Sølvstolen (1953)

Det er en fin fantasybog. Aslan er selvfølgelig med som den gud, der sætter opgaven i gang og våger over børnene på deres færd. Eustace og hans kusine Jill reddes bort fra deres forsøgsskole, som hylder moderne pædagogik, men som i virkeligheden bare lader bøllerne bestemme. (En analogi til Folkeforbundet og fascismen?)

De får til opgave at finde den forsvundne prins Rillian, og eftersøgningen fører dem sammen med marskmulen Muddermukke til Kæmpernes Land og til underverdenen, hvor jordgnomerne lever.

Muddermukke er en gennemført pessimist, men han er også modig og selvopofrende. På mange måder er han bogens virkelige hovedperson, og det er ham, der rager kastanjerne ud af ilden til sidst.

Sølvstolen er et værdigt bind i Narnia-serien. Lewis formår at bevare sit univers uden at gentage sig selv. I stedet udvider han det i nye retninger og skaber en underholdende og original fortælling. Bogen er glimrende indlæst af Lars Lippert. ( )