A. J. Cronin (1896–1981)

England, 1924 og frem
Roman i fire dele.
Første del foregår i Blaenelly, en ikke ret stor mineby, hvor mineselskabet sørger for det meste.
Andrew Manson er nyuddannet læge og bliver sendt ud til en isoleret walisisk mineby, Blaenelly. Den gamle læge Edward Page har fået en hjerneblødning og er halvsidigt lammet. Hans kone Blodwen er en pulverheks af værste skuffe og forsøger at snyde Andrew for både mad og løn, selv om han udfører al Edwards arbejde og kun får ca en fjerdedel af lønnen. En anden af byens læger Philip Denny er en fremragende kirurg, men er blevet kynisk og fordrukken af livet i den lille by. Han har dog mange gode ideer, fx får han Andrew med på at sprænge en gammel rådden kloak som spreder tyfussmitte til drikkevandet. Andrew plages af sin faglige viden, som fortæller ham at på nær Philip er byens læger sørgeligt mangelfulde. Andrew udretter et par småmirakler med at genoplive en skindød baby og få en mand i behandling for myxødem i stedet for at hjælpe med at spærre ham inde på en galeanstalt. Blodwen går over stregen da hun beskylder Andrew for tyveri fordi han har fået en pengegave af den taknemmelige fader til den genoplivede baby og beholdt den selv. Og Blodwen ved det, fordi bankdirektøren Aneurin Rees har fortalt hende det! Andrew bliver rasende og truer dem med bål og brand, så de må give ham en undskyldning. Desuden siger han op og Philip får ham til at søge en stilling i den nærliggende by Aberalaw. Han får stillingen og frier til lærerinden Christine Barlow, som han har sværmet for i nogle måneder. Hun siger ja.
Anden del foregår i Aberalaw, hvor lægens embedsbolig "Dalblik" er blevet designet af en tredive mand stor byggekomité.
Indeni fejler huset ikke noget og selv om de ikke har meget at starte på, så ser det godt ud for dem. Den første aften bliver de inviteret hen til doktor Llewellyn, der er supervenlig men også fortæller at lægerne betaler ham tyve procent af deres indtægt. Foreløbigt er Andrew dog godt tilfreds og han får fri så han og Christine kan tage til London og købe møbler. Til gengæld vil Andrew ikke udstede fupattester til minearbejderne, så det går ud over indtjeningen. Han skaffer sig flere fjender ved at rette på sygeplejersker, der gør som de altid har gjort. I fyrre år eller mere. Det går dog også den anden vej. Sygekassesekretæren Owen melder sig som hans patient og lytter til en teori om at antracitstøv måske er farligt på en lumsk måde? Andrew og hans kone begynder at falde til i Aberalaw og får også besøg af Philip, der fortæller at Edward Page er død og at Aneurin Rees sikkert snart overtager enken. En tandlæge Con Boland fortæller at han også betaler Llewellyn tyve procent og Andrew griber chancen og foreslår at de gør oprør. Det bliver dog hurtigt slået ned, men Christine foreslår at han videreuddanner sig. Det er en forfærdeligt slid, men han består eksamen. Da han kommer hjem er der sket en mineulykke, så han når at lave en nødamputering af en arm før han kommer hjem med sin fine eksamen. Christine bliver gravid, men en rådden gangbro ved deres hus giver efter og hun aborterer og kan ikke senere få børn. Andrew begynder at forske i minearbejdernes lungesygdomme og laver lidt eksperimenter med nogle marsvin. Bestyrelsen er lige ved at ville afskedige ham, da han kan vise at han har fået antaget sin doktordisputats om lungesygdomme ved minearbejdere. Nu beder bestyrelsen sig ham så om at blive, hvorefter han siger op.
Tredje del foregår i London hvor han får et job som embedslæge i invalidekommissionen. Det er et skrivebordsjob hvor man ikke skal lave noget særligt, så han siger op ret hurtigt. Nogle måneder senere indgiver kommissionen en udtalelse til parlamentet om støvinhalationsfarerne og æren tilkommer en Maurice Gadsby.
Fjerde del foregår også i London, hvor han opgiver at købe en praksis fordi priserne er helt hen i hegnet. I stedet overtager han et dødsbo efter en dr Foy for 600 pund. I starten går det meget sløjt, men så behandler han en ekspeditrice i et dyrt stormagasin for eksem ved at foreskrive nul medicin, men en diæt. Det hjælper i løbet af en uge og så hjælper hun ham aktivt med at få kunder og forbindelser. Han får en stilling ved et af hospitalerne og begynder at slække på sine principper for at tjene penge og han bilder sig ind at det er for Christine. I virkeligheden vokser de fra hinanden og hun er dybt ulykkelig over det. Til sidst får han dog lede ved sig selv og sine gerninger og sætter praksissen til salg.
Han genvinder Christines kærlighed og beslutter sig for at lave et lægefællesskab med nogle af sine kompetente venner, efter at han har set en af sine societylægevenner slå en patient ihjel med sin inkompetence. Der er så få rigtige sygdomme blandt societyklientelet at det helt bliver overset at nogle af lægerne kun er gode til at spille læger, ikke til fx at operere en underlivssvulst.
Netop som det hele er faldet på plads og praksissen er solgt løber Christine over efter en Liebtauer ost til at fejre det hele med, men på vej tilbage løber hun ud foran en bus og bliver kørt ihjel. Andrew er sønderknust og bedøvet af chok, men efter nogle uger vågner han stille til dåd og begynder at se sig om efter en praksis at dele med vennerne. Imidlertid bliver han forfulgt af en dr Ivory, der har fundet ud af at Andrew har henvist en patient til en hr Richard Stillman, der bruger en pneumothorax behandling mod lungesygdomme og Stillman er ikke læge. Lægerådet indstævner Andrew, men han overbeviser dem og bliver frikendt. Bogen slutter med at Andrew besøger Christines grav og på vej væk ser en lysende sky af form som en borg.

Titlen går på et citat om at livet er som et stormløb på en borg, der ligger oppe på toppen, men som man ikke kan se.
En levnedsskildring, der er nogenlunde realistisk, dvs sikkert peppet op for ikke at kede læserne ihjel. Forfatteren var også lægeuddannet, hvilket hjælper på realismen. Og det er velgørende at Andrews kone siger ham tingene rent ud, selv om hun rent ud ikke spiller den store rolle. I stedet får Cronin lukket op for en hel del kritik af systemet fra før National Health Service trådte i kraft i 1948. Bogen udkom i 1937, så måske har den endda skubbet lidt på udviklingen.… (mere)