På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
En yngre engelsk videnskabsmand eksperimenterer med et stof, der bringer ham 600 år tilbage i tiden og ind i voldsomme familiestridigheder i 1300-tallets Cornwall.
England, ca 1970. Richard Young har lånt et hus af sin gamle ven Magnus Lane, der har opdaget et stof, der tilsyneladende sender en på rejse tilbage i tiden. Magnus er professor i biofysik, så han eksperimenterer lige på kanten med sit heksebryg. Richard prøver stoffet, i begyndelsen modvilligt, senere villigt og gerne, for han er blevet fascineret af det indblik i en 1300'tals familie af aristokrater, han tilsyneladende får. Richard venter egentlig på at hans kone og stedsønner kommer fra Amerika, men da de endelig kommer, er han nærmest blevet afhængig af sine trips tilbage i tiden. Der er nogenlunde konsistente regler for tidsrejsen: man kan ikke ses, men kun se og hvis man rører noget - enten i fortiden eller nutiden - vågner man. Hvis man bevæger sig fysisk rundt i fortiden, bevæger ens krop sig også rundt i nutiden, men uden at man har styr på om man går ud over en kløft eller ud i vandet eller ud på en vej så det er ikke ufarligt. Magnus har også taget stoffet og han kom tilbage til samme tidspunkt og de samme personer som Richard har set. Tiden går i begge systemer, men ikke nødvendigvis i samme takt. Magnus finder spor af personerne i gamle dokumenter, så noget taler for at man faktisk kan se tilbage i tiden. Richards kone og stedbørn dukker op tidligere end forventet, men han bliver ved med at tage trips, så det giver en del forklaringsproblemer med hvor han har været henne og hvorfor hans tøj er forrevet og vådt. Stoffet i sig selv virker heller ikke ufarligt, for han får et blodsprængt øje på et tidspunkt og begynder af og til at blande fortid og nutid. I fortiden dukker han altid op i nærheden af en Roger, som er hushovmester ved Sir Henry Champernoune. Denne dør imidlertid og det er ret sikkert fordi hans kone og Roger har forgivet ham. Richard følger vha trips Roger i flere år, selv om der kun går dage og uger i nutiden. Stedets topografi var meget forskellig i 1300'tallet i forhold til nutiden og alle bygninger fra dengang er for længst væk, så det er svært for Richard at orientere sig. Magnus Lane kommer med toget for at besøge Richard, men står af på en anden station for selv at tage et trip. Det ender brat, da han bliver ramt af toget og bliver dræbt. Raymond arver overraskende huset, men han har også en flaske tilbage af stoffet. Som i eventyrene var der oprindeligt tre flasker. Af den sidste flaske tager han en dosis og finder sig igen i 1300'tallet, hvor han oplever en familiedrama der er så oprivende at han blander sig og forsøger at kvæle Joanna Champernoune. Som forventet vågner han af rusen ved dette, men opdager at han er i færd med at kvæle sin kone. Lægen bliver tilkaldt og Raymond bliver nærmest holdt bedøvet i dagevis til han er blevet sig selv igen. Lægen er den eneste fortrolige Raymond har haft efter at Magnus døde. Et sidste trip ender ikke på nogen god måde for Raymond.
Glimrende gyseragtig fortælling, der faktisk formår at være mindst tre fortællinger vævet ind i hinanden. Tidsrejse vha et medikament eller trylledrik er set før. "Spøgelser på rejse" er et eksempel. ( )
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
for my predecessors at Kilmarth
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Introduction The simple and instant response to The House on the Strand is that it is a novel revisiting the themes expected of Daphne du Maurier, all about Cornwall, set in a mysterious mansion, and featuring romantic episodes in the region's history.
The first thing I noticed was the clarity of the air, and then the sharp green colour of the land.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Never before, neither in my own world nor on the previous occasions when I strayed into the other, had I felt such a sense of unity. I was one of them, and they did not know it. I belonged amongst them, and they did not know it. This, I think, was the essence of what it meant to be me. To be bound, yet free; to be alone, yet in their company; to be born in my own time yet living, unknown, in theirs. (102)
"We're far too wrapped up in ourselves to encourage ghosts. Poor things, they'd wither away from tedium, unable to draw attention to themselves."
