Det tavse forår (1962)

Indeholder "Forord til den danske udgave af Knud O. Møller", "Forfatterens tak", "1. En fremtidsfabel", "2. Forpligtelsen til at holde ud", "3. Dødseliksirer", "4. Overfladevand og underjordiske vand", "5. Jordbundens riger", "6. Jordens grønne kappe", "7. Unødvendigt ødelæggelsesværk", "8. Og ingen fugl synger", "9. Dødsfloder", "10. Blindt hen ned fra himlen", "11. Værre stillet end Borgiaernes gæster", "12. Prisen vi må betale", "13. Set gennem et smalt vindue", "14. Én ud af fire", "15. Naturen slår igen", "16. Lavinen begynder så småt at rulle", "17. Den anden vej", "Litteraturliste ved Holger Madsen".

"Forord til den danske udgave af Knud O. Møller" handler om at bogen handler om amerikanske forhold. Men at der også herhjemme sker masseforgiftninger af åer og fugle. Og at bladan medfører dødsfald. Fx har Knud Møller selv dokumenteret et dødsfald, hvor en dreng døde af parathion, der var sprøjtet ud på en nabomark tre dage tidligere. Knud Møller tvivler på den langsigtede økonomiske gevinst ved brug af pesticider.
"Forfatterens tak" handler om tak til forskere og redaktionsmedarbejdere.
"1. En fremtidsfabel" handler om en amerikansk by, der rammes af mange ulykker med død og ødelæggelse for byens dyreliv og mennesker til følge. Byen er fiktiv, men hver enkelt ulykke har faktisk ramt mindst en by, blot har de ikke allesammen ramt en enkelt by.
"2. Forpligtelsen til at holde ud" handler om de tusindvis af hidtil ukendte stoffer som laboratorier og fabrikker sprøjter ud hvert år. Monokulturer skaber gode levevilkår for skadedyr og så opfinder man en gift, der passer til. Befolkningen udsættes for stofferne og bør tage stilling til om det er rimeligt. "Forpligtelsen til at holde ud giver os retten til at vide".
"3. Dødseliksirer" handler om at i 1960 fremstillede man i USA ca 290.000 tons syntetiske insektdræbende midler. Klorerede kulbrinter som DDT. Organiske fosformidler som parathion og malathion. DDT syntetiseredes i 1874 af en tysk kemiker, men den insektdræbende virkning opdagedes først i 1939. DDT opkoncentreres i fødekæden, så selv om man passer på, bliver man alligevel forgiftet. Klordan er endnu værre. Heptaklor ophobes i fedtvæv. Klorerede naftaliner er værre endnu. Dieldrin, aldrin og endrin. WHO's kampagne mod malariamyg har leveret mange skræmmeeksempler. Den tyske kemiker Gerhard Schrader opdagede i 1930'erne de organiske fosforpræpaters insektdræbende egenskaber. De virker ved at nedbryde enzymer som organismerne bruger i nerveforbindelserne. Parathion, dinitrofenol (brugt som slankemiddel!), pentaklorphenol, aminotriazol og andre stoffer er uhyggeligt virksomme. Nogle af dem er også mutagene. Hvorfor strør vi så rundhåndet ud af disse stoffer?
"4. Overfladevand og underjordiske vand" handler om at stofferne finder vej til åer, vandløb og selv vandreservoirer. Arsenforurenet vand giver kræft.
"5. Jordbundens riger" handler om at stofferne siver ned i jorden og forårsager skader der. Lindan, heptaklor og BHC (benzen hexaklorid), DDT, DDD giver alle skader på mikroorganismer i jorden og gør skade på nitreringen, så planter mistrives. Blyarsenat ligger i jorden i lang tid og optages fint i fx tobaksplanter, som således får et ekstra tilskud af arsen. Gentagne sprøjtninger giver en massiv ophobning af gift i jorden. BHC giver en muggen smag i rødder og rodknolde, så søde kartofler blev uspiselige. Heptaklor slår direkte humle ihjel, så det er dumt at bruge det til behandling mod insektangreb i humleplantager.
"6. Jordens grønne kappe" handler om sprøjtning af grøftekanter og massemord på nyttige insekter.
"7. Unødvendigt ødelæggelsesværk" handler om at for at udrydde den japanske oldenborre spredte man store mængder gift (fx aldrin, fordi det var billigst) i Michigan og Detroit. "Man" er her nogle andre end dem, der fik gift spredt ud over sig. Hunde, katte og andre dyr døde i hobetal. Vilde fugle i forfærdende antal.
"8. Og ingen fugl synger" handler om at sprøjtekampagner mod ildmyrer rammer fuglene meget hårdere end insekterne. Ditto med sprøjtning mod elmesyge fra 1954 og frem. Vi snakker 2 kg DDT pr 15 meter højt træ, dvs op til 20 kg DDT pr hektar pr sprøjtning. Det lægger sig som en hinde på bark og blade og når bladene falder af træet og bliver spist af regnorme, bliver ormene fyldt med DDT. 12 store regnorm er dødelig dosis for en drossel og det kan den spise på lige så mange minutter. Pointen er også at det faktisk ikke hjælper på elmesygen. Amerikanske ørne er et led højere oppe i fødekæden og dem går det endnu værre. Kaliforniske frugtplantager blev også sprøjtet grundigt og der er eksempler på arbejdere, der blev lammede af at plukke der en måned senere.
