Picture of author.

Mark Bowden (1) (1951–)

Forfatter af Black Hawk Down: A Story of Modern War

For andre forfattere med navnet Mark Bowden, se skeln forfatterne siden.

25+ Works 9,635 Members 193 Reviews 25 Favorited

Om forfatteren

Mark Bowden has been a reporter at The Philadelphia Inquirer for twenty-one years and has won many national awards for his writing. He is the author of "Black Hawk Down," "Bringing the Heat," "Doctor Dealer", "Killing Pablo: The Hunt for the World's Greatest Outlaw." and, more recently, The Finish: vis mere "The Killing of Osama bin Laden", and Hue 1968: A Turning point of the American war in Vietnam. Bowden has also written for Talk, Men's Journal, Sports Illustrated, Rolling Stone and Playboy, among others. The original series of articles which became "Black Hawk Down" earned him the Overseas Press Club's Hal Boyle Award, and made him a finalist for the NBA in nonfiction. (Bowker Author Biography) vis mindre

Værker af Mark Bowden

Black Hawk Down: A Story of Modern War (1999) 4,484 eksemplarer
Worm: The First Digital World War (2011) 304 eksemplarer
The Best American Crime Writing 2006 (2006) 124 eksemplarer
Bringing the Heat (1994) 66 eksemplarer

Associated Works

Once There Was a War (1943) — Introduktion, nogle udgaver893 eksemplarer
The Best American Nonrequired Reading 2003 (2003) — Bidragyder — 746 eksemplarer
The New Kings of Nonfiction (2007) — Bidragyder — 737 eksemplarer
The Best American Science Writing 2011 (2011) — Bidragyder — 86 eksemplarer
The Best American Magazine Writing 2004 (2004) — Bidragyder — 82 eksemplarer
The New Great American Writers' Cookbook (2003) — Bidragyder — 21 eksemplarer

Satte nøgleord på

Almen Viden

Kanonisk navn
Bowden, Mark
Juridisk navn
Bowden, Mark Robert
Fødselsdato
1951-07-17
Køn
male
Nationalitet
USA
Fødested
St. Louis, Missouri, Etats-Unis
Bopæl
St. Louis, Missouri, USA
Oxford, Pennsylvania, USA
Uddannelse
Loyola University Maryland
Erhverv
journalist
writer
columnist
professor
Organisationer
Baltimore News-American
The Philadelphia Inquirer
The Atlantic Monthly
Vanity Fair
Loyola University Maryland
University of Delaware
Priser og hædersbevisninger
Overseas Press Club's Hal Boyle Award (for original articles later used in Black Hawk Down)
National Book Award in Nonfiction finalist (for original articles later used in Black Hawk Down)
Kort biografi
Mark Bowden reported at the Philadelphia Inquirer for twenty years and now writes for The Atlantic and other magazines. Matthew Teague is a contributor to National Geographic, The Atlantic, Esquire, and other magazines,… [adapted from Grove Atlantic]

Medlemmer

Anmeldelser

Somalia, Mogadishu, 1993
Indeholder "Stormen", "'Black Hawk skudt ned'", "Løbet over ende", "Alamo", "N.S.D.Q.", "Efterskrift", "Kilder", "Noter", "Tak".

