D. H. Lawrence (1885–1930)

Palæstina, ca år 30
En bonde har en smuk hanekylling, som måske har lyst til at stikke af, så han binder den med en snor til en pæl. En dag trækker den specielt godt til og knækker snoren. Den flyver op på en mur og videre ud på vejen. Her møder den en mand, der ligner er vågnet efter at have været død. Han er træt og bleg som døden og får lov af bonden til at skjule sig ved ham.

???

Lawrence havde selv givet historien titlen "The Escaped Cock", så det forklarer jo omslagsbilledet. Novellen har en ikke-navngivet hovedperson, som har været død men nu er vågnet op. Både Jesus temaet og ordet Cock i titlen fik folk til at forarges og udgiveren ændrede titlen til "The Man who Died" uden tilladelse fra D. H. Lawrence.… (mere)

I et af bogens første kapitler er alle hovedpersonerne samlet til et bryllup. Gudrun og Ursula Brangwen er der bare for at se på, for det er en begivenhed i den lille engelske mineby, når indehaveren af de kulminer, som alle lever af, skal giftes. Gerald Crich er brudens storebror og den, der nu bestemmer i familievirksomheden, som han har mekaniseret og strømlinet efter moderne ledelsesprincipper. Rupert Birkin skal være gommens forlover, og de to mænd er så sent på den, at bruden og hendes far først ankommer til kirken. Da bruden ser det, sætter hun i løb – pludselig VIL hun være den første i kirken, selvom traditionen siger noget andet - og hendes forlovede sætter efter, så de forpustede og side om side når frem til kirkedøren. Hendes far er ladt tilbage og ser forundret til.

Scenen er primært med for at introducere bogens vigtigste personer, men jeg tænkte tilbage på den flere gange under læsningen, for demonstrerer også centrale temaer i bogen: Først og fremmest kærligheden mellem mand og kvinde som en kamp, der her udmønter sig i en munter kappestrid, og hvor kærlighed og had er tæt forbundne følelser. Det er også sigende, at det er bruden, der begynder, for Lawrence skriver om moderne kvinder, der selv tager initiativ og som på ingen måde opfatter sig om underlegne over for mænd eller i synderlig grad underlagt samfundets normer.

Familien Brangwen er solid middelklasse. Faren underviser på den lokale realskole, hvor Ursula også har fået arbejde, og da historien tager sin begyndelse er Gudrun lige vendt hjem fra London, hvor hun har studereret kunsthistorie og arbejdet som kunstner uden for alvor at slå igennem. De er begge selvstændige og ser ægteskab som en mulighed mere end som et mål. Alligevel forelsker de sig.

Ursula falder for Birkin, der er inspektør i skolevæsenet, men som først og fremmest føler lede ved tilværelsen. Han har læst lige lovligt meget Nietzsche, og eftersom han ikke er længere er religiøs er meningen med det hele tilsyneladende forsvundet. Det taler han længe om ved enhver lejlighed, men hans weltschmerz giver ham også følsomhed. Selvom han siger, at han ikke tror på kærligheden, så drømmer han om et fællesskab, hvor han både kan være sig selv og smelte sammen med en anden. Og en kvinde er ikke nok – han håber også på et maskulint bånd, som han har det med Gerald.

Gudrun bliver derimod betaget af den mandige Gerald Crich. Mens Birkin tænker og filosoferer, er Gerald i høj grad en handlingens mand. Han har taget firmaets skæbne på sig, og når noget skal gøres, er det altid ham, der går forrest. Han er også en plaget mand. Som ung døde hans bror i en vådeskudsulykke, som han også var involveret i, og mens Birkin har fundet en sær ro i sin livslede, så er Gerald fuld af rastløshed og tvivl. Gudrun er præcis så selvrådende og så smuk, at han vil have hende, også selvom – eller måske netop fordi – hun ikke ved, om hun vil have ham.

Når man tænker på, at bogen er på over 500 sider, så er handlingen i virkeligheden ret beskeden. Vi følger de fire hovedpersoner og kredsen omkring dem, og den bliver mindre efterhånden som kærligheden udvikler sig mellem de to par. Den skildres til gengæld detaljeret. Lawrence er god til dvæle ved stemninger og følelser, og han er meget optaget af de modsatrettede følelser, som mennesker kan skifte fra på få øjeblikke. Fascinationen af en person bliver pludselig til lede, irritation bliver til tiltrækning. Når man læser Jane Austen kan man nogen gange længes efter, at der SKER noget mellem personerne, men med Lawrence er det lige omvendt: Det kan være svært at tro på, at der skabes stabile relationer på baggrund af så meget drama.

