Giovanni Boccaccio (1313–1375)

Indeholder "Forord", "Det snilde skriftebarn", "Landsdommerens hoser", "Kong Carl og Ginevra den Fagre", "Nathan og Mithridanes", "De to elskere", "Pinieskoven ved Ravenna", "Hvad en brønd kan bruges til", "Elskeren i kassen", "En ægteskabelig firkant", "En broget nat", "Abbedissens nonneslør", "Den havesyge elskerinde", "Den skinsyge som skriftefader", "Frelst fra bålet", "En ægteskabelig trekant", "Bonden i skærsilden", "En moders tåbelighed", "Hoppen", "Mester Ricciardos kalender", "Nattergalen", "Falken", "Den trofaste tjener", "Basilikumkrukken", "Calandrinos svangerskab", "Den enbenede trane", "Broder og søster", "Præsten i Varlungo", "Den hvide abbed", "Broder Løgs relikvier", "Præsten in Fiesole", "Den fortryllede have", "Genvej til paradis", "Kærlighed og jura", "Munken Rustico og Alibech", "Vinfadet", "Munken som engel", "Kongens læge", "Sankt Giulianos fadervor", "Elskerlist", "Kong Agilufs staldknægt", "En ormekur", "Monna Sismondas tråd", "Griselda", "Forfatterens efterskrift".

"Forord" handler om at unge damer også er blandt læserne af disse udvalgte 43 historier fra Decameron. Knud Poulsen håber at de læser den af lyst og med lyst.
"Det snilde skriftebarn" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"Landsdommerens hoser" handler om Tommaso del Saggio og to af hans venner, Ribi og Matteuzzo. De spiller en dommer ved navn messer Niccola et vældigt puds ved at trække hoserne af ham, mens han sidder i dommersædet. Podestàen bliver sur, da han hører om sagen, mens hans venner fortæller ham at det er florentinernes måde at klage over at han af sparsommelighed har medbragt oksepander i stedet for dommere. Så han lader sagen falde uden at sige mere om den ting.
"Kong Carl og Ginevra den Fagre" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"Nathan og Mithridanes" handler om Nathan, der bor i Cattaio og er så gavmild og godgørende at Mithridanes bliver misundelig i en grad, så han vil slå Nathan ihjel. Det lykkes for Mithridanes at komme tæt på Nathan, men denne gør slet ikke modstand, men beklager blot at han kun kan tilbyde en så ringe gave som sit liv. Mithridanes bliver skamfuld og opgiver sit forehavende. Og er også overbevist om at han aldrig kan overgå Nathan i gavmildhed.
"De to elskere" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"Pinieskoven ved Ravenna" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"Hvad en brønd kan bruges til" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"En ægteskabelig firkant" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"En broget nat" handler om en kromand med lidt trang plads. Bekendte kan dog godt overnatte og det benytter Pinuccio og hans ven Adriano sig af. De er med vilje strandet uden for byens porte og kromanden har kun tre senge, men Adriano og Pinuccio får den ene. I den anden sover datteren og i den tredje kromand og krokone og i en vugge sover deres yngste barn på et par år. Om natten sniger Pinuccio sig over til datteren og 'kører i byen seks gange'. Adriano og konen er hver for sig oppe og konen kommer ved en fejl til at ligge ved Adriano, der giver hende en hjertelig modtagelse og i dybeste tavshed udlosser flere kornladninger til hendes udelte tilfredshed. Det går til gengæld galt for Pinuccio, der i stedet for at liste tilbage til sin egen seng kommer til at lægge sig ved krofatter og i den tro at det er Adriano kommer han til at røbe at han har haft datteren til selskab. Det hele reddes dog af konen, der får det hele slået an som fulde og søvnige mænd, der har fumlet rundt i mørke og er gået i søvne. Men konen ved godt hvem der var vågen og hvem der ikke var det!
"Abbedissens nonneslør" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"Den havesyge elskerinde" handler om soldaten Gulfardo, der låner en stor sum penge af Guasparruolo, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Gulfardo komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Gulfardo i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Guasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Gulfardo nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"Den skinsyge som skriftefader" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"Frelst fra bålet" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"En ægteskabelig trekant" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Bonden i skærsilden" handler om bonden Feondo, der har en smuk kone, som abbeden begærer. Feondo er desværre skinsyg og våger over hende. Abbeden får ham givet et pulver, der får ham til at sove og da han vågner op, er han i et fangehul, hvor en munk giver ham tæsk som om han var i skærsilden og fortæller at det er fordi han var jaloux uden grund. Det varer ti måneder, hvorefter han bliver bedøvet igen og bliver anbragt i en grav. Da han vågner op, bliver han bragt tilbage som om han er opstanden ved et mirakel og sørme om ikke også hans hustru meget bliver hurtigt gravid. Feondi er grundtigt helbredt for skinsyge, så konen kan af og til muntre sig med abbeden.
"En moders tåbelighed" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Mester Ricciardos kalender" handler om den gamle messer Ricciardo hvis unge kone bliver snuppet af Paganino. Efter at være blevet opvartet af denne afviser konen fuldstændigt at vende tilbage til Ricciardo og hans mange undskyldninger for ikke at gå i seng med hende. Hans kalender er simpelthen for fyldt med helligdage til at det kan friste hende.og han holder ikke længe efter den fyndige afvisning.
"Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"Falken" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"Den trofaste tjener" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"Basilikumkrukken" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"Den enbenede trane" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"Broder og søster" handler om Guidotto fra Cremona og Giacomino fra Padua, som er gamle venner. Da Guidotto ligger for døden, betror han sin datter til Giacomino, som flytter til Faenza som han kender fra tidligere. Pigen vokser op og bliver den kønneste pige i byen og et par ivrige bejlere Giannòle di Severino og Minghino di Mingole viser sig. De to rivaler gør sig gode venner med henholdsvis tjener og tjenestepige, så en aften hvor Giacomino er hjemmefra, får de begge grønt lys til at besøge huset. Det kommer til klammeri og byvagten kommer til og arresterer Minghino og Giannòle og Crivello og flere andre. Næste dag får Giacomino at vide hvad der er sket og de to unge mænds famlier kommer for at gå i forbøn for deres slægtninge. Giacomino fortæller at pigen oprindeligt er blevet bortført fra byen, da kejser Frederik II erobrede den. Bernabuccio mistede ved den lejlighed en lille pige og et lille ar ved øret viser at det er hende. Giannòle bliver sat fri, for han er så broder til pigen. Og Minghino får lov at gifte sig med hende. Alt er fryd og gammen.
"Præsten i Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"Den hvide abbed" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"Broder Løgs relikvier" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Løg betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Præsten in Fiesole" handler om præsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"Den fortryllede have" handler om madonna Dianora, der er gift med en meget rig mand Gilberto. Alligevel er en baron, messere Ansaldo Gradense, forhippet på at vinde hendes kærlighed. Til sidst siger hun at hun vil have en have med grønne urter, blomster og løvtræer i januar. I stedet for med rette at opgive ideen, får Ansaldo faktisk fat i en troldmand, der kan opfylde ønsket. Dianora bliver chokeret, men fortæller historien til sin mand. Han råder hende til at tale med baronen, men giver hende også lov til at give ham råderet over legemet, men ikke sjælen, hvis han ikke vil løse hende fra løftet. Ansaldo kommer til fornuft og løser hende fra løftet. Troldmanden løser til gengæld Ansaldo fra at betale for haven og i det hele taget ender det godt for Ansaldo og Gilberto bliver endda også gode venner.
"Genvej til paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"Kærlighed og jura" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"Munken Rustico og Alibech" handler om en fjortenårig pige Alibech, der gerne vil være from. Hun kommer til munken Rustico der viser hende at han har en djævel og hun et helvede. Og at de kan tjene Gud ved at jage djævelen tilbage til helvede. Helvede bliver dog efter en tid for hedt for Rustico og han lader en ung mand Neerbale afløse sig. Morale: "Og I, mine unge damer, der har Guds nåde behov, burde derfor lære at jage djævelen til helvede, da det er til stor glæde for Gud og begge parter, og der kan fødes og opstå meget godt af det."
"Vinfadet" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"Munken som engel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"Kongens læge" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"Sankt Giulianos fadervor" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"Elskerlist" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"Kong Agilufs staldknægt" handler om en staldknægt, som fatter kærlighed til Kong Agilufs dronning. Han sniger sig i seng med hende ved at klæde sig ud som kongen og nyder hendes gunst flere gange. Kort efter kommer kongen i samme klædedragt til dronningen, men bliver sendt væk fordi hun synes at een omgang er nok. Han forstår hvad der er sket og sniger sig ned til sine sovende mænd og klipper en god lok af den skyldige, som han kan kende på det hurtige åndedræt og den høje puls. Så går han igen og den skyldige klipper en tilsvarende lok af alle de andre. Kongen der gerne ville have taget hævn uden at gøre skandale, ser sig overvunde og nøjes med at hviske hver mand i øret at 'Den, der har gjort det, gør det aldrig mere, og gå så med Gud.'.
"En ormekur" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"Monna Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"Griselda" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Forfatterens efterskrift" handler om at han med Guds hjælp er nået til vejs ende og at han imødegår kritik om at lade kvinder sige og høre uanstændige ting ved argumentet om at der ikke gives noget så uanstændigt, at det, fortalt med anstændige ord, skulle være anstødeligt for nogen. Og at folk i almindelighed selv bruger ord som spalte og kile, hul og pløk, morter og støder, når de taler om disse emner. Og den, der læser disse fortællinger, må gerne lade dem være ulæste, som er anstødelige for ham, og kun læse dem, der glæder ham. For ikke at skuffe nogen bærer hver af historierne skrevet på sin pande, hvad den skjuler i sin barm.
Med andre ord, så har Boccacio kun smil til overs for skinhellig kritik og forsøg på censur.

Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige.… (mere)

Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier.
