Es war einmal in Masuren (1991) 3 eksemplarer
Werke in 16 Bänden : Band 4 : Tauben im Gras (2006) — Text — 3 eksemplarer
Morgenrot (1987) 3 eksemplarer
Werke in 16 Bänden : Band 5 : Das Treibhaus (2010) — Text — 3 eksemplarer
Wolfgang Koeppen (1987) 1 eksemplar

Associated Works

Satte nøgleord på

Almen Viden

Medlemmer

Anmeldelser

Vergangenheitsbewältigung – altså undersøgelse og bearbejdning af fortiden, især den nazistiske – er nærmest blevet en tysk nationalsport, men sådan har det ikke altid været. I den tidlige forbundsrepublik under Adenauer handlede det mest om økonomisk fremgang, genopbygning og normalisering, og det skulle alt sammen helst ske uden at rippe for meget op i fortiden. Det frustrerede åbenlyst Wolfgang Koeppen, der med en romantrilogi prøvede at ruske lidt op i dynen af ufortjent selvtilfredshed. Forgæves – i hvert fald på kort sigt, for senere blev hans bøger genopdaget og fremhævet af bl.a. Marcel Reich-Ranicki.

Der Tod in Rom fra 1954 er den sidste af romanerne. Den unge komponist Siegried Pfaffenrath er i Rom, hvor hans første symfoni skal opføres. Bag iscenesættelsen står dirigenten Kürenberg, der i 1933 blev tvunget til at forlade sin stilling i en tysk by, fordi han var gift med Ilse Aufhäuser, en jødisk kvinde. Hendes far ejede byens store varehus, der blev brændt ned under en af pogromerne, ligesom han selv blev slået ihjel. Siegfrids far var byens borgmester i 1933 – og han er blevet det igen efter krigen.

Siegfried har brudt med sine forældre efter sin tid i engelsk krigsfangelejr. Mens han arbejder med tolvtonemusik og gør hvad han kan for at skabe et radikalt brud med fortiden, er hans familien symbolet på det manglende opgør med fortiden. Faderen er nok mere opportunist end ideologisk nazist, men det er stadig grotesk, at han igen sidder på magten i byen, mens Ilse Kürenberg stadig rejser rundt over hele verden med sin mand.

Værre endnu er det, at Siegfrieds onkel Gottlieb Judenjahn også er i byen. I modsætning til borgmester Pfaffenrath var og er han overbevist nazist. Han har gjort sig skyldig i alle tænkelige forbrydelser under nazisternes magtovertagelse og i den efterfølgende krig, og han fortryder intet. Det skulle da lige være, at føreren blev svigtet, at der ikke blev slået flere ihjel, at jøder som Ilse Kürenberg fik lov til at stikke af fra Tyskland i stedet for at blive likvideret. Judenjahn har været eftersøgt i forbindelse med Nürnberg-processerne, men han formåede at undslippe og har siden gjort sig nyttig i et mellemøstligt regime, der havde brug for hans kompetencer. Det er kun hans kone Eva, der kan matche ham i ideologisk radikalitet. Hun har båret sort lige siden 1945 – ikke fordi hun sørger over manden, men fordi hun sørger over det tredje riges undergang…

Endelig er der Judenjahns søn Adolf, der oplevede rædslerne i krigens slutning. Nu er han ved at uddanne sig som katolsk præst, og deri ligger et lige så radikalt brud med forældrene som Siegfrieds. Jøderne havde ikke noget fædreland, og det havde de katolske præster i nazisternes optik heller ikke – deres loyalitet rettede sig mod paven i Rom.

Romanen udspiller sig hen over nogle få dage, og modsætningerne bobler hurtigt op til overfladen, når personerne mødes. Koeppen er ikke bange for at pege en anklagende finger mod de ældre tyskere eller for glæde sig, når de konfronteres med næste generations afvisning.

Bogen er ikke bare polemisk, den er også litterært interessant. Langt det meste foregår inde hovedet på personerne, hvor Koeppen trækker på modernistiske teknikker som stream of consciousness. Det giver en meget stærk indlevelse, som kan være decideret ubehagelig, når hovedpersonen er en ikke-angrende krigsforbryder, men bevidsthedsstrømmene er moderat doceret, så de gør ikke bogen svær at læse.

Titlen spiller åbenlyst på Thomas Manns Døden i Venedg, som der citeres fra indledningsvis og igen henvises til i romanens sidste sætning. Også her må en person gå sit endeligt i møde, også her reflekteres der over sammenhængen mellem kunst og levet liv, også her spiller homoseksualitet og fascination af unge drenge en rolle. Men selvom mange tematikker går igen, så er konteksten en anden, og Koeppen blander kortene på nye og overraskende måder.

Efter Koeppen har mange andre tyske forfattere taget livtag med nazismen. Det gør ikke hans bidrag mindre væsentligt eller hans psykologiske og komplekse roman mindre interessant.
… (mere)
½
 
Markeret
Henrik_Madsen | 9 andre anmeldelser | Jan 30, 2024 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
47
Also by
3
Medlemmer
1,226
Popularitet
#20,944
Vurdering
½ 3.5
Anmeldelser
20
ISBN
132
Sprog
13
Udvalgt
3

Diagrammer og grafer