"Stormen" handler om den tredje oktober 1993, hvor en aktion, der bare skulle gå ud på at køre ind i "Mog", dvs Mogadishu og tage nogle personer til fange og så køre hjem til lejren igen, går galt. Rangerne har gjort sig voldsomt upopulære ved at skyde løs på alt og alle tidligere, så denne gang får de modstand. De har været vant til at have initiativet og til at have Black Hawk helikoptere som bare kunne blæse al modstand væk i en byge af bly, men "de magre" har fundet ud af at halepartiet er sårbart. I starten af aktionen er en af rangerne, menig Todd Blackburn, kommer meget slemt til skade ved at styrte ca 25 meter ned i stedet for at fire sig ned ad et reb. Han er i live, men har brug for meget kvalificeret hjælp. Det får han faktisk og han ender med at overleve og blive politibetjent i stedet for ranger. Men på vej tilbage til lejren bliver sergent Dominick Pilla ramt i hovedet og dør på stedet.
Det er selvfølgelig en stor tragedie, mens de snesevis af civile ofre under aktionen indtil da blot er en bagatel, der kun er værd at snakke om for deres pårørende. Operation Irene omfatter 8 MH-6 Little Bird helikoptere og 8 Black Hawk helikoptere. Tilsammen er det en formidabel ildkraft.
"'Black Hawk skudt ned'" handler om Super Six One, en Black Hawk helikopter med løjtnant Cliff Wolcott som pilot. Supererfaren og vellidt blandt soldaterne, blandt andet fordi han organiserer små jagtudflugter, hvor de pløkker vildsvin fra helikopter og laver grill-party bagefter. En af Reaktionsstyrkens Black Hawk helikoptere er blevet skudt ned for nylig og ligene af de omkomne besætningsmedlemmer blev mishandlet til ukendelighed af den somaliske pøbel, så i alt fald nogle af folkene i helikopteren har ingen problemer med at skyde løs på alt, der rører sig. Men en militssoldat med en RPG gør gengæld og Super Six One styrter ned. Officererne, der kigger med på overvågningsskærme, ville sikkert have haft det bedre, hvis besætningen alle var døde i styrtet, men det er ikke tilfældet. Men der er en plan for også denne mulighed. En anden Black Hawk indtager Super Six One's plads og en redningshelikopter sætter et CSAR hold på femten mand ned til at yde førstehjælp og give en vis dækning. Men der er massevis af Aidid's folk på vej mod stedet. Piloterne Clifton (Cliff) P. Wolcott (også kaldet Elvis) og Donovan "Bull" Lee Briley er døde. En anden af mændene oversergent Daniel Busch er hårdt såret af skud i maven lige under stålpladen i kropspanseret. Han dør kort efter. Imens har rangerne og delta-styrkerne indtaget bygningen som planlagt og taget fanger. Ideen er så at rangere i Humvee'er skal komme kørende i konvoj og hente dem. De bliver forsinket af vejspærringer og kraftig beskydning. Jo længere tid, der går, jo flere soldater kan Aidids milits sende mod dem. Da Super Six One bliver skudt ned, ændres alle planer for at sikre nedstyrtningsstedet. En af konvojens tre femtons-lastbiler bliver ramt af en RPG og må opgives. Den bliver stukket i brand for at forhindre at fjenden kan bruge den. Super Six Two er redningshelikopteren, fløjet af kaptajn Jim Yacone og løjnant Mike Goffena. Den bliver også ramt, men kan halte tilbage til basen. Imens samler konvojen de fleste af de andre op, men lastbilerne er fyldt grundigt op og er de rene kuglemagneter for militsfolkenes våben. En af folkene risikerer livet for at samle et af nedfiringstovene op, men det går op for ham, hvor dumt det er. Nogle af folkene ved endnu ikke at der er skudt en Black Hawk ned, så de spekulerer på hvorfor de ikke bare kører hjem. Og konvojen farer vild. Super Six Four med Mike Durant og Ray Frank som piloter bliver ramt af en RPG på halerotoren. Det tager olieforsyningen til gearkassen og efter lidt tid brænder den sammen og eksploderer og tager en lille meter af den lodrette halefinne med sig. Super Six Four styrter ned, men lander på ret køl og de otte tons helikopter lander ikke helt så hårdt, som man kunne frygte.
Inde i Mog har alle samlet sig mod den fælles fjende, amerikanerne, og rangerne har en svaghed: de er ikke villige til at dø. Konvojen som egentlig skulle køre hjem til lejren med fangerne og som er propfyldt, får ordre til først at samle folkene ved S61 stedet op og så fortsætte til S64 og taget folk op der. Men de bliver skudt voldsomt på ved hvert gadekryds og planen går i fisk. Ovenover har amerikanerne to lag af overvågningshelikoptere hængende, men det hjælper ikke. Den tredje Humvee får en træffer med en RPG og Timothy Lynn Martin bliver hårdt såret. Han dør under transport til Tyskland. Sergent James Casey Joyce hopper ud af vognen for at dække de tre sårede, der blev kastet ud ved eksplosionen. Han gør alt rigtigt, men bliver ramt i nakken, hvor kevlarvestene ikke har nogen beskyttelsesplade, og dør. Bagest i konvojen bliver sergent Lorenzo M. Ruiz ramt. Han dør under transport til Tyskland. I en anden Humvee bliver James M. Cavaco ramt og dør, mens han skyder 40mm granater ind i alle førstesals vinduer langs ruten. En anden Humvee bliver ramt i siden af førerhuset af en RPG, men føreren bliver reddet af at vinduet er rullet ned, så panseret tager det meste af trykket og den pansrede rude tager resten. Konvojen kører rundt på må og få i forsøget på at nå frem til S61. På et tidspunkt tager de kontakt til en af overvågningshelikopterne og får anvisninger derfra, men det viser sig at være hen til S64, så de vender om og kører tilbage igennem krydsilden. Endnu en Humvee bliver ramt og denne gang rammer den Richard "Alphabet" W. Kowalewski, Jr rent i siden og flår hans venstre arm af, men eksploderer ikke. Den går igennem ham og spidder ham, så halefinnen stikker ud under hullet fra armen og spidsen stikker ud af højre side. Forreste Humvee har to flade dæk, hvilket de godt kan køre på, men ikke ret hurtigt. Folkene er ved at løbe tør for ammunition. Næste Humvee er næsten ødelagt, men bliver skubbet frem af en lastvogn. Den tredje ligner en svamp. Klokken er nu 1740 og de har kæmpet i over en time. Af de ca 75 mand i konvojen (soldaterne og 24 fanger) er næsten halvdelen ramt af kugler eller sprængsplinter. De sætter kursen mod lejren.
"Løbet over ende" handler om at situationen er ved at glide ud af kontrol for general Garrison og hans stab. Man begynder at stable en formidabel undsætningsstyrke på benene, men det vil tage timer og om to timer bliver det mørkt! En undsætningskonvoj af kokke og kontorfolk kan ikke trænge igennem vejspærringerne for en Humvee kan måske godt komme igennem, men hvad med lastvognene?