Dette andet bind indeholder "Fjerde dag", "Indledning: Boccaccios forsvar", "1. historie: Den elskedes hjerte (Fiammetta)", "2. historie: Munken som engel (Pampinea)", "3. historie: Kærlighed og skinsyge (Lauretta)", "4. historie: Prins og prinsesse (Elisa)", "5. historie: Basilikumkrukken (Filomena)", "6. historie: Onde drømme (Pamfilo)", "7. historie: Gifttudsen (Emilia)", "8. historie: En moders tåbelighed (Neifile)", "9. historie: Trubadurens hjerte (Filostrato)", "10. historie: Elskeren i kassen (Dioneo)", "Slutning: Filostratos sang: Ulykkelig kærlighed", "Femte dag", "Indledning", "1. historie: Kimon og Ifigenia (Pamfilo)", "2. historie: Den krigskyndige elsker (Emilia)", "3. historie: De vildfarne (Elisa)", "4. historie: Nattergalen (Filostrato)", "5. historie: Broder og søster (Neifile)", "6. historie: Frelst fra bålet (Pampinea)", "7. historie: Teodoro og Violante (Lauretta)", "8. historie: Pinjeskoven ved Ravenna (Filomena)", "9. historie: Falken (Fiammetta)", "10. historie: En ægteskabelig trekant (Dioneo)", "Slutning: Dioneos sang: Den elskedes øjne", "Sjette dag", "Indledning: Skænderiet", "1. historie: Den slette fortæller (Filomena)", "2. historie: Vinkendere (Pampinea)", "3. historie: En hvas parade (Lauretta)", "4. historie: Den enbenede trane (Neifile)", "5. historie: Giotto og messer Forese (Pamfilo)", "6. historie: Baronci'erne (Fiammetta)", "7. historie: Kærlighed og jura (Filostrato)", "8. historie: Det hovne pigebarn (Emilia)", "9. historie: Guido Cavalcanti på kirkegården (Elisa)", "10. historie: Broder Løgs relikvier (Dioneo)", "Slutning: Fruerdalen. Elisas sang: Længsel efter befrielse", "Syvende dag", "Indledning", "1. historie: Genfærdet (Emilia)", "2. historie: Vinfadet (Filostrato)", "3. historie: En ormekur (Elisa)", "4. historie: Hvad en brønd kan bruges til (Lauretta)", "5. historie: Den skinsyge som skriftefader (Fiammetta)", "6. historie: De to elskere (Pampinea)", "7. historie: Den trofaste tjener (Filomena)", "8. historie: Monna Sismondas tråd (Neifile)", "9. historie: Det forheksede pæretræ (Pamfilo)", "10. historie: Kærlighed og fadderskab (Dioneo)", "Slutning: Filomenas sang: En kurre på tråden".

"Fjerde dag" handler om at Filostrato har slået temaet an for dagen. Personer, der har haft ulykke i kærlighed.
"Indledning: Boccaccios forsvar" handler om et forsvar mod dem, der hævder at han hellere skulle give sig noget bedre til end at fortælle disse historier. Han fortæller en halv historie om gæs, som en mand forsøger at bilde sin dreng ind, i virkeligheden er djævelens børn. Det tror drengen ikke på og manden fortryder at han tog emnet op. Boccacio indrømmer til gengæld gerne at historierne er skrevet for at underholde damerne i håb om at få deres opmærksomhed.
"1. historie: Den elskedes hjerte (Fiammetta)" handler om fyrst Tancred af Salerno, der holder på sin eneste datter Ghismonda, men dog gifter hende bort til en søn af hertugen af Capua. Hendes mand dør dog snart og hun flytter tilbage til faderen som enke. Han gør ikke meget for at gifte hende bort igen, så hun tager sig en elsker, en af faderens tjenere, der hedder Guiscardo. Det går fint i lang tid, men så opdager faderen det og lader Guiscardo strangulere og hans hjerte bringe til Ghismonda. Hun begår selvmord med gift og Tancred fortryder sin grusomhed og lader dem begrave i en og samme grav under hele Salernos klage.
"2. historie: Munken som engel (Pampinea)" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"3. historie: Kærlighed og skinsyge (Lauretta)" handler om den fattige adelsmand Restagnone, der er forelsket i Ninetta på femten. Hun er datter af Narnald Cluada og tvillingesøster til Maddalena og søster til Bertella på fjorten. Narnald har flere børn, men de tre ældste er disse tre piger. To rige adelsmænd Folko og Ughetto er forelsket i de to andre piger og Restagnone får dem med på en plan om at få pigerne med på at stikke af hjemmefra. Planen skal finansieres dels med Folko og Ughettos formuer, dels ved at Ninetta skal tage nogle af Narnalds penge, for han er rig og har store ejendomme og besiddelser. Planen går fint og de tre par slår sig ned på Kreta, nær Candia. Her lever de fint og godt, men Restagnone begynder at kede sig og gør kur til en ung smuk adelsfrøken fra egnen. Ninetta bliver rasende og får en lokal giftblanderske til at lave et pulver, der prompte tager livet af Restagnone. De andre aner ikke uråd og han bliver begravet med hæder og sorg. Imidlertid bliver giftblandersken arresteret for noget helt andet og under tortur fortæller hun så om Ninetta. Så bliver Ninetta arresteret hemmeligt og står til at blive brændt på bålet. Maddalena besnærer hertugen og får Ninetta fri, men det synes Folco dårligt om og han slår Maddalena ihjel. Han samler lidt penge sammen og stikker af sammen med Ninetta og ingen har set dem siden. Ughetto og Bertella bliver også arresteret for meddelagtighed og vælger at bestikke sig ud af redeligheden, så de forbliver i frihed, men fattigdom resten af deres korte liv.
"4. historie: Prins og prinsesse (Elisa)" handler om en prins Gerbino, søn af Ruggieri og sønnesøn af kong Guiglielmo den Anden af Sicilien. Han har stort ry og datteren af kongen af Tunis hører om ham og bliver forelsket. Han bliver til gengæld forelsket i hendes skønhed som der går rygter om. Desværre bliver hun giftet bort til kongen af Granada og Gerbino begynder at lægge planer for at opsnappe hende på vejen. Kongen af Tunis har imens fået garantier fra Guiglielmo om fri passage. Gerbino opbringer skibet med pigen, men i stedet for at få pigen levende, kommer det til kamp og folkene på skibet hugger pigen ned og smider hende over bord. Til gengæld hærger Garbino skibet og bringer liget af pigen til Ustica, hvor han begraver hende. Kongen af Tunis beklager sig til kong Guiglielmo, der lader Gerbino henrette ved halshugning mens han selv ser på, da han hellere vil være uden sønnesøn end betragtes som en mensvoren konge.
"5. historie: Basilikumkrukken (Filomena)" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"6. historie: Onde drømme (Pamfilo)" handler om Andreuola og Gabriotto, der elsker hinanden. Gabriotto dør pludseligt efter at have fortalt Andreuola om en ond drøm. Hendes tjenestepige hjælper hende med at bære liget af Gabriotto hen til hans slægtninge, men på vejen bliver de stoppet af en vagt. Andreuola bliver stedt for podestàen, som indser hendes uskyld, men forsøger at udnytte den. Det bliver dog ikke til noget og i stedet tilbyder han at gifte sig med hende. Hun takker bestemt nej og går i stedet i kloster sammen med sin tjenestepige.
"7. historie: Gifttudsen (Emilia)" handler om Simona og Pasquino, der elsker hinanden og tager ud til en have sammen med hans ven Puccino - kaldet Sivsnoren - og hendes veninde Lagina. Pasquino gnider tænder med et salvieblad og falder om med en voldsom forgiftning og dør. En dommer undersøger sagen og Simona viser hvad Pasquino gjorde og hun lider samme skæbne. Dommeren er i vildrede, men beordrer salviebusken gravet op og brændt. Under busken finder man en gifttudse, som man hegner ind med risknipper og brænder af sammen med busken. Meget fonufttigt men jo for sent til at redde Simona og Pasquino.
"8. historie: En moders tåbelighed (Neifile)" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"9. historie: Trubadurens hjerte (Filostrato)" handler om to venner Guiglielmo Rossiglione og Guiglielmo Guardastagno. Guardastagno forelsker sig desværre i Rossigliones hustru og får hende til at gengælde kærligheden. Det opdager Rossiglione og en dag dræber han Guardastagno, skærer hans hjerte ud og får kokken til at servere det som en lækker middagsret. Konen spiser det intetanende og roser maden, hvorefter manden fortæller at det er elskerens hjerte. Hun bliver forfærdet og kaster sig ud af et højt vindue og bliver næsten fuldstændig knust ved faldet. Rossiglione bliver forfærdet og flygter. De to døde bliver begravet i samme grav og et vers på gravstenen fortæller historien.
"10. historie: Elskeren i kassen (Dioneo)" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"Slutning: Filostratos sang: Ulykkelig kærlighed" handler om at være ulykkeligt forelsket og hvordan den elskede måske vil lide, hvis han dør. Meget teatralsk!
"Femte dag" handler om at Filomene har sat temaet til at være elskende hjerters hårdt tilkæmpede løn.
"Indledning" handler om at de spiser og hviler sig indtil de ved udkøbet af den tredje middagstime starter med dagens fortællinger.
"1. historie: Kimon og Ifigenia (Pamfilo)" handler om Galeso, der er søn af den rige Aristippos. Desværre er han et fjog, så alle kalder ham Kimon (dvs høved). Faderen får pip af at se på sin spildte møje og sender Kimon ud på sin herregård for at holde sig til bønderne der. En dag kommer han forbi en ung sovende skønhed, Ifigenia og bliver slået af kærlighed i en grad, så han bliver helt fornuftig. Over de næste fire år bliver han faktisk et godt parti og anmoder hendes fader Cipsio om hendes hånd, men hun er lovet væk til en Pasimunda på Rhodos. Da hun er undervejs dertil med skib, kaprer han skibet og bortfører hende. Imidlertid bryder en storm løs og de strander på Rhodos, hvor de prompte bliver fængslet. Pasimunda havde gerne set dem i galgen, men da de ikke havde røvet andet end Ifigenia, slap de med evigt fængsel. Lysimachos er øverste myndighed på Rhodos og har et godt øje til Kassandra, der imidlertid skal giftes med Pasimundas yngre bror, Ormisda. Lysimachos smeder en plan for at han og Kimon kan røve de to brude kort efter brylluppet og de udfører den til punkt og prikke. Pasimunda forsøger at hindre det og bliver kløvet i to for sin ulejlighed. Ormisda bliver også dræbt. Angriberne trækker sig tilbage til havnen, hopper på et ventende skib og begiver sig til Kreta, hvor de opholder sig til gemytterne er faldet til ro og Kimon og Ifigenia kan tage til Cypern og Lysimachos tilsvarende til Rhodos med Kassandra. Og de levede længe i kærlighed og glæde.