”Når kvinder elsker” er en fin roman. Den kunne godt være kortere, og specielt kunne det være rart, hvis Lawrence eller hans redaktør havde været lidt bedre til at begrænse brugen af Birkin som talerør for forfatterens lommefilosofi, men jeg blev alligevel trukket ind i personernes liv og fascineret af deres forhold, uanset om de var bygget på sund dynamik eller destruktive følelser.… (mere)

Indeholder "Den prøjsiske Officer", "Tornen i Kødet", "Præstens Døtre", "Næstbedst", "Den hvide Strømpe", "Daaben", "Duft af Chrisantemum", "Ræven", "Maa jeg se Deres Billetter?", "Den blinde Mand", "Paafugl i Sne", "Du rørte ved mig", "Samson og Dalila", "'Lystens blomsterstrøede Vej'", "To blaa Fugle", "De blaa Mokkasiner", "Gyngehesten", "Glade Genfærd", "Smil", "Ikke saadan noget", "Kvinden, som red bort".

"Den prøjsiske Officer" handler om ???
"Tornen i Kødet" handler om ???
"Præstens Døtre" handler om ???
"Næstbedst" handler om ???
"Den hvide Strømpe" handler om ???
"Daaben" handler om ???
"Duft af Chrisantemum" handler om ???
"Ræven" handler om ???
"Maa jeg se Deres Billetter?" handler om ???
"Den blinde Mand" handler om ???
"Paafugl i Sne" handler om ???
"Du rørte ved mig" handler om ???
"Samson og Dalila" handler om ???
"'Lystens blomsterstrøede Vej'" handler om ???
"To blaa Fugle" handler om ???
"De blaa Mokkasiner" handler om ???
"Gyngehesten" handler om ???
"Glade Genfærd" handler om ???
"Smil" handler om ???
"Ikke saadan noget" handler om ???
"Kvinden, som red bort" handler om ???

???… (mere)

Det er sjovt: Nogle forfattere og deres bøger kender man af navn og ved, at det er litteratur man ”bør” læse, men uden rigtigt at vide, hvad de står for. Sådan havde jeg det lidt med Lawrence, for min viden var stort set begrænset til, at romanen ”Lady Chatterley’s Lover” blev anklaget for pornografi.

Jeg vidste f.eks. ikke, at han voksede op i en minearbejderfamilie, og at han trækker på sine egne klasseerfaringer i sit forfatterskab. Men det ved jeg nu. Sons and Lovers er historien om familien Morel, der bor i minebyen Bestwood lidt uden for Nottingham. Faderen er minearbejder og det er i virkeligheden en skuffelse for moderen, der drømmer om mere. De ambitioner fører hun over på børnene, som hun gør hvad hun kan for at hjælpe børnene til et bedre liv. Det lykkes. De ældste drenge William og Paul kommer begge i kontorlære og Annie bliver lærer. Kun den yngste søn Arthur kniber det lidt med.

Uddannelsen fremmedgør børnene fra faderen, der i hvert fald i perioder er mest optaget af at drikke, når han ikke lige er i minen. Til gengæld knytter drengene sig tæt til moderen, og det gælder ikke mindst Paul, der er romanens egentlig hovedperson. Han har forhold til både den unge Miriam og den lidt ældre Clara Dawson, men han kan alligevel ikke få sig selv til at tage springet og indgå ægteskab. Hele tiden kommer moderen i vejen. Hun er det menneske, han er tættest knyttet til, og moderbindingen er for stærk for ham.

Som titlen fortæller, kan mænd både være sønner og elskere, og den naturlige udvikling er selvfølgelig at bryde med moderen og finde sig en kvinde at stifte hjem og familie med. Paul kan bare aldrig tage skridtet fuldt ud. Han er altid mere søn end elsker, og omvendt lever hun sit liv gennem ham: ”Then he told her the budget of the day. His life-story, like an Arabian Nights, was told night after night to his mother. It was almost as if it were her own life.” (s. 142)

Moderen bryder sig ikke om Miriam, men kan godt lide Clara. Det er bare ikke det afgørende. Problemet er forholdet til moderen.

”But no, mother. I even love Clara, and I did Miriam; but to give myself to them in marriage I couldn’t. I couldn’t belong to them. They seem to want me, and I can’t ever give it them.
You haven’t met the right woman.
And I never shall meet the right woman while you live, he said.” (s. 427)

Sons and Lovers er et indsigtsfuldt portræt af en ung mand, der har svært ved at få styr på sig selv og sit kærlighedsliv. Den historie er ikke ny, men Lawrence fortæller den med dyb psykologisk indsigt, og samtidig er romanen er kærligt familieportræt af en engelsk arbejderklasse med liv og ambitioner ud over sliddet i minen.… (mere)