Situationen ved S64 er ikke god. Durant og Frank har overlevet styrtet, men med kvæstelser i ben og ryg og konvojen kan ikke nå frem til dem. To delta-folk melder sig til at blive sat ned og dække piloterne så længe de nu kan. Ray Frank er kommet fri selv, men bliver hurtigt skudt og dræbt. William "Wild Bill" David Cleveland, Jr. og Thomas "Tommie" J. Field var ombord, da helikopteren styrtede og de er også døde. De to delta-folk Randy Shughart og Gary Ivan Gordon bliver også dræbt ved helikopteren. S62 helikopteren, som har landsat de to delta-folk bliver ramt af en RPG i højre side, men kan humpe tilbage til basen. Durant bliver taget til fange fordi en af militsfolkene korrekt vurderer at han er meget mere værd levende end død.
"Alamo" handler om folkene, der er fanget inde i byen. En anden af delta-folkene Earl Robert Fillmore, Jr. bliver dræbt undervejs hen til S61 nedstyrtningsstedet. Og rangerkorpsets folk er også ved at være godt slidt. Delta-folkene får etableret et acceptabelt nattelogi, men den dårlige stemning bliver ikke bedre, da en af rangerne Jamie Smith bliver ramt i lysken og får revet en hovedpulsåre over. Han er flere timer om at forbløde og er ved bevidsthed det meste af tiden.
En af mændene, sergent Howe, er utilfreds med sine våben. En specialbygget CAR-15 med hærens nyeste 5,6 mm ammunition, som går lige igennem bløde mål, dvs hvis man skyder nogen, risikerer man at de bare rejser sig op og fortsætter kampen. Slughart foretrak af samme grund en M-14 med 7,62 mm ammunition. Bløde mål behøver som regel kun een træffer af den.
Delta-styrken synes at man skal forsøge at samle alle de næsten hundrede mænd. Rangerne synes at de har for mange sårede til at flytte. Der er uklar kommandostruktur, så alle bliver hvor de er. S66 får smidt sanitetsudstyr, vand og ammunition ned til dem, men den bliver selv kraftigt beskadiget og kan lige klare den hjem til basen. Rangerne lod deres natsynsudstyr blive hjemme, da de tog afsted. Det havde været smart også at få det med S66, men det skete ikke.
Omkring midnatstid kan de belejrede høre lyden fra undsætningskonvojen. Næsten hundrede køretøjer. Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og Humvee'er.
"N.S.D.Q." handler om Night Stalkers Don't Quit (US Army 160th SOAR slogan) SOAR = Special Operations Aviation Regiment (Airborne). Det er piloter og soldater, der er specielt trænet og trænet og trænet i indsats fra luften. Piloterne er superrutinerede og svære at skræmme. Soldaterne er typisk meget yngre end piloterne.
Durant er blevet taget til fange og mishandlet lidt, så han taber bevidstheden. Inden han kommer til sig selv igen er der gået tre timer og han er faktisk blevet røvet af en anden styrke. I Washington får man underretninger om at der er arresteret to af Aidids topfolk og at to helikoptere er skudt ned og at der stadig er kampe. 10. Bjergdivision har to riffelkompagnier samlet, ca 300 mand, og glæder sig en smule over at skulle redde rangerne og delta-styrken. Rangerne fra lejren vil gerne med og pakistanerne og malaysierne kommer med fordi de har PMV'er og tanks. Man beder dog pakistanerne og malaysierne om at lade deres soldater blive tilbage og lade amerikanere bruge deres PWV'ere, der er tyskfremstillede Condorer. Oberstløjtnant David får kommandoen over hvad han selv kalder Gagglefuck karavanen. Den arbejder sig meget langsomt frem, så de belejrede holder op med at tro på ankomsttidspunktsprognoserne, for de bliver ved med at blive overskredet igen og igen. Konvojen bliver beskudt med geværer og med RPG'er. Den deler sig som planlagt i to dele, der kører til de to nedstyrtningssteder. Ved S64 er der tomt og øde. Ingen af de seks savnede er at se nogen steder. De anbringer brandgranater i helikoptere og forvandler vraget af S64 til en hvid kugle af ild. Det andet hold møder vejspærringer som malayserne ikke vil køre igennem fordi de frygter at de er minerede. I stedet rydder delta-folk og rangere spærringer med håndkraft, selv om de bliver heftigt beskudt. James Henry Martin, Jr får en kugle i hovedet og dør på stedet. Men de når frem til kaptajn Steele og hans folk. Det tager flere timer at få savet Elvis ud af S61. Forsinkelsen går alle på nerverne. Solen når at stå op inden de får liget fri. At sætte tre hundrede mands liv på spil for at bjærge liget af en enkelt mand var ædelt, men ikke begavet. Oveni så er der ikke plads i vognene til rangerne og delta-folkene, så de må gå eller løbe hjem, for de malaysiske vognførere giver den gas. Både vogne og folkene til fods skyder på alt, hvad der rører sig. På byens hospitaler kommer kirurger og læger på overarbejde for at forsøge at lappe alle de sårede somaliere sammen igen. Mange af dem dør.
I basen forsøger cheflægen Marsh at få overblik over soldaternes skader. De er blevet behandlet af sanitetsfolk ude i felten i modsætning til den første konvojs sårede, men det ligner stadig et billede fra helvede. Listen over sårede er forfærdelig lang og det er ikke bare skrammer. 73 sårede og 13 døde og 6 savnede.
Præsident Clinton har fået at vide at rangerne har fået et par skrammer, så han er helt uforberedt på at se billeder i aviserne af amerikanske soldaters lig, der bliver slæbt gennem Mogadishus gader af en rasende menneskeskare. Ligene er så mishandlede at selv deres koner ikke kan se om det er deres mænd. Durant er den eneste i live og Aidid har betalt løsesummen for ham, så det er "Firimbi" alias Abdullahi Hassan, propagandaminister for Mohamed Farrah Aidid, der holder kontakten med ham de næste ti dage og sørger for lægehjælp til ham. I Washington tager Clintons nationale sikkerhedsrådgiver Anthony Lake kontakt til Robert Oakley, den tidligere ambassadør i Somalia.
Et par dage senere lander en mortergranat i lejren og dræber delta-manden sergent Matt Rierson og sårer cheflægen Rob Marsh. Oakley flyver til Mogadishu og efter nogle dage mødes han med Aidid. Han gør det klart at præsidenten vil have Durant udleveret og uden byttehandel eller noget. Hvis der går bare et par dage mere, må amerikanerne jo selv finde Durant og som man kan se, er der jo kommet et hangarskib til og der er landsat store styrker og materiel. Aidid forstår godt truslen og løslader Durant. Senere løslader amerikanerne deres fanger. Der jo teknisk set er FN's fanger. Eller noget.
"Efterskrift" handler om hvad der siden skete. Præsident Clinton trak styrkerne tilbage. En senatshøring afgav en noget ensidig beretning. Forsvarsminister Lee Aspin trådte tilbage et par måneder senere og det var så det.
"Kilder" handler om de mange personlige beretninger, han har fået lov at bruge foruden bøger, artikler og interviews.
"Noter" er samling af alle fodnoter i kapitlerne.
"Tak" handler om alle, der har hjulpet og støttet undervejs i skrivningen. Og det er mange.