"2. historie: Den krigskyndige elsker (Emilia)" handler om Martuccio Gomito, der er fattig og derfor ikke må få pigen Gostanza. Han bliver derfor fribytter og bliver også rig, men bliver ved for længe, så en dag bliver skibet opbragt og næsten alle hans mænd dræbt og han selv kastet i fængsel. Gostanza får at vide at han er død og sætter sig ud i en sejlbåd og smider årene overbord. Imidlertid drukner hun ikke, men driver i land et sted og en flink gammel dame tager hende under sine vinger. Kongen af Tunis, Mariabdela, som har fængslet Martuccio bliver angrebet af fjender og får et godt tip af Martuccio om at sørge for at hans bueskytter godt kan bruge fjendens pile, men ikke omvendt. Kongen vinder krigen og gør Martuccio til en stor mand. Gostanza hører om det og de to bliver genforenet. Kongen overøser dem med hæder og penge og Gostanza belønner den gamle dame for hendes gæstfrihed.
"3. historie: De vildfarne (Elisa)" handler om den unge mand Pietro Boccamazza fra Rom. Han forelsker sig i Agnolella, men hendes far Gigliuozzo Saullo får af Pietros familie at vide at det forhold skal der ikke blive noget af. Pietro og Agnolella stikker derfor af til Anagni, men Pietro har ikke styr på vejen. En flok bevæbnede mænd overrasker dem og Pietro bliver fanget, mens Agnolella sporer sin hest og forsvinder ind i skoven. Mændene vil egentlig plyndre og hænge ham, men de bliver jaget væk af en anden flok. Til gengæld kan han ikke finde Agnolella. Hun får ly ved et gammelt ægtepar, der bor i et lille hus i skoven, men de kan ikke love hende sikkerhed. Der kommer også en flok skarnsfolk forbi næste dag, men de nøjes med at hugge hendes hest. Ægteparret tager hende med til et nærliggende slot, hvor man udmærket kender hende og tager sig af hende. Pietro er tilsvarende kommet gennem natten uden søvn, men dog i sikkerhed i et træ. En flok ulve har gjort kål på hans hest, men næste dag kommer han til fods hen til samme slot, hvor Agnolella allerede er. Slottet er ejet af en Orsini, Liello di Campo di Fiore. Hans frue skælder Pietro ud, men lader dem derefter ægte hinanden idet Liello får lov at bekoste brylluppet i første omgang. Nogle dage senere drager hun med stort optog ind til Rom og får de to familier til at bifalde vielsen. Og Agnolella og Pietro lever lykkeligt og længe.
"4. historie: Nattergalen (Filostrato)" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"5. historie: Broder og søster (Neifile)" handler om Guidotto fra Cremona og Giacomino fra Padua, som er gamle venner. Da Guidotto ligger for døden, betror han sin datter til Giacomino, som flytter til Faenza som han kender fra tidligere. Pigen vokser op og bliver den kønneste pige i byen og et par ivrige bejlere Giannòle di Severino og Minghino di Mingole viser sig. De to rivaler gør sig gode venner med henholdsvis tjener og tjenestepige, så en aften hvor Giacomino er hjemmefra, får de begge grønt lys til at besøge huset. Det kommer til klammeri og byvagten kommer til og arresterer Minghino og Giannòle og Crivello og flere andre. Næste dag får Giacomino at vide hvad der er sket og de to unge mænds famlier kommer for at gå i forbøn for deres slægtninge. Giacomino fortæller at pigen oprindeligt er blevet bortført fra byen, da kejser Frederik II erobrede den. Bernabuccio mistede ved den lejlighed en lille pige og et lille ar ved øret viser at det er hende. Giannòle bliver sat fri, for han er så broder til pigen. Og Minghino får lov at gifte sig med hende. Alt er fryd og gammen.
"6. historie: Frelst fra bålet (Pampinea)" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"7. historie: Teodoro og Violante (Lauretta)" handler om en dreng, der bliver købt som slave af en adelsmand, messere Amerigo fra Trapani. Drengen er beleven og høflig, så Amerigo frigiver ham og døber ham Pietro fordi han tror at han er af tyrkisk afstamning. En af messer Amerigos døtre Violante, forelsker sig i Pietro. En varm dag er familiens kvinder sammen med Pietro på vej på gåben til et smukt landsted lidt uden for Trapani, da de bliver overrasket af et haglvejr. Pietro og Violante søger ly i en forfalden hytte og fuldbyrder deres kærlighed. Siden er de ofte sammen og Violante bliver gravid. Moderen hjælper hende til at skjule graviditeten, men faderen kommer forbi, mens fødslen er i gang, så det er lidt svært at skjule historien. Amerigo truer hende til at sige hvem faderen er, Amerigo tænder helt af og går til den kongelige foged, messer Currado og får Pietro dømt til hængning og han vil også dræbe både Violante og det lille barn. Undervejs til hængningen bliver Pietro bemærket af tre armeniske adelsmænd og en af dem Fineo kan genkende ham på et modermærke som en søn, der femten år før var blevet bortført af sørøvere. Han kalder på Pietro ved hans rigtige navn Teodoro og den unge mand svarer ham. Fineo får stoppet hængningen og får messer Currado til at lave dommen om til et bryllup. Amerigo bliver enig med Fineo og de to elskende sejler til Laiazzo og lever sammen i ro og fred til deres dages ende.
"8. historie: Pinjeskoven ved Ravenna (Filomena)" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"9. historie: Falken (Fiammetta)" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"10. historie: En ægteskabelig trekant (Dioneo)" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Slutning: Dioneos sang: Den elskedes øjne" handler om at prise øjnene og deres stråleglans.
"Sjette dag" handler om at de skal fortælle om personer, der har kunnet givet igen på en spøg eller med et hurtigt svar eller en rask beslutning har undgået tab, fare eller foragt.
"Indledning: Skænderiet" handler om at tjenerne Licisca og Tindaro skændes lidt, fordi Tindaro fortæller noget sludder. Licisca, der har set adskillige somre, forstår at holde sit territorie og Dioneo dommer hende straks til vinder.
"1. historie: Den slette fortæller (Filomena)" handler om messer Geri Spinas hustru, madonna Oretta, der bliver fortalt historier af en ridder, der er rigtig dårlig til det. Til sidst siger hun "Jeres hest galoperer for tungt, messere. Jeg kommer til at bede jer om at sætte mig af." Og han er ikke dummere, end at han faktisk holder inde med sin fortælling og finder en anden.
"2. historie: Vinkendere (Pampinea)" handler om bageren Cisti, der behændigt får messer Geri Spina og hans venner til at smage en god hvidvin, som han dels gerne vil sælge, dels gerne bruge til at blive regnet som en god ven. Begge dele lykkes.
"3. historie: En hvas parade (Lauretta)" handler om Monna Nonna de' Palci, der får lukket munden på biskoppen messer Antonio d'Orso og på messer Dego della Ratti ved at henvise til en slibrig affære hvor biskoppens bror mod betaling gav Dego adgang til sin kone, men blev snydt med forgyldte sølvskillinger i stedet for guldmønter. Dego er selvfølgelig en sjuft, men biskoppen så gennem fingre med det og er derfor heller ikke skyldfri. Biskoppen fortryder grundigt den kvikke (eller snarere uforskammede) bemærkning, der udløste den hvasse parade. Hug for hug.
"4. historie: Den enbenede trane (Neifile)" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"5. historie: Giotto og messer Forese (Pamfilo)" handler om to venner, messer Forese og Giotto, der er ganske kloge og forstandige, men en dag de ridder sindigt hjemad i noget slidt tøj og i regnvejr, driller Forese den anden med at han ikke ser så statelig ud. Giotto driller tilbage med at Forese heller ikke ser ud til at være kommet igennem sin ABC og så er de kvit.
"6. historie: Baronci'erne (Fiammetta)" handler om Michele Scalza, der er mand for at bevise at Baronci-slægten er den mest adelige, for den ældste slægt må jo være den mest adelige og det er tydeligt på deres ansigter at Vorherre må være startet med dem som kladder for de er vinde og skæve.
"7. historie: Kærlighed og jura (Filostrato)" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"8. historie: Det hovne pigebarn (Emilia)" handler om Ciesca, der er niece til Fresco fra Celatico og umådelig hoven og selvglad. Da hun en dag har udtalt sit store ubehag ved synet af utiltalende personer, kan han ikke lade være med at sige til hende at hun i så fald bør undgå spejle. Hun fatter dog ingenting og det gør hun stadig ikke.
"9. historie: Guido Cavalcanti på kirkegården (Elisa)" handler om Guido Cavalcanti, der serverer en smuk fornærmelse for nogle der forsøger at drille ham: "Mine herrer, i jeres eget hus har I lov at sige, hvad I vil" og de befinder sig på en kirkegård, så det er en pæn måde at sige at de er værre end døde og følgelig har til huse på kirkegården.
"10. historie: Broder Løgs relikvier (Dioneo)" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Løg betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Slutning: Fruerdalen. Elisas sang: Længsel efter befrielse" handler om en bøn til Amor om at sætte sangeren fri.
"Syvende dag" handler om at Dioneo har sat temaet til at være de puds, som fruer spiller deres mænd for enten af redde deres elskere eller deres eget skind.
"Indledning" handler om at de spiser og hviler sig, hvorefter dagens fortællinger indledes.
"1. historie: Genfærdet (Emilia)" handler om Gianni Lotteringhi, der er en god uldvæver, men lidt enfoldig. Hans kone Monna Tessa har en elsker Federigo di Neri Pagolotti og da Monna til dagligt bor på et lille landsted Gianni har i Camerata kan Federigo tit komme på besøg. De har et aftalt advarselstegn, hvis Gianni er i farvandet, men en dag går det galt og Gianni må sende pigen ud i haven for at gemme den lækre mad hun havde tiltænkt Federigo. Desuden kommer Federigo og banker sagte på døren, hvilket vækker Gianni. Konen bilder ham ind at det er et spøgelse og at det kan fordrives med besværgelsen: 'Du genfærd, derved nattetid // med hævet svans dig vover hid, // med hævet svans din vej du gå // så vi vor nattero kan få. // Ved ferskentræet i haven lun // udruger æg en stegt kapun; // en god slurk vin, og så af sted! // for nu vil jeg og Gianni ha' fred.' Det får ganske rigtigt spøgelset til at gå væk og finde maden i haven, men det kommer nok tilbage en anden dag.
