Knud Romer

En ting står helt fast efter at have læst Knud Romers erindringsroman ”Den der blinker er bange for døden”: Han flytter næppe tilbage til Nykøbing Falster, hvis han engang bliver træt af det hurtige liv i det københavnske kunst-, kultur-, og reklamemiljø! I hvert fald er billedet af livet i provinsen entydigt dystert. Tag f.eks. denne beskrivelse:

”Det var trøstesløst, og når vi nåede til december, stod der et juletræ på toppen af skorstenen på Nykøbing Sukkerfabrik, som om det havde tænkt sig at springe ud og begå selvmord.” Snarere end juletræet var det den unge Knud, der gennem sin opvækst i 1960’erne og 1970’erne var på selvmordets rand.

Ifølge romanen var livet med en tysk mor præget af evindelige drillerier og social udstødelse, selvom faderen som succesfuld forretningsmand havde en central placering i byens liv. Men det gjorde tilsyneladende ingen forskel, for de antityske følelser stak dybt. Børnenes drillerier var nådesløse, men det blev de selvfølgelig kun, fordi forældrene viste vejen.

Romers roman vakte ved udgivelsen stærk debat, fordi hans gamle bekendte fra Falster-tiden ikke mente, at dens beskrivelser var helt i overensstemmelse med sandheden. Det er utvivlsomt rigtigt, og det er en kritik, der altid kan rejses mod litteratur, der påstår at bygge på mere end fri fantasi. Men det er nok at stille for store krav til litteraturens realisme. Bogen er en skildring af det ubehag, der følger med at vokse op et sted, hvor man ikke føler, at man hører til. Det er også en skildring af provinsen, dvs. et lille samfund, hvor alle kender særlingene, og som simpelthen er for lille til, at de kan gemme sig i mængden.

Bogen er imidlertid meget mere end et forbitret erindringsværk. Først og fremmest er den uhyre velskrevet, båret frem af den kreativitet, som uretfærdighedens vrede altid frembringer. For det andet trækker romanen tråde tilbage til slægtens tidligere led, som med fantast af en farfar, en preussisk junker og forbindelser til den tyske modstand mod Hitler fører vidt omkring i den nordeuropæiske historie.

Og når man så selv går rundt i den søde duft fra kogte roer i disse dage, giver det ligesom prikken over i’et.… (mere)

Som barnefødt i Nykøbing Falster har jeg haft det lidt blandet med denne roman. Romer beskriver et kendt landskab, og denne viden slører for læsningen. Når denne viden slås fra og der blot læses som en "almindelig" læser ser jeg romanen som en halvkedelig beskrivelse af en småborgerlig familie, som var klemt af den almindelig modvilje mod tyskere og deres gerninger i Danmark efter befrielsen.
Når min baggrund slås til kan jeg godt se de groteske sider af byen og dens indbyggere. Men jeg kan omvendt ikke forstå den ublide medfart Romer fik i byen efter udgivelsen, jeg finder ikke at han sværter navngivne personer særligt meget - og det er netop en roman og ikke fakta som meddeles i romanen.
Min vurdering af bogen er, at det er ikke er en roman man absolut skal læse. Formentlig er den totalt udlæst i løbet af 2007. Den har levet af og med den modvind den fik fra byen ved Guldborgsund… (mere)