USA gik ind i Somalia i 1993. Bogen beskriver en episode, som endte med at USA trak sig ud igen. Heldigvis lærte USA en masse og undgik at gentage fejltagelserne i flere år derefter. Og Ridley Scott instruerede en film med udgangspunkt i denne bog, så det var ikke helt forgæves.

Kort fortalt er det en krigsherre Aidid, der har kontrollen over byen. FN (i skikkelse af Boutros Boutros-Ghali) synes det er en skidt ide og amerikanske soldater, rangere og Delta-force folk er sat til at gøre noget på befaling af den amerikanske udsending admiral Jonathan Howe. Ingen har overvejet at hvis man fjerner Aidid, står der straks en anden, osv. Så man forstår ikke situationen, men forsøger at løse den med rå militær magt og rangere pakket ind i skudsikre veste, motorbriller og lædervanter, så de ser ud som robotter og ikke mennesker. Underligt nok lykkes det ikke. Det er helt sikkert, fordi somalierne er skydegale og uregerlige. Eller noget. Aidid er en formidabel modstander, der det ene øjeblik er vestlig, moderne og venlig, mens han det næste er østafrikansk klanleder, middelalderlig og grusom. Han driver gæk med amerikanerne og de gør ham derved nærmest til en folkehelt, stik imod deres hensigt.
Den 5. juni bliver fireogtyve pakistanere slagtet. Nogle af dem bliver sprættet op og får huden fjernet. FN erklærer SNA (Somaliske Nationale Alliance) for en fredløs fraktion. Det er Aidid's organisation og Howe udlover en dusør på 25.000 dollars for Aidid, der finder den fornærmende lille og udlover en dusør på 1.000.000 dollars for Howe.