"2. historie: Vinfadet (Filostrato)" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"3. historie: En ormekur (Elisa)" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"4. historie: Hvad en brønd kan bruges til (Lauretta)" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"5. historie: Den skinsyge som skriftefader (Fiammetta)" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"6. historie: De to elskere (Pampinea)" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"7. historie: Den trofaste tjener (Filomena)" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"8. historie: Monna Sismondas tråd (Neifile)" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"9. historie: Det forheksede pæretræ (Pamfilo)" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"10. historie: Kærlighed og fadderskab (Dioneo)" handler om to unge mænd fra Siena, Tingoccio Mini og Meuccio di Tura. De aftalte at den der døde først, skulle vise sig for den overlevende og fortælle om hvordan der er i den anden verden. Tingoccio står fadder for ægtepar Ambrosio Anselmini og Monna Mita, der lige har fået en lille søn. Tingoccio kommer en del i hjemmet og bliver forelsket i Monna Mita. Det gør Meuccio også. Tingoccio vinder i første omgang og opnår damens gunst, men dør så ret pludseligt. Han viser sig for Meuccio og kan fortælle at i skærsilden betyder fadderskabet ikke noget. Meuccio bliver lettet men også træt af at tanken har holdt ham fra adskillige eventyr i tidens løb.
"Slutning: Filomenas sang: En kurre på tråden" handler om at Lauretta bestemmer et nyt tema, nemlig puds, mænd spiller deres koner. Eller puds i al almindelighed. Filomena synger om en uforløst kærlighed.… (mere)

Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier.
Dette tredje bind indeholder "Ottende dag", "Indledning", "1. historie: Den havesyge elskerinde (Neifile)", "2. historie: Præsten i Varlunge (Pamfilo)", "3. historie: Den sten Heliotrop (Calandrino I) (Elisa)", "4. historie: Provsten i Fiesole (Emilia)", "5. historie: Landdommerens hoser (Filostrato)", "6. historie: Calandrinos svin (Filomena)", "7. historie: Den lærdes hævn (Pampinea)", "8. historie: En ægteskabelig firkant (Fiammetta)", "9. historie: Grevinden af Latrinien (Lauretta)", "10. historie: Kurtisanen fra Palermo (Dioneo)", "Slutning: Pamfilos sang: Amors gave", "Niende dag", "Indledning", "1. historie: I Helhestens kiste (Filomena)", "2. historie: Abbedissens nonneslør (Elisa)", "3. historie: Calandrinos Svangerskab (Filostrato)", "4. historie: De to Cecco'er (Neifile)", "5. historie: Calandrino som elsker (Fiammetta)", "6. historie: En broget nat (Pamfilo)", "7. historie: Den genstridige kone (Pampinea)", "8. historie: Ciacco og Biondello (Lauretta)", "9. historie: Kong Salomons råd (Emilia)", "10. historie: Hoppen (Dioneo)", "Slutning: Neifiles sang: Idyl", "Tiende dag", "Indledning", "1. historie: Messer Ruggieri og kong Alfonso (Neifile)", "2. historie: Ghino di Tacco og Abbeden af Clugny (Elisa)", "3. historie: Nathan og Mithridanes (Filostrato)", "4. historie: Den genopstandne (Lauretta)", "5. historie: Den fortryllede have (Emilia)", "6. historie: Kong Carl og Ginevra den Fagre (Fiammetta)", "7. historie: Kongen og apotekerens datter (Pampinea)", "8. historie: De to venner (Filomena)", "9. historie: Saladin og messer Torello (Pamfilo)", "10. historie: Griselda (Dioneo)", "Slutning: Fiammettas sang: Den skinsyge", "Forfatterens efterskrift", "Efterskrift af Jens Kruuse".

"Ottende dag" handler om at Leuretta er dronning og bestemmer at de næste to dage skal være fri for historier, men at de den tredje dag skal fortælle om puds, som menneskenes børn i al almindelighed har spillet hinanden.
"Indledning" handler om at fortællingerne starter efter at solen har passeret middagslinien.
"1. historie: Den havesyge elskerinde (Neifile)" handler om soldaten Gulfardo, der låner en stor sum penge af Guasparruolo, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Gulfardo komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Gulfardo i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Guasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Gulfardo nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"2. historie: Præsten i Varlunge (Pamfilo)" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"3. historie: Den sten Heliotrop (Calandrino I) (Elisa)" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Tommaso del Saggio er mester for at spille ham et puds, idet han bilder ham ind at en særlig sten, en heliotrop, kan gøre ham usynlig - eller rettere "hvis du bærer den på dig, kan ingen se dig, hvor du ikke er". Calandrino slæber sig en masse sten til, hvorefter hans "venner" Bruno og Buffalmacco lader som om de ikke kan se ham. Han slæber stenene hjem til konen Monna Tessa og giver hende bank, da hun nemt kan se ham. For kvinderne kan jo få alting til at tabe kræfterne. Bruno og Buffalmacco får ham dog forliget med konen igen, så helt skurkagtige er de dog ikke.
"4. historie: Provsten i Fiesole (Emilia)" handler om provsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"5. historie: Landdommerens hoser (Filostrato)" handler om Tommaso del Saggio og to af hans venner, Ribi og Matteuzzo. De spiller en dommer ved navn messer Niccola et vældigt puds ved at trække hoserne af ham, mens han sidder i dommersædet. Podestàen bliver sur, da han hører om sagen, mens hans venner fortæller ham at det er florentinernes måde at klage over at han af sparsommelighed har medbragt oksepander i stedet for dommere. Så han lader sagen falde uden at sige mere om den ting.
"6. historie: Calandrinos svin (Filomena)" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Hans to "venner" Bruno og Buffalmacco hugger et svin fra ham ved at drikke ham grundigt fuld først. Da han vågner og svinet er væk, påpeger de at det må være en af naboerne, der har hugget det, for "folk er vel ikke kommet fra Indien for at stjæle det". Alternativt at han selv har solgt det for at få penge konen ikke kan kontrollere. De hjælper ham med en tyvetest, der desværre omhyggeligt udpeger ham selv, så de endda kan afpresse ham et par kapuner for ikke at sladre til konen.
"7. historie: Den lærdes hævn (Pampinea)" handler om Elena fra Firenze, en ung dame af fornem slægt, der er skøn, stolt og meget rig. Hun er i en ung alder blevet enke, men vil ikke gifte sig igen, for hun har fundet sig en smuk og beleven ung mand til elsker. En ung adelsmand Rinieri kommer tilbage til Firenze fra et studieophold i Paris. Han bliver forelsket i hende og hun morer sig med at lege med ham. Han forsøger sig med at få forbindelse til hende via hendes tjenestepige, men denne er rundhåndet med sine løfter, mens hun fortæller sin fruen det hele. Hun ler og siger "Der ser du en, der er kommet helt fra Paris for at miste den smule omløb i hovedet, han har bragt med derfra". Hun holder ham hen i flere måneder, men til sidst lader hun meddele at hun håber at kunne være sammen med ham, hvis han kommer aftenen efter juledag og helst i god tid. Han kommer henrykt, men bliver så efterladt i gården og holdt hen med snak om at fruen har besøg af sin broder og derfor ikke lige kan lukke ham ind. Det sner og fryser stærkt og Rinieri tigger om at komme ind, men nej. Tæt ved daggry bliver han lukket ud af porten og gør gode miner til slet spil, idet han tilsyneladende viser sig forstående over at være blevet holdt for nar. Han slæber sig hjem og er meget forkommen og må søge læge. Da han er kommet til hægterne igen, lader han som om han stadig er forelsket i kvinden. Hendes elsker har forladt hende og tjenestepigen fostrer en dum ide om at den lærde nok kan sortekunst og hjælpe med at få elskeren tilbage. Det passer perfekt i hans hævnplan og han lader som om en tinfigur af elskeren og en besværgelse fremsagt syv gange, nøgen på toppen af en høj bygning, vil sikre elskerens tilbagevenden. Da fruen forsøger med tricket i et højt tårn på hendes gods, bliver hun skuffet, for Rinieri har fjernet stigen og hun kan ikke komme ned. Han giver sig til kende og hun tigger og beder, men han lader blot som om han vil sende bud efter hendes tøj til hende, mens han i virkeligheden bare tager en lur. Som dagen går og solen brænder hendes hud til laser, bliver hun mere og mere elendig. Ved aftenstid synes han at hun er blevet ristet nok og lader hendes pige bringe hende tøj. En bonde kommer også til og får fruen båret ned fra tårnet, men pigen træder fejl på stigen og brækker begge ben. Den lærde Rinieri synes at det er en meget passende straf.
"8. historie: En ægteskabelig firkant (Fiammetta)" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"9. historie: Grevinden af Latrinien (Lauretta)" handler om en småt begavet læge, mester Simon, der mener at Bruno og Buffalmacco gemmer på en hemmelighed. For at glæde hans hjernefjer, finder de på en historie om en Michele Scotto, der har gæstet byen og efterladt to disciple udi sortekunsten. De har dannet et selskab på femogtyve mænd, der mindst to gange om måneden samles og "går på togt". De har pragtfulde fester, hvor de klæder sig i tøj der ikke står tilbage for kejserens og de kan invitere alle de skønne kvinder, de har lyst til. Fx har Bruno og Buffalmacco det godt, for de har indbudt dronningen af England og dronningen af Frankrig og muntrer sig med dem. Lægen vil gerne optages i selskabet og spenderer derfor mange penge på de to gavtyve. De bilder mester Fjogesen ind at selskabet har en kaptajn og to rådsherrer som styrelse og at Bruno snart vil blive rådsherre og Buffalmacco kaptajn. De lover ham at han kan blive optaget og endda blive indviet af grevinden af Latrinien, der vil gøre ham til 'badet ridder'. da han er adelig. Buffalmacco klæder sig ud som en drabelig djævelbjørn og bærer lidt rundt på mester Simon, der er ved at dø af skræk. Kort efter kommer de forbi nogle latrinkuler og Buffalmacco smider Simon på hovedet i en af dem og løber brølende bort. Simon undgår at drukne i pølen, men lugter ikke godt da han kommer hjem til konen. Hun skælder ham ud og næste dag bliver han også skældt ud af Bruno og Buffalmacco, der påstår at de har fået bank, fordi han ikke bestod prøven, men tænkte på Gud og hans helgener undervejs. Simon beder om undskyldning og gør fremover endnu mere stads ud af de to.