"9. Dødsfloder" handler om sprøjtning mod fyrreknopvikleren. Måske rammer man den, men man fik i alt fald ram på mange, mange fisk i vandløb og søer. Og det er ligemeget om man sprøjter direkte på vandløbene, for det løber fra jorden og ud i vandløbene før eller siden. Sprøjtning mod myg tager reje og vinkekrabber. Osv.
"10. Blindt hen ned fra himlen" handler om blind tillid til sprøjtemidlerne. I gamle dage gemte man giften i et giftskab. Nu spreder man noget endnu værre direkte fra flyvemaskiner.
"11. Værre stillet end Borgiaernes gæster" handler om at alle kan købe alle mulige giftstoffer og sprede dem. De store sprøjtninger mod fx nonnelarver er mere synlige, men de mange små er farligere. I supermarkedet står de over det hele med farvestrålende etiketter og nogle af dem i glasflasker. Man kan købe midler mod blodhirse med billeder af smilende familier på, men hvis man nærlæser deklarationen kan man se at det indeholder dieldrin eller klordan, dvs er livsfarligt. Der var da bogen blev skrevet DDT i alt. Fx fandt man brød med 100 ppm DDT i. Og udover sprøjtemidlerne er der også alt muligt andet i.
"12. Prisen vi må betale" handler om at man nemt er blind for ting, der ikke har en synlig og omgående virkning. Fx kan man fint sprøjte med DDT og så først blive syg år efter når man går på slankekur og bruge af fedtvævet med dets ophobede DDT. Nogle insektgifte er kun ugiftige for mennesker fordi et leverenzym tager sig af dem. Dvs hvis leveren er svækket eller hvis virkningen forstærkes af et andet middel, så får man pludseligt den fulde giftvirkning. Tilsvarende med midler som methoxyklor, som måske specifikt rammer livmoderen. Sindssyge, tvangsforestillinger, hukommelsestab er en høj pris for at blive af med nogle få insekter i en kort periode, er det ikke?
"13. Set gennem et smalt vindue" handler om at se på detailniveau i cellerne. ATP og enzymer. Mange af insektmidlerne virker ved at stikke en kæp i noget af det. Dinitrofenoler, pentaklorfenoler, 2.4D, DDT, methoxyklor, phenothiazin og andre. Det kan give kræft, misdannede fostre og ændrede arveanlæg på samme måde som sennepsgas og radioaktiv stråling.
"14. Én ud af fire" handler om kræft. Tilbage i 1755 beskrev sir Percival Pott hvorledes skorstensfejere fik skrotumkræft på grund af kræftfremkaldende stoffer i soden. Siden fremkomst af insektmidler er antallet af kræfttilfælde steget og steget. Børn bliver også ramt. Arsenforgiftning kendes igennem hundreder af år fra sølvminebyen Reichenstein i Schlesien. Det giver hudkræft. Aminotriazol giver skjoldbruskkirtelkræft. Kræftforskere taler om at vi bader i et hav af carcinogener.
"15. Naturen slår igen" handler om at der tit bliver værre problemer af at sprøjte. Nogle gange kommer der flere skadelige insekter efter en sprøjtning, nogle gange kommer der endnu værre arter.
"16. Lavinen begynder så småt at rulle" handler om at resistens, selv mod blyarsenat, nu er en velkendt effekt. Alligevel bliver vi ved med at sprøjte. Nogle steder dukker resistens op efter mindre end et år efter at et nyt middel tages i brug.
"17. Den anden vej" handler om at bruge biologiske metoder, fx udsættelse af masser af sterile han-myg. En anden mulighed er fælder kombineret med duftstoffer, der tiltrækker insekterne. En tredje mulighed er bakteriesygdomme, som angriber larverne af de skadelige insekter. Bacillus thuringiensis. En fjerde er snylteinsekter, som fx Tiphiahvepsen. Andre bruger fugle, myrer og flagermus og ugler og edderkopper. En enkelt korsedderkop kan på sin atten måneders levetid slå 2000 andre insekter ihjel. En biologisk set sund skov har 50 - 150 edderkopper pr kvadratmeter.
"Litteraturliste ved Holger Madsen" handler om 46 love, bekendtgørelser, forskningsartikler og lignende.
"Efterord" handler om lidt trækken i land på nogle af ideerne om kræft. Men samtidig opbakning til at begrænse udsættelsen for gifte.
"Bemærkninger til Litteraturlisten" handler om at dette er danske kilder. Den amerikanske udgave har næsten 60 sider med litteraturhenvisninger side for side.

Glimrende bog, der åbnede folks øjne for at sprøjtemidler måske ikke er en god ide, selv om de bliver brugt efter hensigten og er lovlige. Herhjemme kan vi jo efterhånden måle giftene i grundvandet allevegne omend det er i små mængder. Og insektarter og insektmængder er på hastig retur. I skrivende stund, november 2019, er azolholdige svampemidler fundet i drikkevandsboringer mange steder. Og Coop og Salling Group dropper ikke-økologiske bananer, fordi chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl dukker op i de konventionelle. Selv om Rachel Carsons eksempler har mange år på bagen, så er det svært med Cheminova-forureningen og Bhopal-ulykken i bagspejlet at påstå at vi nu har styr på problemet. ( )