18 amerikanere dør som følge af Slaget ved Mogadishu og 73 bliver sårede.
Tallene for døde og sårede somaliere er meget højere. Ved en tidligere aktion den 12 juli 1993, havde amerikanerne angrebet en bygning med TOW-missiler, fordi der blev holdt et møde i den mellem ledere af forskellige grupper, angiveligt for at stoppe fjendtligheder mellem FN-styrken og de somaliske enheder. Efter den dag er der de facto krig mellem Aidid og FN-styrkerne. Og hvem var det nu, der startede?

Bogen her har også en meget detaljeret beskrivelse af de dræbte og sårede amerikanere og deres familie. Det er virkeligt synd for dem at deres mænd, sønner og fædre er kommet galt af sted, når nu de bare helt fredeligt var ude at skyde somaliere?

I skrivende stund (26 august 2021) har der lige været et selvmordsangreb på lufthavnen i Kabul og en del amerikanske soldater foruden snesevis af lokale afghanere er blevet dræbt. Og massevis af sårede. Det er helt samme sang som i Mogadishu. Man går ind uden nogen klar ide om hvad resultatet skal være og når så politikerne opdager at der er flere stemmer i at tage hjem end i at blive i suppedasen, så smutter man og efterlader lokale hjælpere i ilden.
Om det så er Vietnam, Cambodia, Somalia eller Afghanistan.

Og her en måned senere (21 september 2021) har amerikanerne så sagt undskyld fordi de sprængte en nødhjælpsarbejder og ni af hans familie i små stykker med et hell-fire missil. Men de var altså helt sikre på at han var terrorist. Eller noget. Og den ekstra eksplosion efter at missilet ramte bilen var nok familiens gasflaske til komfuret. Og ikke iranske masseødelæggelsesvåben. Eller noget.
… (mere)
 
Markeret
bnielsen | 67 andre anmeldelser | Aug 22, 2021 |
Den var for lang. Og detaljeret. Egentlig burde jeg havde læst en anden skildring
 
Markeret
KaldMigIsmael | 25 andre anmeldelser | Apr 28, 2008 |

Lister

Hæderspriser

Måske også interessante?

Associated Authors

Statistikker

Værker
25
Also by
7
Medlemmer
9,635
Popularitet
#2,486
Vurdering
4.0
Anmeldelser
193
ISBN
269
Sprog
12
Udvalgt
25

Diagrammer og grafer