"10. historie: Kurtisanen fra Palermo (Dioneo)" handler om havnebyen Palermo, hvor mange kvinder er gode til at plukke købmænd eller måske rettere flå dem, så de må efterlade både varer og skib, knogler og marv, hos de flinke barberersker. En ung florentiner, Nicolo fra Cignano med tilnavnet Salabaetto, kommer til Palermo med et parti uldent klæde. Han begynder i ro og mag at se sig om i byen og bliver fanget ind af en madonna Jancofiore. Salabaetto er forelsket i hende, men hun er kun ude på at plukke ham. De tilbringer en aften og en nat i den syvende himmel. Han får også solgt sine varer til en god pris og det får hun hurtigt nys om. Hun giver ham rige gaver, men vil ingen have til gengæld. Men kort efter fortæller hun at hendes bror er i stor pengenød og at hun ikke kan skaffe så mange penge så hurtigt. Han går lige i fælden og låner hende fem hundrede floriner. Hun ændrer helt adfærd da hun har pengene i hus og efter at lånefristen er overskredet med et par måneder, går det op for ham at han er blevet snydt. Han tager til Neapel og møder en af sine venner Pietro dello Canigiano, Denne skælder ham lidt ud, men har også en plan for at få pengene igen. Salabaetto får penge til en ny ladning varer og tager tilbage til Palermo, hvor Jancofiore får nys om at han denne gang er måske flere tusind floriner værd. Hun inviterer ham hjem og tilbyder pengene tilbage, men han takker nej og fortæller at han har solgt sine ejendomme for at kunne åbne et handelshus i Palermo med nye varer og for at være tæt på hende. Hun går i fælden og giver ham de femhundrede floriner tilbage og er desuden meget kærlig den næste tid. En dag lader han som om han er i frygtelig knibe fordi et af hans skibe er blevet taget af sørøvere fra Monaco og han har ikke penge til at løskøbe det. Hun låner ham 1000 floriner mod behørig pant i varelageret og til en tårnhøj rente. Han letter anker og efter et par måneder fatter hun mistanke og får varene gået efter. Olietønderne er fulde men af vand og ballerne med klæde er mest blår og i alt er der højst for et par hundrede floriner. Jancofiore begræder stærkt de femhundrede første floriner, men de tusinde oveni er næsten ikke til at bære.
"Slutning: Pamfilos sang: Amors gave" handler om at Amor har skænket en stor gave, men uden at nogen kan gætte hvad den præcist er.
"Niende dag" handler om at Emilia er dronning og bestemmer at temaet for dagen er frit.
"Indledning" handler om at de vasker hænder, spiser og mødes på det sædvanlige sted og Filomena får tegn til at starte.
"1. historie: I Helhestens kiste (Filomena)" handler om Madonna Francesca, der har to bejlere Rinuccio og Alessandro, som hun gerne var fri for. En træls mand kaldet Helhesten er lige død og hun lokker den ene til at spille død og lægge sig i kisten, mens den anden bliver lokket til at hente liget hjem. Lokkemaden er hendes gunst, så de hopper på limpinden. Tæt ved hendes hjem overraskes de af byvagten og må tage benene på nakken. Og hun har en god undskyldning for at give dem begge løbepas.
"2. historie: Abbedissens nonneslør (Elisa)" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"3. historie: Calandrinos Svangerskab (Filostrato)" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"4. historie: De to Cecco'er (Neifile)" handler om Cecco Angiolieri, der har fået en større sum penge udbetalt som apanage. Han lader sig overtale til at tage sin bekendt Cecco Fortarrigo som tjener selv om denne har tilbøjelighed til spil og druk. Der går da heller ikke så lang tid før Fortarrigo falder i spil og taber både sine egne og Angiolieris penge og sit tøj med for den sags skyld. Angiolieri ligger og sover imens, så da han vågner op er Fortarrigo væk. Angiolieri tænker sig og belaver sig på at rejse uden tjener, men opdager at han ikke kan betale for mad og logi, fordi hans penge er væk. Så dukker Fortarrigo op men han er fræk nok til at lade som om det er omvendt og at det er Angiolieri, der har stjålet hans penge og hans tøj. Folk omkring tror på Fortarrigo fordi det er ham, der står i bar skjorte og Angiolieri må rasende trække sig tilbage. Det forbliver dog ikke ustraffet.
"5. historie: Calandrino som elsker (Fiammetta)" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Niccolo Comacchini er rig og har hyret Bruno og Buffalmacco til at dekorere hans nye hus. De hyrer Nello og Calandrino til at hjælpe og en dag ser Calandrino et pigebarn Niccolosa, som en Filippo, der er søn af Niccolo, har taget med til huset for at hygge sig med nogle dage. Hun lægger mærke til ham, fordi han er en sjov fisk, men han bilder sig ind at hun er forelsket i ham. Bruno og Buffalmacco ser hurtigt chancen til at lave grin med ham og bag hans ryg aftaler de et og andet. De får ham til at skaffe mærkelige ingredienser til en talisman, som skal give ham kontrol over hende. Imens går Nello til Calandrinos kone og minder hende om de tæv, han gav hende for heliotropen. Og han fortæller at Calandrino har noget for med en billig tøs. Som beregnet dukker hun op, lige som Calandrino skal til at kysse Niccolosa og i stedet for kys får han tæv i rigeligt mål foruden skældud i lange baner.
"6. historie: En broget nat (Pamfilo)" handler om en kromand med lidt trang plads. Bekendte kan dog godt overnatte og det benytter Pinuccio og hans ven Adriano sig af. De er med vilje strandet uden for byens porte og kromanden har kun tre senge, men Adriano og Pinuccio får den ene. I den anden sover datteren og i den tredje kromand og krokone og i en vugge sover deres yngste barn på et par år. Om natten sniger Pinuccio sig over til datteren og 'kører i byen seks gange'. Adriano og konen er hver for sig oppe og konen kommer ved en fejl til at ligge ved Adriano, der giver hende en hjertelig modtagelse og i dybeste tavshed udlosser flere kornladninger til hendes udelte tilfredshed. Det går til gengæld galt for Pinuccio, der i stedet for at liste tilbage til sin egen seng kommer til at lægge sig ved krofatter og i den tro at det er Adriano kommer han til at røbe at han har haft datteren til selskab. Det hele reddes dog af konen, der får det hele slået an som fulde og søvnige mænd, der har fumlet rundt i mørke og er gået i søvne. Men konen ved godt hvem der var vågen og hvem der ikke var det!
"7. historie: Den genstridige kone (Pampinea)" handler om Talano di Molese, der har en smuk kone, Marguerita, der desværre altid er på tværs. Hun vil aldrig rette sig efter nogen og de vil heller ikke rette sig efter hende. En nat har han en drøm om at hun bliver overfaldet af en ulv og han advarer hende venligt, men bliver bidt af med at han nok drømmer hvad han ønsker skal ske. Han er ikke overrasket for "ringe tak får man for at kæmme skurvet hoved", men gentager at advarslen er godt ment. I stedet tænker hun at han har noget for med en anden. Let er det at få de gode bidder, hvis man sidder til bords med blinde. Så hun går ud i skoven og bliver overfaldet af en stor ulv. Heldigvis dør hun ikke, men bliver blot ilde tilredt i ansigtet og på halsen og mister altså sin skønhed på grund af sin uvillighed til at fæste tro til mandens drøm, skønt dette ikke ville have kostet hende den mindste ulejlighed.
"8. historie: Ciacco og Biondello (Lauretta)" handler om et par belevne snyltegæster, Ciacco og Biondello. Ciacco får et tip af Biondello om at messer Corso har gilde om aftenen og Ciacco møder op, men det er nu ikke så voldsomt godt som han var blevet stillet i udsigt. Næste dag får han en anden til at drille en arrigtrold ved navn Filippo Argenti i Biondellos navn. Da Argenti er godt gal i skralden, sender Ciacco Biondello derhen. Denne får et ordentligt lag tæsk, men forstår ikke en lyd af hvad der foregår. Det går dog op for ham at Ciacco står bag og han skynder sig at slutte fred for ikke at få mere vin fra samme tønde.
"9. historie: Kong Salomons råd (Emilia)" handler om to mænd, Melisso og Giosefo, der drager til Kong Salomon for at søge råd. Melisso er fra Laiazzo og rig. Han bruger mange penge på fester og gilder, men der er ingen der bryder sig om ham. Giosefo har en voldsomt galsindet kone. Melisso får rådet "Elsk!" og Giosefo "Gå til Gåsebroen!". Det sidste betyder at konen skal have en dragt prygl og det hjælper også. Det første er indlysende og begge råd virkede.
"10. historie: Hoppen (Dioneo)" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Slutning: Neifiles sang: Idyl" handler om en stor kærlighed og glæden ved den og den elskede.
"Tiende dag" handler om at Pamfile er konge og har bestemt temaet er personer, der har handlet ædelt og højsindet i kærlighedssager eller andre forhold.
"Indledning" handler om at de ovenpå en lystvandring vender tilbage og tager en slurk vand, før fortællingerne begynder. Neifile lægger ud.
"1. historie: Messer Ruggieri og kong Alfonso (Neifile)" handler om messer Ruggieri de' Figiovanni, der tager fra Toscana for at tjene kong Alfonso af Spanien med mænd og våben. Han vinder stort ry, men synes ikke at han bliver belønnet godt nok herfor, så han drager ud på en tur for sig selv. Kongen sender en klog tjener med, der i det skjulte skal mærke sig alle Ruggieris ord. Han brokker sig kun en enkelt gang og taler ellers kun lovord om kongen. Da de kommer tilbage, fortæller kongen ham at det er Ruggieris vanheld, der er eneste grund til at han ikke er blevet belønnet. Kongen giver Ruggieri et skrin med mange skatte i som tak for tro tjeneste, men han vil ikke give ham borg eller fæste, fordi han ved at Ruggieri ikke har til hensigt at blive spanier. Ruggieri tager glad afsted.
"2. historie: Ghino di Tacco og Abbeden af Clugny (Elisa)" handler om Ghino, der er fredløs og lever som røver med sine mænd. En dag snører de Abbeden af Clugny, så han må tåle adskillige overnatninger hos Ghino. Røveren er dog ganske god mod abbeden og hans mænd og sørger for at helbrede det maveonde, som abbeden egentlig var på vej til behandling for. Abbeden går i forbøn for Ghino ved paven og denne giver Ghino frit lejde til at komme og Ghino behager paven så meget, at han forsoner sig med ham og giver ham et stort priorat under hospitalsordenen efter først at have gjort ham til ridder af denne.