Could time be all-dimensional—yesterday, today, tomorrow running concurrently in ceaseless repetition?
When I lie I like to base the lie on a foundation of fact, for it appeases not only the conscience but a sense of justice.
. . . I thought how this thing of how well or how badly one had slept was really the great test of marital relationship; if one partner came off poorly during the night hours the other was immediately to blame, and the following day would come apart in consequence.
There are few strains more intolerable in life than waiting for the arrival of unwelcome guests.
Everything living is part of the whole. We are all bound, one to the other, through time and eternity, and, our senses once opened, as mine had been opened by the drug, to a new understanding of his world and mine, fusion would take place, there would be no separation, there would be no death. . . . This would be the ultimate meaning of the experiment, surely, that by moving about in time death was destroyed.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
I couldn't hold it properly; my fingers and the palm of my hand went numb, and it slipped out of my grasp and crashed to the floor.
En yngre engelsk videnskabsmand eksperimenterer med et stof, der bringer ham 600 år tilbage i tiden og ind i voldsomme familiestridigheder i 1300-tallets Cornwall.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Richard Young har lånt et hus af sin gamle ven Magnus Lane, der har opdaget et stof, der tilsyneladende sender en på rejse tilbage i tiden. Magnus er professor i biofysik, så han eksperimenterer lige på kanten med sit heksebryg. Richard prøver stoffet, i begyndelsen modvilligt, senere villigt og gerne, for han er blevet fascineret af det indblik i en 1300'tals familie af aristokrater, han tilsyneladende får.
Richard venter egentlig på at hans kone og stedsønner kommer fra Amerika, men da de endelig kommer, er han nærmest blevet afhængig af sine trips tilbage i tiden. Der er nogenlunde konsistente regler for tidsrejsen: man kan ikke ses, men kun se og hvis man rører noget - enten i fortiden eller nutiden - vågner man. Hvis man bevæger sig fysisk rundt i fortiden, bevæger ens krop sig også rundt i nutiden, men uden at man har styr på om man går ud over en kløft eller ud i vandet eller ud på en vej så det er ikke ufarligt.
Magnus har også taget stoffet og han kom tilbage til samme tidspunkt og de samme personer som Richard har set. Tiden går i begge systemer, men ikke nødvendigvis i samme takt. Magnus finder spor af personerne i gamle dokumenter, så noget taler for at man faktisk kan se tilbage i tiden.
Richards kone og stedbørn dukker op tidligere end forventet, men han bliver ved med at tage trips, så det giver en del forklaringsproblemer med hvor han har været henne og hvorfor hans tøj er forrevet og vådt.
Stoffet i sig selv virker heller ikke ufarligt, for han får et blodsprængt øje på et tidspunkt og begynder af og til at blande fortid og nutid.
I fortiden dukker han altid op i nærheden af en Roger, som er hushovmester ved Sir Henry Champernoune. Denne dør imidlertid og det er ret sikkert fordi hans kone og Roger har forgivet ham. Richard følger vha trips Roger i flere år, selv om der kun går dage og uger i nutiden. Stedets topografi var meget forskellig i 1300'tallet i forhold til nutiden og alle bygninger fra dengang er for længst væk, så det er svært for Richard at orientere sig.
Magnus Lane kommer med toget for at besøge Richard, men står af på en anden station for selv at tage et trip. Det ender brat, da han bliver ramt af toget og bliver dræbt.
Raymond arver overraskende huset, men han har også en flaske tilbage af stoffet. Som i eventyrene var der oprindeligt tre flasker. Af den sidste flaske tager han en dosis og finder sig igen i 1300'tallet, hvor han oplever en familiedrama der er så oprivende at han blander sig og forsøger at kvæle Joanna Champernoune. Som forventet vågner han af rusen ved dette, men opdager at han er i færd med at kvæle sin kone.
Lægen bliver tilkaldt og Raymond bliver nærmest holdt bedøvet i dagevis til han er blevet sig selv igen. Lægen er den eneste fortrolige Raymond har haft efter at Magnus døde. Et sidste trip ender ikke på nogen god måde for Raymond.
Glimrende gyseragtig fortælling, der faktisk formår at være mindst tre fortællinger vævet ind i hinanden. Tidsrejse vha et medikament eller trylledrik er set før. "Spøgelser på rejse" er et eksempel. ( )