"3. historie: Nathan og Mithridanes (Filostrato)" handler om Nathan, der bor i Cattaio og er så gavmild og godgørende at Mithridanes bliver misundelig i en grad, så han vil slå Nathan ihjel. Det lykkes for Mithridanes at komme tæt på Nathan, men denne gør slet ikke modstand, men beklager blot at han kun kan tilbyde en så ringe gave som sit liv. Mithridanes bliver skamfuld og opgiver sit forehavende. Og er også overbevist om at han aldrig kan overgå Nathan i gavmildhed.
"4. historie: Den genopstandne (Lauretta)" handler om en messer Gentile Carisendi, der har forelsket sig i madonna Catalina, der er gift med Niccoluccio Caccianimico og gravid. Hun besvimer og bliver begravet som død. Messer Gentile stjæler sig til at give liget et kys, men opdager at hun ikke er død. Han tager hende med hjem til sin mor, der får hende genoplivet helt. Gentile beder Catalina om at blive i huset et stykke tid til barnet er født og så han kan indkalde til en fest, hvor det kan åbenbares at hun er i live. Efter tre måneder holdes festen og Gentile giver Catalina tilbage til Niccoluccio med samt sønnen, som han har ladet døbe Gentile. Først har han dog stillet et spørgsmål til gæsterne om man har krav på at beholde det andre har kastet bort, men som man finder på sin vej?
"5. historie: Den fortryllede have (Emilia)" handler om madonna Dianora, der er gift med en meget rig mand Gilberto. Alligevel er en baron, messere Ansaldo Gradense, forhippet på at vinde hendes kærlighed. Til sidst siger hun at hun vil have en have med grønne urter, blomster og løvtræer i januar. I stedet for med rette at opgive ideen, får Ansaldo faktisk fat i en troldmand, der kan opfylde ønsket. Dianora bliver chokeret, men fortæller historien til sin mand. Han råder hende til at tale med baronen, men giver hende også lov til at give ham råderet over legemet, men ikke sjælen, hvis han ikke vil løse hende fra løftet. Ansaldo kommer til fornuft og løser hende fra løftet. Troldmanden løser til gengæld Ansaldo fra at betale for haven og i det hele taget ender det godt for Ansaldo og Gilberto bliver endda også gode venner.
"6. historie: Kong Carl og Ginevra den Fagre (Fiammetta)" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"7. historie: Kongen og apotekerens datter (Pampinea)" handler om en meget smuk ung pige Lisa der er datter af en meget rig florentinsk apoteker Bernardo Puccini. Ved en ridderturnering ser hun kong Piero af Aragonien og forelsker sig i ham selv om hun godt ved at det er håbløst. Hun sygner hen men finder en udvej for at meddele kongen sin kærlighed. Han bliver bevæget og finder hende en passende ægtemand og sørger pænt for dem eftertids.
"8. historie: De to venner (Filomena)" handler om Titus, søn af Publius Quinctius Fulvus i Rom, og vennen Gysippos, søn af adelsmanden Chremes i Athen. Efter nogle år dør Chremes og Gysippos bliver efter nogle måneder opfordret til at ægte en Sofronia. Han tager venne Titus med på besøg og Titus bliver forelsket i Sofronia. Gysippos ser at Titus er mere forelsket end han selv er og arrangerer at Sofronia og Gysippos bliver gift, men at de så bytter om og Titus tilbringer brudenatten med Sofronia. Også efterfølgende spiller han rollen som ægtemand, men en dag dør Titus' far og han må tage til Rom. Det lader sig ikke gøre uden at fortælle Sofronia om sagen og hun tager det meget fortrydeligt op og flytter hjem til sine forældre. Det kommer til strid og både Sofronias slægt og Gysippos slægt tager stor afstand fra ham. Titus kender grækere godt nok til at vide at det er mundsvejr og giver dem en opsang. Det ender med at Sofronia og Titus tager til Rom. Gysippos bliver tilbage i Athen, men bliver forfulgt og ender med at måtte flygte til Rom i armod. Han forsøger at få fat i Titus, men oplever det som at han bliver afvist. Fortvivlet overvejer han selvmord og finder en udvej, da han ser en røver, der slår en anden røver ihjel. Morderen flygter, men Gysippos bliver på stedet for at tage skylden. Dommeren dømmer ham til korsfæstelse, men det ser Titus som selv tilstår i Gysippos sted. Det får morderen til at melde sig. Dommeren sender sagen videre til kejser Oktavian, der løslader dem alle tre. Titus knytter Gysippos yderligere til sig ved at give sin unge søster Fulvia til kone og han bliver romer og han og Fulvia bor i samme hus som Titus og Sofronia og alt er godt.
"9. historie: Saladin og messer Torello (Pamfilo)" handler om Sultan Saladin, der sammen med to venner har hørt nys om et forestående korstog. For at se fjenderne an tager de på en lang rejse forklædt som købmænd og kommer også til den egn hvor messer Torello bor. Han slår følge med dem og indlogerer dem i sit eget slot og beværter dem fyrsteligt og giver dem store gaver. Senere drager han på korstog, som går dårligt og han bliver fange. Saladin genkender ham og gengælder i rigt mål hans gavmildhed og gæstfrihed. Han får også med trolddom Torello sendt hjem, så han kan forhindre at hustruen, der tror ham død, giftter sig igen. Og de levede et langt og lykkeligt liv. Og Torello får også sendt bud tilbage til Saladin om at det gik godt med hjemrejsen.
"10. historie: Griselda (Dioneo)" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Slutning: Fiammettas sang: Den skinsyge" handler om at ingen skal komme den syngendes elskede nær, for så udsætter de sig for sport og spe.
Efterfølgende tager alle syv damer tilbage til Firenze og de tre unge mænd tilbage til Santa Maria Novella.
"Forfatterens efterskrift" handler om form og indhold af fortællingerne. Hul og pløk, morter og støder osv er almindeligt i brug og desuden vil han have kunstnerisk frihed til at beskrive emnet som han finder bedst. Og ingen er blevet forledt til at læse noget, han ikke kunne have forudsagt for hver af historierne har skrevet på sin pande, hvad den bærer i sin barm. Så send ham en venlig tanke, hvis du har haft gang og glæde af historierne.
"Efterskrift af Jens Kruuse" handler om Boccacios baggrund og sætter historierne ind i en sammenhæng. Verdslig kærlighed er alle tings udspring. Den menneskelige komedie kontra Dantes guddommelige komedie.

Morsomme historier, nogle af dem med grove temaer som fx Grevinden af Latrinien. Den lærdes hævn lyder meget som noget konstrueret ønsketænkning om hævn.… (mere)

Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier. Her er nogle stykker udvalgt.

Indeholder "Udgiverens forord", "Forfatterens forord", "Den medskyldige", "Den forstilte krøbling", "San Giulianos fadervor", "Rubinen", "Madonna Beritola", "Kongen af Algarviens brud", "Kvindelig troskab", "De gamle mænds kalender", "Nonnernes gartner", "Kong Agilulfs staldknægt", "Skriftefaderen som kobler", "Vejen til Paradis", "Zima og hans dame", "Kærlighedens list", "Feondo i skærsilden", "Englen Gabriel", "Girolamo og Salvestra", "Elskeren i kassen", "Nattergalen", "Theodoro og Violante", "Falken", "Hanrejens trøst", "Tranen med det ene ben", "Fru Filippas forsvar", "Broder Cipollas relikvier", "Spøgelset", "Karret", "Ormebesværgelsen", "Tofanos brønd", "Den skinsyge som skriftefader", "Den dobbelte list", "Den tilfredse hanrej", "Sismondas tråd", "Det forheksede pæretræ", "Den pengegriske", "Præsten fra Varlungo", "Calandrino og heliotropen", "Provsten i Fieole", "Calandrinos svin", "Hanrejen i kassen", "Nonnesløret", "Calandrinos svangerskab", "Calandrinos forelskelse", "Hoppen", "Griselda", "Forfatterens slutning".

"Udgiverens forord" handler om at oversættelsen er fra 1873, men stadig frisk, så en lille modernisering af ordbrugen og en lugen ud af de mindre interessante historier, så er Boccacio klar til at underholde et nyt århundrede.
"Forfatterens forord" handler om at få trøst og opmuntring, når man har det behov. Og så selv give trøst og opmuntring videre til andre. Og særligt må man trøste og opmuntre kvinderne, så her er hundrede fortællinger om glædelige såvel som sørgelige kærlighedshændelser og andre eventyrlige begivenheder.
"Den medskyldige" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"Den forstilte krøbling" handler om Martellino og hans to venner Stecchi og Marchese, der tager til Treviso og lader som om helgenen Arrigo har helbredt Martellino for lammelser. Deres snyd bliver afsløret og Martellino får alvorligt med stryg. Til sidst forbarmer fyrsten sig dog over dem og redder Martellino fra at blive hængt.
"San Giulianos fadervor" handler om Rinaldo fra Asti, der falder i røverkløer, men alligevel bliver reddet og slipper helt uskadt fra oplevelsen, mens røverne ender i galgen. Det må helt klart være fordi han beder til San Giuliano, for han er lidt for naiv til denne verden.
"Rubinen" handler om Andreuccio fra Perugia, der tager til Neapel for at købe heste, men havner i kløerne på en hjerteløs kvinde, der hugger hans penge og sikkert ville have slået ham ihjel, hvis han ikke var faldet i den store lokumstønde. Han redder sig op og får en tur i en brønd inden han havner i en nyligt afdød biskops sarkofag og redder sig ligets ring med en stor rubin.
"Madonna Beritola" handler om en ung hustru, der må flygte, da hendes mand bliver fængslet. Senere lider hun, hendes to børn og en amme skibbrud og må gå grueligt meget igennem, inden de igen får magt og rigdom og kan takke Gud for deres redning.
"6. historie: De genfundne sønner (Emilia)" handler om madonna Beritola, hvis mand Arrighetto Capece er forsvundet i uroen efter at kong Manfred af Sicilien faldt i krig. Hun flygter sammen med sine to drenge Scacciato og Giusfredi og deres amme, men de bliver bortført af pirater, mens hun er væk. Hun går grædende omkring, men finder to råkid, som hun giver af sin modermælk. Flere måneder senere kommer et skib forbi og hun bliver reddet. Hun går i tjeneste hos en adelsmand Currado. Imens er hendes amme og drengene sendt til en Guasparrino d'Orla hvor de vokser op uden at give sig til kende. Den ældste Giusfredi går i tjeneste ved Currado Malespino under navnet Giannotto di Procida og bliver forelsket i hans datter Spina, der netop er blevet enke i en alder af seksten år. De hygger sig sammen, men det bliver opdaget og Currado lader dem begge fængsle under jammerlige kår. Efter et år skifter kongedømmet Sicilien hersker igen og Giusfredi giver sig til kende som Arrighettos søn. De to unge får lov at gifte sig og Giusfredi bliver genforenet med sin mor. Arrighetto bliver sat fri af fangenskab og Currado får også hentet Scacciato og ammen tilbage. Guasparrino giver endda Scacciato en elleveårig datter til ægte. Alt ender i fryd og gammen selv om det har taget fjorten år.
"Kongen af Algarviens brud" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"Kvindelig troskab" handler om nogle storkøbmænd, der diskuterer deres koners trofasthed og kun en, Bernabo Lomellin fra Genua, mener at hans kone er tro, når han er ude på rejse. En af de andre Ambrogiuolo driller ham og indgår et væddemål, hvor Ambrogiuolo sætter 1000 guldfloriner mod Bernabos 5000 på at Ambrogiuolo kan komme i seng med Bernabos kone, madonna Zinevra. Ambrogiuolo opdager at det ikke er let, men han bestikker en gammel kone til at smugle ham ind i en kiste, der står i Bernabos sovekammer. Om natten sniger han sig ud og napper en pung og et shawl og stjæler sig til et kig på konen, der sover trygt, så han kan rapportere om et modermærke på det venstre bryst med nogle hår, der lyser som guld. Bernabo synes at det er som en dolk i hjertet, da han får beviserne og beordrer med det samme en tjener til at slå hende ihjel. Det kan han dog ikke nænne, så hun får lov at flygte uset og tjeneren rapporterer at han også har bortskaffet liget. Imens har konen klippet sig korthåret og taget job som sømand under navnet Sicurano fra Finale og hun kommer efter nogen tid i tjeneste hos sultanen i Aleksandria og får rang som kaptajn. På torvet ser hun en dag en pung og et bælte, som hun genkender som sine egne. Sælgeren viser sig at være Ambrogiuolo og han smile, da han forærer kaptajn Sicurano dem i stedet for at forlange noget for dem. Han fortæller også historien om hvordan han er kommet i besiddelse af dem. Sicurano tænker sig om og får så både Ambrogiuolo og Bernabo lokket til Aleksandria på samme tid. Sicurano får også Ambrogiuolo med til sultanens hof hvor han fortæller historien. Senere får Sicurano sultanen til at kræve at Ambrogiuolo fortæller den fulde og sande historie på et tidspunkt hvor der er mange til stede, heriblandt Bernabo. Bagefter får sultanen Bernabo til at fortælle fortsættelsen. Så afslører Sicurano sig som Zinevra og spørger Ambrogiuolo hvornår det var at han skulle have sovet med hende. Han er slået af stumhed. Sultanen befaler at Ambrogiuolo skal bindes til en pæl i solen og oversmøres med honning og blive stående der til hans knogler er faldet fra hinanden. Sultanen holder stor fest for Zinevra og Bernabo, som hun har tilgivet og taget til sig igen. Og han skænker Zinevra over 10000 dubloner i smykker, vaser i guld og sølv, og rede penge. Så den der graver en grav for andre, falder selv i den.
"De gamle mænds kalender" handler om den gamle messer Ricciardo hvis unge kone bliver snuppet af Paganino. Efter at være blevet opvartet af denne afviser konen fuldstændigt at vende tilbage til Ricciardo og hans mange undskyldninger for ikke at gå i seng med hende. Hans kalender er simpelthen for fyldt med helligdage til at det kan friste hende.og han holder ikke længe efter den fyndige afvisning.
"Nonnernes gartner" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"Kong Agilulfs staldknægt" handler om en staldknægt, som fatter kærlighed til Kong Agilufs dronning. Han sniger sig i seng med hende ved at klæde sig ud som kongen og nyder hendes gunst flere gange. Kort efter kommer kongen i samme klædedragt til dronningen, men bliver sendt væk fordi hun synes at een omgang er nok. Han forstår hvad der er sket og sniger sig ned til sine sovende mænd og klipper en god lok af den skyldige, som han kan kende på det hurtige åndedræt og den høje puls. Så går han igen og den skyldige klipper en tilsvarende lok af alle de andre. Kongen der gerne ville have taget hævn uden at gøre skandale, ser sig overvunde og nøjes med at hviske hver mand i øret at 'Den, der har gjort det, gør det aldrig mere, og gå så med Gud.'.
"Skriftefaderen som kobler" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"Vejen til Paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"Zima og hans dame" handler om Zima (spradebassen) der udnytter at messer Francesco Vergellesi er nærig ved at forære ham en prægtig hest og til gengæld får hans kone i tale og det der er mere end tale.
"Kærlighedens list" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"Feondo i skærsilden" handler om bonden Feondo, der har en smuk kone, som abbeden begærer. Feondo er desværre skinsyg og våger over hende. Abbeden får ham givet et pulver, der får ham til at sove og da han vågner op, er han i et fangehul, hvor en munk giver ham tæsk som om han var i skærsilden og fortæller at det er fordi han var jaloux uden grund. Det varer ti måneder, hvorefter han bliver bedøvet igen og bliver anbragt i en grav. Da han vågner op, bliver han bragt tilbage som om han er opstanden ved et mirakel og sørme om ikke også hans hustru meget bliver hurtigt gravid. Feondi er grundtigt helbredt for skinsyge, så konen kan af og til muntre sig med abbeden.
"Englen Gabriel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"Girolamo og Salvestra" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"Theodoro og Violante" handler om en dreng, der bliver købt som slave af en adelsmand, messere Amerigo fra Trapani. Drengen er beleven og høflig, så Amerigo frigiver ham og døber ham Pietro fordi han tror at han er af tyrkisk afstamning. En af messer Amerigos døtre Violante, forelsker sig i Pietro. En varm dag er familiens kvinder sammen med Pietro på vej på gåben til et smukt landsted lidt uden for Trapani, da de bliver overrasket af et haglvejr. Pietro og Violante søger ly i en forfalden hytte og fuldbyrder deres kærlighed. Siden er de ofte sammen og Violante bliver gravid. Moderen hjælper hende til at skjule graviditeten, men faderen kommer forbi, mens fødslen er i gang, så det er lidt svært at skjule historien. Amerigo truer hende til at sige hvem faderen er, Amerigo tænder helt af og går til den kongelige foged, messer Currado og får Pietro dømt til hængning og han vil også dræbe både Violante og det lille barn. Undervejs til hængningen bliver Pietro bemærket af tre armeniske adelsmænd og en af dem Fineo kan genkende ham på et modermærke som en søn, der femten år før var blevet bortført af sørøvere. Han kalder på Pietro ved hans rigtige navn Teodoro og den unge mand svarer ham. Fineo får stoppet hængningen og får messer Currado til at lave dommen om til et bryllup. Amerigo bliver enig med Fineo og de to elskende sejler til Laiazzo og lever sammen i ro og fred til deres dages ende.
"Falken" handler om Federigo degli Alberighi som elsker Monna Giovanna. Hun er gift og ser ikke til hans side, mens han ødsler sine penge bort for at få hende til at lægge mærke til sig. Til sidst trækker han sig tilbage til en lille gård, hvor han lever i relativ armod men har en fantastisk jagtfalk, som Monnas dreng er begejstret for. Monnas mand dør og drengen bliver syg. Drengen plager moderen for at skaffe ham Federigos falk, for så tror han at han straks vil komme sig. Monna går da på besøg hos Federigo og inviterer sig selv på frokost. Frederigo har intet at sætte på bordet, men så tænker han sig om og drejer halsen om på falken og serverer den. Da Monna fortæller hvorfor hun er kommet, bliver han meget ked af det. Drengen dør, men det havde han måske gjort alligevel? Monna fatter kærlighed til Frederigo og gifter sig med ham, hvorved han kommer til rigdom og ære igen.
"Hanrejens trøst" handler om den rige mand, Pietro di Vinciolo, der har giftet sig, men egentlig er til mænd. Hans kone er ikke dum, men godt ærgerlig over at være gift med en bøsse og finder sig snart elskere i hobetal. En aften opdager Pietro en af dem, da han kommer for tidligt hjem, men det biiver ordnet i mindelighed og da elskeren dagen efter går hjem, er han ikke ganske klar over om det var manden eller konen, der havde underholdt sig mest med ham.
"Tranen med det ene ben" handler om en kok Chichibio, der er ansat ved adelsmanden Currado Gianfigliazzo. En dag får han til opgave at tilberede en trane, men undervejs kommer han til at give det ene lår til en køn pige, donna Brunetta. Da Currado brokker sig, siger Chichibio frækt at traner da kun har et ben. Næste dag tager de ud til et vandløb og de eneste traner med et ben er dem, der sover. Currado råber op, så de letter og viser at de har to ben. Chichibio griber chancen og siger at Currado bare kunne have råbt sådan til tranen fra aftenen før. Meget heldigt for Chichibio er Currado ved at dø af grin over det svar, så han slipper for en dragt prygl.
"Fru Filippas forsvar" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"Broder Cipollas relikvier" handler om en mand, hvis tjener kaldes Guccio Svinemikkel og har ni egenskaber, der er sådan at blot en af dem kunne have spoleret virkningen af al kong Salomons visdom og hellighed: Han er doven og svinsk, fuld af løgn og digt, ulydig, bagtalerisk, uven af pligt, utidig og sløj, med hukommelsessvigt. Desværre har broder Cipolla (Løg) betroet Guccio at passe på sit relikvielager, hvilet Giovanni del Bragoniera og Biagio Pizzini benytter sig af. De skifter englen Gabriels fjer (en papegøjefjer) ud med kulstykker. Da han skal vise fjeren frem, opdager han snyderiet, men skifter hurtigt op til at forklare at skrinet med fjeren og skrinet med de kul, Sankt Lorenzo blev ristet over, ligner hinanden til forveksling og at han derfor er kommet til at tage det sidste med. Han høster lige så mange penge for at vise kullene frem som fjeren kunne have indbragt, og gør en god handel. De to gavtyve morer sig også kosteligt og giver ham fjeren tilbage bagefter.
"Spøgelset" handler om Gianni Lotteringhi, der er en god uldvæver, men lidt enfoldig. Hans kone Monna Tessa har en elsker Federigo di Neri Pagolotti og da Monna til dagligt bor på et lille landsted Gianni har i Camerata kan Federigo tit komme på besøg. De har et aftalt advarselstegn, hvis Gianni er i farvandet, men en dag går det galt og Gianni må sende pigen ud i haven for at gemme den lækre mad hun havde tiltænkt Federigo. Desuden kommer Federigo og banker sagte på døren, hvilket vækker Gianni. Konen bilder ham ind at det er et spøgelse og at det kan fordrives med besværgelsen: 'Du genfærd, derved nattetid // med hævet svans dig vover hid, // med hævet svans din vej du gå // så vi vor nattero kan få. // Ved ferskentræet i haven lun // udruger æg en stegt kapun; // en god slurk vin, og så af sted! // for nu vil jeg og Gianni ha' fred.' Det får ganske rigtigt spøgelset til at gå væk og finde maden i haven, men det kommer nok tilbage en anden dag.
"Karret" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"Ormebesværgelsen" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"Tofanos brønd" handler om en rig mand, Tofano, der har en smuk kone, Monna Ghita, men forfalder til skinsyge. Hun bliver inspireret og finder sig en elsker, som hun hygger sig med, når manden har drukket sig fuld, hvilket hun gerne tilskynder ham til. Han er dog ikke helt dum, så en dag er hun gået ud til elskeren og kommer tilbage til en låst dør. Hun trygler og skælder ud og lader til sidst som om hun kaster sig i brønden. Han styrter ned for at redde hende, men i mellemtiden smutter hun ind og låser døren for ham. Da han faktisk har drukket godt, vælger naboerne at tro hende der brokker over hans fuldskab mere end ham der brokker over hendes eventyr. Naboerne giver ham et lag bank og tager konen til sig. Han bliver nødt til at bede om godt vejr og forpligtige sig til aldrig mere at være skinsyg. Men prygl skulle der altså til, og prygl fik han. Leve elskov, og bort med lænker og anden dårligdom!
"Den skinsyge som skriftefader" handler om en rig købmand i Rimini, som har en køn hustru, men er skrækketligt skinsyg uden grund. Hellere end at lide ufortjent bestemmer konen sig for at bruge naboen Filippo til at give manden horn. Hun finder en sprække i væggen og får forbindelse til Filippo, men nærmere end at holde hånd kan de ikke komme. Til jul beder hun manden om lov til at skrifte og han bliver straks jaloux på præsten. Og selvfølgelig på hende, så han bestikker præsten til at lade ham overtage jobbet som skriftefader. Konen genkender ham selvfølgelig og skrifter så at hun har en affære med en præst, der hver nat ved besværgelser åbner lukkede døre, får manden til at sove og sover hos hende. Det får den jaloux mand til hver nat at holde vagt ved fordøren, mens elskeren sniger sig over taget og hygger sig uforstyrret med konen. Da manden til sidst konfronterer konen, siger hun at alt var sandt. Han havde forklædt sig som præst, så hun sagde at hun elskede en præst og i hans eget hus kunne han jo åbne alle døre og sove med konen. Kort sagt kun hans egen jalouisi fik ham til at se syner. Manden forstod nu at han ikke behøvede at være jaloux og fremover kunne konen derfor nyde elskerens selskab når hun ville.
"Den dobbelte list" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Lionetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Lionetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Lionetto, får hun Lionetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"Den tilfredse hanrej" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"Det forheksede pæretræ" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"Den pengegriske" handler om soldaten Wolfhard, der låner en stor sum penge af Gasparruolo Cagastraccio, fordi dennes kone har forlangt penge for at være sammen med ham. Han giver så pengene til konen i vidners påhør. Hun tæller pengene og er godt tilfreds, så hun lader Wolfhard komme til sig både denne nat og mange andre. Da manden kommer tilbage, siger Wolfhard i vidners påhør at han allerede har betalt pengene tilbage, men gav dem til konen, da Gasparruolo ikke var hjemme. Konen må bekræfte og aflevere pengene, hvad der jo ikke havde været hendes mening. Men Wolfhard nød kløgtigt hendes gunst gratis.
"Præsten fra Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"Calandrino og heliotropen" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Tommaso del Saggio er mester for at spille ham et puds, idet han bilder ham ind at en særlig sten, en heliotrop, kan gøre ham usynlig - eller rettere "hvis du bærer den på dig, kan ingen se dig, hvor du ikke er". Calandrino slæber sig en masse sten til, hvorefter hans "venner" Bruno og Buffalmacco lader som om de ikke kan se ham. Han slæber stenene hjem til konen Monna Tessa og giver hende bank, da hun nemt kan se ham. For kvinderne kan jo få alting til at tabe kræfterne. Bruno og Buffalmacco får ham dog forliget med konen igen, så helt skurkagtige er de dog ikke.
"Provsten i Fieole" handler om provsten i Fiesole, som elsker en enke Monna Vanna og plager for at komme i seng med hende. Hun aftaler med sine brødre og med sin ret grimme tjenestepige Ciutazza at spille ham et puds, så han ender i seng med Ciutazza og bliver vækket af bispen, som skammer ham ud og pålægger ham en streng bod over fyrretyve dage. Værst er dog gadedrengene, der skoser ham i meget længere tid.
"Calandrinos svin" handler om bonden Calandrino, der ikke er ret klog. Hans to "venner" Bruno og Buffalmacco hugger et svin fra ham ved at drikke ham grundigt fuld først. Da han vågner og svinet er væk, påpeger de at det må være en af naboerne, der har hugget det, for "folk er vel ikke kommet fra Indien for at stjæle det". Alternativt at han selv har solgt det for at få penge konen ikke kan kontrollere. De hjælper ham med en tyvetest, der desværre omhyggeligt udpeger ham selv, så de endda kan afpresse ham et par kapuner for ikke at sladre til konen.
"Hanrejen i kassen" handler om to velhavende unge mænd i Siena, Spinelloccio Tanena og Zeppa di Mino. De er gode venner. De har begge smukke koner og kommer frit i hinandens hjem. Spinelloccio bliver så gode venner med Zeppas kone at de begynder at ligge sammen og det går fint en tid lang. En dag kommer Spinelloccio dog til Zeppas hus, hvor konen er hjemme og faktisk også manden, men det ved konen ikke. Zeppa ser de to gå ind i soveværelset og låse døren og det bliver han meget brøstholden over. Han vil dog gerne have en raffineret hævn, så han venter til Spinelloccio er gået igen. Så truer han konen med bål og brand, hvis hun ikke hjælper ham og det går hun ind på. Næste gang Spinelloccio er på færde, kommer Zeppa uventet hjem og konen skjuler Spinelloccio i en kiste, låser den og går. Zeppa får hende til at hente Spinelloccios kone og da hun kommer, fortæller han hende hvordan landet ligger og at hvis hun ikke føjer ham, vil han lade det komme Spinelloccio til skade. Hun indvilger og de hygger sig gevaldigt ovenpå kisten med Spinelloccio skjult indeni. Zeppa har også lovet Spinelloccios kone en dyr og smuk juvel, men hun bliver overrasket da det viser sig at være Spinelloccio selv. Da han bliver lukket ud, erkender han at de nu er lige gode om det og synes at de jo kan fortsætte med det. Fra da af havde hver af konerne to mænd, og hver af mændene to koner, og kævl eller kurrer på tråden var der aldrig tale om mere.
"Nonnesløret" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"Calandrinos forelskelse" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Niccolo Comacchini er rig og har hyret Bruno og Buffalmacco til at dekorere hans nye hus. De hyrer Nello og Calandrino til at hjælpe og en dag ser Calandrino et pigebarn Niccolosa, som en Filippo, der er søn af Niccolo, har taget med til huset for at hygge sig med nogle dage. Hun lægger mærke til ham, fordi han er en sjov fisk, men han bilder sig ind at hun er forelsket i ham. Bruno og Buffalmacco ser hurtigt chancen til at lave grin med ham og bag hans ryg aftaler de et og andet. De får ham til at skaffe mærkelige ingredienser til en talisman, som skal give ham kontrol over hende. Imens går Nello til Calandrinos kone og minder hende om de tæv, han gav hende for heliotropen. Og han fortæller at Calandrino har noget for med en billig tøs. Som beregnet dukker hun op, lige som Calandrino skal til at kysse Niccolosa og i stedet for kys får han tæv i rigeligt mål foruden skældud i lange baner.
"Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. Don Gianni bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"Griselda" handler om Gualtieri, markgreve af Saluzzo der bliver presset til at gifte sig og derfor i trods ægter et fattigt pigebarn, der bliver ham en god hustru. Imidlertid finder han på at prøve hende ved at behandle hende meget dårligt. Fx fjerner han først deres spæde datter og nogen tid efter deres spæde søn. Han lader sig også skille fra hende. Og siden lader han som om han vil ægte en datter af en greve og sender bud efter Griselda for at gøre huset klar til den nye kone. Det gør hun uden at kny og han tager hende derfor tilbage og lever lykkeligt med hende i mange år. Alle mener at han har handlet klogt, men at de prøver han har udsat Griselda for, var alt for hårde.
"Forfatterens slutning" handler om at han med Guds hjælp er nået til vejs ende og at han imødegår kritik om at lade kvinder sige og høre uanstændige ting ved argumentet om at der ikke gives noget så uanstændigt, at det, fortalt med anstændige ord, skulle være anstødeligt for nogen. Og at folk i almindelighed selv bruger ord som spalte og kile, hul og pløk, morter og støder, når de taler om disse emner. Og den, der læser disse fortællinger, må gerne lade dem være ulæste, som er anstødelige for ham, og kun læse dem, der glæder ham. For ikke at skuffe nogen bærer de indskrevne på deres pande, hvad de holder skjult i deres skød.
Med andre ord, så har Boccacio kun smil til overs for skinhellig kritik og forsøg på censur.

Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. Jeg er dog ikke begejstret for den nyere oversættelse.… (mere)